Samtale, vuggestuestart og job-start.........Puhhhh.

Jamen dog. Vil du med en tur til Frankrig, når vi skal afsted? Jeg vil nu sige, at jeg læste dit indlæg som meget positivt. Tænk sig, at det går så godt med Ida, det er jeg simpelthen så glad for at høre! Hvor er det bare fantastisk, at hun er glad for at gå der, og når hun prøver at sige navnene på dem dernede, så tyder det da virkelig på, at hun trives. Det er jo bare så  skønt! Altså det gjorde mig oprigtigt glad at læse!

Og jobsituationen lyder rigtig rigtig spændende, og gud hvor jeg håber, at du kan smide en opsigelse lige i hovedet på din chef til den samtale. De fortjener ikke bedre. OG det andet job lyder rigtig spændende. Jeg håber inderligt, at de vil gå med til 25 timer så du kan få det hele til at hænge sammen.

Jeg var slet ikke klar over, at du havde taget 19 kg på pga alt det med Ida, men så vil jeg så lige sige, at det er da skisme heller ikke noget at sige til. Hold da op mand, jeg havde også søgt trøst i mad og lignende, plus med alt det du har skulle spekulere på, så har der jo næppe været overskud til at stå og kokkerere den ene sunde middag efter den anden, faktum er, at det kræver et overskud hver dag at gøre det, eller det synes jeg i hvert fald, og der har bare været så mange spekulationer. Det er bestemt ikke den lette vej at få en gastric by pass, tror folk det, når du fortæller dem det eller? For det er det da bestemt ikke, det er som du siger en sidste udvej. Det er jo ikke nemt med sådan en. Det er en hård omgang, jeg har en veninde som fik lavet en, og det var hårdt, men hun er idag helt utrolig lykkelig over, at hun fik det gjort, selvom det til tider holdt hårdt. Jeg er glad for, at du ville dele med os, at du overvejer at få lavet indgrebet, det kræver mod synes jeg, og du er en særdeles modig kvinde, men en hel ufattelig styrke, hvor du finder den henne begriber jeg ikke. Og det tyder på at det begynder at lysne og lette lidt på det hele nu, er det ikke rigtigt?

Anna-jonas skriver:

Lige nu er der ret kaotisk i mit liv................og jeg har faktisk lyst til at stige på et fly, og først stå af, når jeg er et varmt og solbeskinnet sted, hvor kravene til mig er minimale.

Nå, men here it goes, til jer der gider høre om mit elendige liv. Tjaaaa, man kan jo ikke fortænke folk i, ikke at gide læse mit bræk, når jeg næsten ikke selv orker at skrive det.

Positivt: Skal til samtale på torsdag på et lokalcenter i nærheden af Ida's institution. De har ringet flere gange i løbet af sommeren, for at "holde mig varm", som de udtrykte det. Nå, men det er en stilling som klinisk vejleder. D.v.s jeg skal stå for uddannelsen af de sygeplejestud. de får i huset. Jeg har jo pædagogisk efteruddannelse, og er kvalificeret til jobbet. Men måske kan vi ikke blive enige når det drejer sig om time antal. De siger minimum 30 timer.............men så længe kan Ida ikke være i inst. hver dag, så jeg vil prøve at forhandle mig til 25 timer ugentl. Men, men , men................lad os nu se.

Negativt: Skal til samtale på min nuværende arb.plads på torsdag................og det bli'r bare træls. Håber at jeg kan smide en opsigelse.

Positivt: Det går bare sååååå fint med at køre Ida ind i børnehave (det hedder det, når det er en special-handicap inst.). Hun er virkelig glad for dem dernede, og prøver at sige de voksnes navne, når vi er herhjemme. IDAG græd hun slet ikke da jeg gik..........hun vinkede bare, og sagde hej, hej. Mors store dygtige pige.

Positivt og negativt: Hmmmm...........hvordan skal jeg få jer det fortalt??? Nå, men jeg springer lige ud i det. I ved jo godt at jeg har fået type 2 diabetes, og at jeg er blevet undersøgt for noget hjertehalløj. Nå, men altså............jeg har spist så meget junk, at jeg har taget 19 kg. på, siden Ida blev syg. Disse kg. oven i de 25-30 kg. jeg i forvejen vejede for meget, har gjort at min sundhedstilstand er helt elendig. Jeg er fandme kun 41 år, for crist sake!!! Det korte af det lange er.................*trommesolo* at jeg er blevet henvist til en gastric bypass ( en fedmeoperation), og jeg skal til forsamtale d. 24 sep. Ved endnu ikke om det er et tilbud jeg vil tage i mod............men jeg vil i hvertilfælde gerne informeres om indgrebet, og tale med specialister om "mit problem". Det er ikke den nemme udvej jeg leder efter...........det er den sidste og sværeste udvej. Men jeg må face det..............jeg lider af en spiseforstyrrelse, og den styrer næsten hele mit liv, og har gjort det i snart 22 år (on/off)..................så nu vil JEG gerne styre lidt. Håber at møde forståelse og accept af mit store valg.

