Samtale, vuggestuestart og job-start.........Puhhhh.

Tante Lilla :) skriver:

Jamen kæreste trut.... Ud af 3 punkter, så er 2½ af dem positive, så går der sgu da meget godt, ikk.... Altså glaset er jo ligesom ½ fyldt!!!

Hvor det glæder mit store Ida-hjerte, at det går så godt med den lille abe i Børnehave (ved godt den var til mig ) Hun er da virkelig for sej, bare sådan lige og sige HEJ, så skriiid dog mor, så jeg kan lege med allllle damerne

 

Og ja, så håber mit Mette-hjerte, virkeligt at du får det job og får dem ned på de 25 timer. Men prøv at hør her, hvis de har prøvet, at holde dig varm hele sommeren, så er de jo også mere end interesseret i at FÅ DIG!!! Og ja så kan du med meget god samvittighed sige til din nuværende chef... KYS MIG I MÅSEN!!!

 

Mht. GP, så kan jeg kun sige jeg støtter dig 500%, men valgte kan kun du tage...

Jeg har jo også selv en spiseforstyrrelse, som jeg også har haft de sidste ca. 20 år, (on/off) så jeg forstår godt, dine tanker og din vægtøgning. Min har også været ON siden alt med Malucca, og de sidste mdr. har "DEN" fået mig i det sorte hul. (Hullet er når jeg hver dag, skal kæmpe ekstra med "DEN", når "DEN" har overtaget) (derfor også min "massive" stilhed herinde pt.) Jeg tror det er ganske "normalt" at den bliver tændt, når der er andet i ens liv, der skal bruge alt ens energi. Du har kæmpet med alt hvad du har og mere til, for Ida. Så er det nemt for "DEN" at overtage din krop. Så du skal bestemt ikke skamme dig over, du har fået den vægtøgning, det er ikke dig der har gjort det, det er "DEN" der har gjort det!!!

Mette, jeg vil lige meget hvad, altid lytte,  give en skulder og holde dig i hånden.

 

Låååve U!!!

 

Ps. Jeg vil også meget gerne sætte mig, på et fly med dig.... Disination underordnet.

 

I love you to...........

Ja, det er utroligt hvad sådan en spiseforstyrrelse kan lave af ravage i ens liv. Synes at jeg bruger alt for mange ressourcer til at kæmpe imod................og med meget ringe resultat.

Har du tænkt på, kære Trine..................at det kunne være, at dét at skrive lidt herinde, kunne hjælpe dig med både spise-fanden og humør??

Knus til dig og Prutten.

Mette

Anna-jonas skriver:

Tak for de søde ord, Sus..............sidder og bli'r helt rørt. Men jeg er vist også ret præmenstruel.

Knus Mette

Det var så lidt

sarahb skriver:

Jeg læser med glæde og behøver bestemt ikke en medalje for det.
Søde Mette, hvor er det bare SEJT at de er så vilde efter at få fingrene i dig eftersom de har hevet i dig hele sommeren, det må da være et kæmpe skulderklap til dig. Så mon ikke også de kan gå med til de 25 timer, det krydser jeg i hvert tilfælde for!
Mht dit gamle arbejde er det bare altid mega træls at skulle opsige sit arbejde, men i din situation skal du kun tænke på dig selv og hvad der kan gøre at dit liv bliver meget bedre og mere postitiv.

IDA den dejlige pige, hun er jo en knag! Hun er da bare så sej, at det går hende så godt med institutionen. Det er da så fedt og må give dig en kæmpe ro at det bare kører helt glat... Tillykke med den seje pige. Det har du gjort godt Søde.

OG METTE HVOR FEDT, den operation er bare noglegange det der skal til for at hjælpe og jeg synes det er sejt du overvejer den og tager ind for at snakke om det, for hvis du har levet med spiseforstyrrelse i såååå længe så må det Fandme også være nærmest umuligt at komme ud af det igen, så det kan være at det er lige netop det her der skal til for du kan komme i sving med et varrigt vægttab som du drømmer om.
Min barndoms veninde skal have det lavet her snart, hun er også blevet meget stor efter et forlist forhold og hun kan slet ikke styre det, så det er også en forstyrrelse der lurer. Så hun skal vist meget snart igang.
Tænk sig hvis du gør dette, kan det være du kommer op i et højere gear og bliver en meget gladere Mette der kan overskue helee livet og mere til og det vil jo gavne hele din dejlige familie.

Mette en ting er sikkert, og det er at jeg vil støtte dig helt igennem og være her når du har brug for det og jeg synes du er helt igennem vidunderlig. Nu skal du bare pleje dig selv så du selv kan se hvor vidunderlig du er.

Stort kæmpe kram fra mig til dig.

Tak, Sarah................tak for din støtte og søde ord, det er helt overvældende.

