Dictes mor skriver:
Ja jeg undskylder på forhånd, for det her kan gå hen og blive et langt indlæg, jeg skal ind over besøg i fredags, tur til København i weekenden og 5 mdrs undersøgelse (med ikke udelukkende gode nyheder
). Så som I kan se, skal vi langt omkring.
Først og fremmest så havde jeg besøg af Ida, Mette og Malte i fredags. Det var super hyggeligt! Og den lille fyr er simpelthen så nuttet, og tænk sig at nyfødte er så små, og at man glemmer det så hurtigt! Han opførte sig eksemplarisk, men stakkels Mette kom vist til at gå hjem i regnvejr
. Ida havde en masse aflagt tøj med, som jeg kunne købe af hende, så nu har Dicte bare den fineste nye garderobe igen. Alt i alt så var det super hyggeligt at mødes med Viborg pigerne. Det kan være vi skal gentage succesen og måske lokke nogle af jer andre en tur til Viborg?
Lørdag skulle vi til fødselsdag i København, første gang Dicte skulle køre så langt. Jeg var vildt nervøs, for hun kan ikke lide at køre i bil. Det gik nu bare så fint, men ikke helt stille, jeg tror at de fire timer vi kørte, så græd hun sammenlagt en time, men kun når hun skulle til at sove og ikke rigtig kunne give slip. Hun fik besøgt sine oldeforældre, min moster og onkel (det må vel hedde Bedste-moster eller?) Og så var hun så dygtig at lægge sig til at sove kl. 19.15 i barnevognen under et æbletræ i haven. Så kunne vi nyde en fest i en flot og lun sensommeraften. Jeg kunne drikke mig et par glas vin uden dårlig samvittighed, og i det hele taget var det bare en super dejlig aften. Ved midnat tog vi barnevognen og gik hjem til min farmor, hvor vi puttede Dicte for første gang i hendes nye rejseseng. Hun vågnede slet ikke da vi tog hende op af barnevognen, og hun sov helt til kl. syv næste morgen. HUn er bare så dygtig! Hjemturen gik bare så godt, min storesøster (som forresten havde festet helt til den lyse morgen, og derfor var meget bagstiv) underholdt Dicte på bagsædet hele vejen hjem, så der var slet ingen gråd 
Idag var vi afsted til 5 mdr.'s undersøgelse og vaccination. ÅH! Jeg har haft ondt i maven over det hele dagen. Lægen tjekkede Dicte og alt var bare helt fint, hun er 67 cm og vejer 7600 g. Hun er meget fin og kan de ting hun skal, lægen synes at hun var kvik og meget let at få kontakt med, så det var godt. Men så kiggede vi på hendes ben. Når hun står op, så vender fødderne ud til siden, hun står faktisk ligesom Chaplin. Jeg er sikker på, at det er fordi hun sover på maven og at det ikke er noget at bekymre sig om, men lægen vil have, at hun bliver tjekket, så nu skal vi op til en ortopædkirurg og have tjekket hendes hofter. Åh! Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at det ikke er noget særligt, men kan så alligevel ikke lade være med at spekulere over det, når lægen vil have det tjekket. Altså der må bare ikke være noget galt med min lille pige.
Hun skulle også stikkes i idag, og det er jeg bare ikke god til, jeg prøvede det bedste jeg kunne for at forholde mig roligt, men hun sætter i et vræl allerede ved første stik, og da hun bliver stukket anden gang sætter hun i et skrig så højt at selv sygeplejersken blev forbavset, hun kan ikke finde plasteret, og jeg er lige ved at græde, for jeg vil bare trøste Dicte. Det gik nu hurtigt over, og Dicte kom i barnevognen, fordi hun var fuldstændig overtræt.
Da hun vågnede igen, var hun glad. Men hertil aften har det været lidt hårdt, for hun har været meget ked af det, nu sover hun dog og jeg håber, at hun sover hele natten og vågner imorgen glad og tilfreds som hun plejer.
Det blev som sagt lidt langt, men havde lige brug for at få fortalt det hele, især det med Dictes hofter, som jeg er lidt bekymret for nu, I ved hvordan det er, man laver ikke andet end bekymre sig, når man er blevet mor.
ej hvor fedt, at Dicte bare tog turen SÅ pænt og at hun sov rigtig eksemplarisk!
mht. 5 mdr. undersøgelsen.... så er det jo godt de er OBS på det med fødderne.... jeg tror nu ikke der er noget galt... det skal nok rette sig!jeg hader stadig når de skal stikkes... det er ikke særlig sjovt! heldigvis er det som regel hurtigt ovre...
sender dig et stort knus! du skal ikke bekymre dig for Dicte´s hofter før du ved om der er noget at bekymre sig for