Nå, hvis du har læst med så langt.................tjaaa..........så fortjener du sgu' en medalje. Tak for det.

Knus Mette

hold da op mette, der sker nogle store ting lige nu, hva?

hvis man ved at der er tale om en spiseforstyrrelse, gør man så ikke noget for at behandle DEN? jeg aner ikke noget om operationen, men den tager vel ikke hånd om de psykologiske aspekter af problemet ... eller hvad

kender selv problemet med at ty til mad når livet gør ondt. tør ikke stille mig på vægten pt ... de sidste 2-3-4 måneder har ikke været gode for mig, jeg har ikke haft det godt og jeg har bare ÆDT

men det lyder godt med jobbet og med ida store forandringer!

knus og tanker herfra..

Anna-jonas skriver:

Lige nu er der ret kaotisk i mit liv................og jeg har faktisk lyst til at stige på et fly, og først stå af, når jeg er et varmt og solbeskinnet sted, hvor kravene til mig er minimale.

Nå, men here it goes, til jer der gider høre om mit elendige liv. Tjaaaa, man kan jo ikke fortænke folk i, ikke at gide læse mit bræk, når jeg næsten ikke selv orker at skrive det.

Positivt: Skal til samtale på torsdag på et lokalcenter i nærheden af Ida's institution. De har ringet flere gange i løbet af sommeren, for at "holde mig varm", som de udtrykte det. Nå, men det er en stilling som klinisk vejleder. D.v.s jeg skal stå for uddannelsen af de sygeplejestud. de får i huset. Jeg har jo pædagogisk efteruddannelse, og er kvalificeret til jobbet. Men måske kan vi ikke blive enige når det drejer sig om time antal. De siger minimum 30 timer.............men så længe kan Ida ikke være i inst. hver dag, så jeg vil prøve at forhandle mig til 25 timer ugentl. Men, men , men................lad os nu se.

Negativt: Skal til samtale på min nuværende arb.plads på torsdag................og det bli'r bare træls. Håber at jeg kan smide en opsigelse.

Positivt: Det går bare sååååå fint med at køre Ida ind i børnehave (det hedder det, når det er en special-handicap inst.). Hun er virkelig glad for dem dernede, og prøver at sige de voksnes navne, når vi er herhjemme. IDAG græd hun slet ikke da jeg gik..........hun vinkede bare, og sagde hej, hej. Mors store dygtige pige.

Positivt og negativt: Hmmmm...........hvordan skal jeg få jer det fortalt??? Nå, men jeg springer lige ud i det. I ved jo godt at jeg har fået type 2 diabetes, og at jeg er blevet undersøgt for noget hjertehalløj. Nå, men altså............jeg har spist så meget junk, at jeg har taget 19 kg. på, siden Ida blev syg. Disse kg. oven i de 25-30 kg. jeg i forvejen vejede for meget, har gjort at min sundhedstilstand er helt elendig. Jeg er fandme kun 41 år, for crist sake!!! Det korte af det lange er.................*trommesolo* at jeg er blevet henvist til en gastric bypass ( en fedmeoperation), og jeg skal til forsamtale d. 24 sep. Ved endnu ikke om det er et tilbud jeg vil tage i mod............men jeg vil i hvertilfælde gerne informeres om indgrebet, og tale med specialister om "mit problem". Det er ikke den nemme udvej jeg leder efter...........det er den sidste og sværeste udvej. Men jeg må face det..............jeg lider af en spiseforstyrrelse, og den styrer næsten hele mit liv, og har gjort det i snart 22 år (on/off)..................så nu vil JEG gerne styre lidt. Håber at møde forståelse og accept af mit store valg.

Nå, hvis du har læst med så langt.................tjaaa..........så fortjener du sgu' en medalje. Tak for det.

Knus Mette

Jamen kæreste trut.... Ud af 3 punkter, så er 2½ af dem positive, så går der sgu da meget godt, ikk.... Altså glaset er jo ligesom ½ fyldt!!!