Knus Mette

Ni-ko-li-ne skriver:

200 km/t!!! jeg kan godt forstå hvis du skriger STOOOOOOOOOOOOP!

der er bare sket SÅ meget hos jer! ja både godt og skidt jo, men ofte så fyldet det der er skidt, mere end det gode...

jeg er super glad for at høre at Ida har fået en god start! hvor er det bare stort:0)

Hvor er det bare noget møg med helbredet Mette, men det kan jo ændres! det er een af de få ting hvor vi mennesker selv kan gøre noget aktivt! (som regel)... men det kræver overskud og vilje! jeg ved du har begge dele, om ikke andet så skal du nok få mere overskud! du må bare rydde lidt op... det gamle job, ud med det... se at få sagt op eller noget... og når du skal derhen, så lad være med at lade dig gå på! du har brugt alt for meget energi på at tænke på den arb. plads!

Jeg glæder mig til at høre hvordan det går med timeforhandlingen... det ville være det fedeste hvis du kunne få det som du ville!!! jeg tror ikke det er så usandsynligt!

Mette, hvis den operation kunne hjælpe dig... så siger jeg bare "go for it!"

mange knus

Ja, Karina............nemlig, jeg har brugt alt for mange timer på at tænke på det skide job. Jeg er blevet behandlet meget skidt, og har slet ikke lyst til at starte der igen. Sååååå.............jeg skal bare have det job..............JEG SKAL!!!

Tak, kunne ikke undvære jeres støtte.

knus Mette

idamaria83 skriver:

Det var den der surferbums-ting vi skuller have gjort noget ved

Ej men søde søde Mette, prøv lige selv at læs dit indlæg igen - det går jo for søren da fremad med det meste! Og det skal du da lige finde ud af at glædes over jeg krydser fingre for, at jobsituationen flasker sig, så det passer til dig og til dit familieliv. Mht. spiseforstyrrelsen, så er det kun dig, der kan beslutte hvad der skal ske - jeg håber du finder ud af, hvad der er det bedste for dig!

Hvordan går det med byggeriet og handymanden - er I snart ved at være på plads med det også - for så skal du da til at begynde at glæde dig og finde ud af også at nyde livet lidt

Det går langsomt fremad med byggeriet..............da "handymanden", også er en passioneret far, der går meget op i at tilbringe tid med tøserne, når  han har fri. Men, i går malede vi første gang deroppe. Så mangler vi anden gang, sætte lister op, lakere gulvet og sætte nyt skab op. Jeg HÅBER virkelig at vi kan flytte derind i weekenden, så vi kan få vores seng og nætterne for os selv.

Hva' med jeres udpakken???

Knus Mette

Anna-jonas skriver:

Det går langsomt fremad med byggeriet..............da "handymanden", også er en passioneret far, der går meget op i at tilbringe tid med tøserne, når  han har fri. Men, i går malede vi første gang deroppe. Så mangler vi anden gang, sætte lister op, lakere gulvet og sætte nyt skab op. Jeg HÅBER virkelig at vi kan flytte derind i weekenden, så vi kan få vores seng og nætterne for os selv.

Hva' med jeres udpakken???

Knus Mette

Åh det kunne da bare være SÅ godt for jer

Det går den helt rigtige vej med udpakningen - det begynder bestemt at ligne et hjem efterhånden. Tror jeg mangler at pakke 6-8 flyttekasser ud, så det er helt overskueligt nu mangler vi bare alle de hyggelige detaljer

Anna-jonas skriver:

Hej Helene!

Man kan ikke udvide bypassen...............det er den "gamle" operation, hvor man satte et elastikbånd om mavesækken, for at gøre den mindre. Den udføres næsten ikke mere, da den jo havde det minus, at man kunne spise elastikket væk.

Man går ind v.h.a små kikkerter i 3 huller i maven.............så det er meget lempeligt, og man får ikke store grimme ar. Men som sagt, ar jeg ikke helt afklaret med, om det er det jeg ønsker. Jeg skal først ha' talt med de læger, der har forstand på det. Men en ting er sikkert.............jeg kan ikke blive ved med at gå rundt som nu. Jeg dør tidligere, og jeg kan ikke det jeg gerne vil med mine børn. Så situationen skal ændres.

Tænk..........du er meget yngre end mig, Helene..............når man er ung, så føles overvægten ikke så tung. Men det slider rigtig meget på kroppen..............med smerter til følge. Det er min mangeårige overvægt, jeg betaler prisen for nu.

Knus Mette

Mange tak fordi du synes jeg er ung. der er altså kun 13 år mellem os. Du er da også ung.

Men hvis du siiger at man i dag ikk kan udvide mavesækken igen og lave bypassen om igen. Så vil jeg sige, at min grund til at ha noget imod den, er jo lige som væk.......

Jeg kender bare en som ved EGEN hjælp havde tabt 10-15 kilo og ville gerne ha sådan en, hun fik afvide kun ikk vejede nok til at blive godkendt til sådan en, hun  fik også at vide at når man var blevet godkendt til den, skulle hun så tabe sig ved egen hjælp først, de antal kilo hun havde tabt. I stedet for at tabe sig ved egen kraft videre, valgt hun så den lette løsning at tage det hele på igen og få lavet bypassen. Det synes jeg er dumt.

Men jeg kan godt forstå at du gerne vil ha allrr facts inden du fortager dig noget som helst.

Men det er jo din krop, dit liv og du bestemmer jo selv hvad du gør. Hvad end du så gør, vil jeg da MED STOR GLÆDE støtte dig og heppe på dig.