Hvor det glæder mit store Ida-hjerte, at det går så godt med den lille abe i Børnehave (ved godt den var til mig ) Hun er da virkelig for sej, bare sådan lige og sige HEJ, så skriiid dog mor, så jeg kan lege med allllle damerne

 

Og ja, så håber mit Mette-hjerte, virkeligt at du får det job og får dem ned på de 25 timer. Men prøv at hør her, hvis de har prøvet, at holde dig varm hele sommeren, så er de jo også mere end interesseret i at FÅ DIG!!! Og ja så kan du med meget god samvittighed sige til din nuværende chef... KYS MIG I MÅSEN!!!

 

Mht. GP, så kan jeg kun sige jeg støtter dig 500%, men valgte kan kun du tage...

Jeg har jo også selv en spiseforstyrrelse, som jeg også har haft de sidste ca. 20 år, (on/off) så jeg forstår godt, dine tanker og din vægtøgning. Min har også været ON siden alt med Malucca, og de sidste mdr. har "DEN" fået mig i det sorte hul. (Hullet er når jeg hver dag, skal kæmpe ekstra med "DEN", når "DEN" har overtaget) (derfor også min "massive" stilhed herinde pt.) Jeg tror det er ganske "normalt" at den bliver tændt, når der er andet i ens liv, der skal bruge alt ens energi. Du har kæmpet med alt hvad du har og mere til, for Ida. Så er det nemt for "DEN" at overtage din krop. Så du skal bestemt ikke skamme dig over, du har fået den vægtøgning, det er ikke dig der har gjort det, det er "DEN" der har gjort det!!!

Mette, jeg vil lige meget hvad, altid lytte,  give en skulder og holde dig i hånden.

 

Låååve U!!!

 

Ps. Jeg vil også meget gerne sætte mig, på et fly med dig.... Disination underordnet.

 

Jeg læser med glæde og behøver bestemt ikke en medalje for det.
Søde Mette, hvor er det bare SEJT at de er så vilde efter at få fingrene i dig eftersom de har hevet i dig hele sommeren, det må da være et kæmpe skulderklap til dig. Så mon ikke også de kan gå med til de 25 timer, det krydser jeg i hvert tilfælde for!
Mht dit gamle arbejde er det bare altid mega træls at skulle opsige sit arbejde, men i din situation skal du kun tænke på dig selv og hvad der kan gøre at dit liv bliver meget bedre og mere postitiv.

IDA den dejlige pige, hun er jo en knag! Hun er da bare så sej, at det går hende så godt med institutionen. Det er da så fedt og må give dig en kæmpe ro at det bare kører helt glat... Tillykke med den seje pige. Det har du gjort godt Søde.

OG METTE HVOR FEDT, den operation er bare noglegange det der skal til for at hjælpe og jeg synes det er sejt du overvejer den og tager ind for at snakke om det, for hvis du har levet med spiseforstyrrelse i såååå længe så må det Fandme også være nærmest umuligt at komme ud af det igen, så det kan være at det er lige netop det her der skal til for du kan komme i sving med et varrigt vægttab som du drømmer om.
Min barndoms veninde skal have det lavet her snart, hun er også blevet meget stor efter et forlist forhold og hun kan slet ikke styre det, så det er også en forstyrrelse der lurer. Så hun skal vist meget snart igang.
Tænk sig hvis du gør dette, kan det være du kommer op i et højere gear og bliver en meget gladere Mette der kan overskue helee livet og mere til og det vil jo gavne hele din dejlige familie.

Mette en ting er sikkert, og det er at jeg vil støtte dig helt igennem og være her når du har brug for det og jeg synes du er helt igennem vidunderlig. Nu skal du bare pleje dig selv så du selv kan se hvor vidunderlig du er.

Stort kæmpe kram fra mig til dig.

Anna-jonas skriver:

Lige nu er der ret kaotisk i mit liv................og jeg har faktisk lyst til at stige på et fly, og først stå af, når jeg er et varmt og solbeskinnet sted, hvor kravene til mig er minimale.

Nå, men here it goes, til jer der gider høre om mit elendige liv. Tjaaaa, man kan jo ikke fortænke folk i, ikke at gide læse mit bræk, når jeg næsten ikke selv orker at skrive det.

Positivt: Skal til samtale på torsdag på et lokalcenter i nærheden af Ida's institution. De har ringet flere gange i løbet af sommeren, for at "holde mig varm", som de udtrykte det. Nå, men det er en stilling som klinisk vejleder. D.v.s jeg skal stå for uddannelsen af de sygeplejestud. de får i huset. Jeg har jo pædagogisk efteruddannelse, og er kvalificeret til jobbet. Men måske kan vi ikke blive enige når det drejer sig om time antal. De siger minimum 30 timer.............men så længe kan Ida ikke være i inst. hver dag, så jeg vil prøve at forhandle mig til 25 timer ugentl. Men, men , men................lad os nu se.

Negativt: Skal til samtale på min nuværende arb.plads på torsdag................og det bli'r bare træls. Håber at jeg kan smide en opsigelse.

Positivt: Det går bare sååååå fint med at køre Ida ind i børnehave (det hedder det, når det er en special-handicap inst.). Hun er virkelig glad for dem dernede, og prøver at sige de voksnes navne, når vi er herhjemme. IDAG græd hun slet ikke da jeg gik..........hun vinkede bare, og sagde hej, hej. Mors store dygtige pige.

Positivt og negativt: Hmmmm...........hvordan skal jeg få jer det fortalt??? Nå, men jeg springer lige ud i det. I ved jo godt at jeg har fået type 2 diabetes, og at jeg er blevet undersøgt for noget hjertehalløj. Nå, men altså............jeg har spist så meget junk, at jeg har taget 19 kg. på, siden Ida blev syg. Disse kg. oven i de 25-30 kg. jeg i forvejen vejede for meget, har gjort at min sundhedstilstand er helt elendig. Jeg er fandme kun 41 år, for crist sake!!! Det korte af det lange er.................*trommesolo* at jeg er blevet henvist til en gastric bypass ( en fedmeoperation), og jeg skal til forsamtale d. 24 sep. Ved endnu ikke om det er et tilbud jeg vil tage i mod............men jeg vil i hvertilfælde gerne informeres om indgrebet, og tale med specialister om "mit problem". Det er ikke den nemme udvej jeg leder efter...........det er den sidste og sværeste udvej. Men jeg må face det..............jeg lider af en spiseforstyrrelse, og den styrer næsten hele mit liv, og har gjort det i snart 22 år (on/off)..................så nu vil JEG gerne styre lidt. Håber at møde forståelse og accept af mit store valg.

Nå, hvis du har læst med så langt.................tjaaa..........så fortjener du sgu' en medalje. Tak for det.

Knus Mette

200 km/t!!! jeg kan godt forstå hvis du skriger STOOOOOOOOOOOOP!

der er bare sket SÅ meget hos jer! ja både godt og skidt jo, men ofte så fyldet det der er skidt, mere end det gode...

jeg er super glad for at høre at Ida har fået en god start! hvor er det bare stort:0)

Hvor er det bare noget møg med helbredet Mette, men det kan jo ændres! det er een af de få ting hvor vi mennesker selv kan gøre noget aktivt! (som regel)... men det kræver overskud og vilje! jeg ved du har begge dele, om ikke andet så skal du nok få mere overskud! du må bare rydde lidt op... det gamle job, ud med det... se at få sagt op eller noget... og når du skal derhen, så lad være med at lade dig gå på! du har brugt alt for meget energi på at tænke på den arb. plads!

Jeg glæder mig til at høre hvordan det går med timeforhandlingen... det ville være det fedeste hvis du kunne få det som du ville!!! jeg tror ikke det er så usandsynligt!

Mette, hvis den operation kunne hjælpe dig... så siger jeg bare "go for it!"

mange knus

Mette! vil du SÅ liiiige!!! selvfølgelig vil vi læse dine indlæg til ende og selvfølgelig får du al den opbakning du har brug for fra os!!

men jeg bed nu også mærke i, at 2 1/2 punkt ud af 3 var positive, så jeg tror på det hele går fremad - du skal bare lige vænne dig til tanken om, at det også kan gå den vej, efter den tur du har været igennem siden jeg lærte dig at kende!

Det var den der surferbums-ting vi skuller have gjort noget ved

Ej men søde søde Mette, prøv lige selv at læs dit indlæg igen - det går jo for søren da fremad med det meste! Og det skal du da lige finde ud af at glædes over jeg krydser fingre for, at jobsituationen flasker sig, så det passer til dig og til dit familieliv. Mht. spiseforstyrrelsen, så er det kun dig, der kan beslutte hvad der skal ske - jeg håber du finder ud af, hvad der er det bedste for dig!

Hvordan går det med byggeriet og handymanden - er I snart ved at være på plads med det også - for så skal du da til at begynde at glæde dig og finde ud af også at nyde livet lidt

lion skriver:

Jeg vil da altid hører hvordan det går hos dig. Dårligt eller ej, du er nemlig så venlig og flink til at hjælpe mig med gode råd og andre har jeg "set"

Man skal ha lov til at brokke sig nogen gange

Det lyder da som et fedt job. Jeg håber du får dem ned på 25 timer. Det med opsigelsen kender jeg godt. Men man skal jo ha penge et eller andet sted fra.

Hvor er det dejligt at Ida er så glad for sin "børnehave" og at hun vinker og siger hej hej når du går. Cassandra er lidt forsigtig lige for tiden, men efter 5 uger væk fra vuggestue og kun været tilbage siden d. 9 aug. Kan jeg godt forstå hende.

Først: Jeg vejer sig ca 20-30 kilo mere end jeg burde.

Men jeg er ikk til "bypassen", jeg er ret meget imod den, da man godt kan udvide maven igen, der skal stor diciplin til og hvis "jeg" i foevejen har svært ved at styre hvad jeg spiser synes det er en dårlig ide. Men kan være jeg ændre mening en dag. Det vides ikke.

Andet: Håber ikk det misforståes. Det er da ikk godt at du har taget mere på, så du vejer "endnu" mere for meget. Men med en syg datter og et spiseproblem siger det jo lidt sig selv.  Det med mad og ikk spise rigtig, den kender jeg alt alt for godt. Men jeg vil da sige at hvis "bypassen" er den rigtige vej for dig, til at tabe dig og det gør din unge krop, yngre, så ville jeg sige go for it. Især hvis du har prøvet alt og det ikk virker i længden. Det lyder nok forkert, men hvis det er det der skal til for at du får styr på din mad indtagelse, er det jo en god ting.

Jeg har hørt nogen snakke om at de i dag ikk skærer en op, men bruger en kikkert til at lave den med. Jeg kender 3 mennesker der har fået en lavet og de har haft det godt ved at få den lavet. Den ene er en ung pige som nu er gravid, meget kort efter hun fik den lavet.

 

Men selvom jeg er imod den peronligt, er jeg forstående nok, hvis andre vælger at få den lavet.

Håber at du ikk misforstå det jeg har skrevet, det er ikk altid jeg vælger/ kan finde de rette ord.

Hej Helene!

Man kan ikke udvide bypassen...............det er den "gamle" operation, hvor man satte et elastikbånd om mavesækken, for at gøre den mindre. Den udføres næsten ikke mere, da den jo havde det minus, at man kunne spise elastikket væk.

Man går ind v.h.a små kikkerter i 3 huller i maven.............så det er meget lempeligt, og man får ikke store grimme ar. Men som sagt, ar jeg ikke helt afklaret med, om det er det jeg ønsker. Jeg skal først ha' talt med de læger, der har forstand på det. Men en ting er sikkert.............jeg kan ikke blive ved med at gå rundt som nu. Jeg dør tidligere, og jeg kan ikke det jeg gerne vil med mine børn. Så situationen skal ændres.

Tænk..........du er meget yngre end mig, Helene..............når man er ung, så føles overvægten ikke så tung. Men det slider rigtig meget på kroppen..............med smerter til følge. Det er min mangeårige overvægt, jeg betaler prisen for nu.

Knus Mette

Tulipan skriver:

Du fortjener lige en

Du er sgu en herlig kvinde, med ben i næsen. Trods nedture så holder du dig alligevel oppe, og tager dig tid til det hele.
for at du kan få det ned på 25 timer om ugen så du kan få det job, det lyder jo som en rigtig godt job, og et du vil passe perfekt indi, de vil i hvert fald få en dejlig person at lære af

Lyder da super at det går så godt med at køre hende ind det nye sted, og er da stort at hun bare smiler og siger hej hej hvor må du være stolt.

Den operation, ja ved ikke hvad jeg skal sige. Du vil få 110% støtte herfra hvis det er det du vælger. Kender flere der har fået den, og du må love mig at du undsøger alt til det mindste og virkelig går det igennem med din familie før du gør det. Men hvis det er det der skal til for det, jamen så er det, det rette for dig For eller i mod den operation, ja det er jo lige meget, for støtte kan man sgu give alligevel

Tak for de søde ord, Sus..............sidder og bli'r helt rørt. Men jeg er vist også ret præmenstruel.

Knus Mette

Dictes mor skriver:

Jamen dog. Vil du med en tur til Frankrig, når vi skal afsted? Jeg vil nu sige, at jeg læste dit indlæg som meget positivt. Tænk sig, at det går så godt med Ida, det er jeg simpelthen så glad for at høre! Hvor er det bare fantastisk, at hun er glad for at gå der, og når hun prøver at sige navnene på dem dernede, så tyder det da virkelig på, at hun trives. Det er jo bare så  skønt! Altså det gjorde mig oprigtigt glad at læse!

Og jobsituationen lyder rigtig rigtig spændende, og gud hvor jeg håber, at du kan smide en opsigelse lige i hovedet på din chef til den samtale. De fortjener ikke bedre. OG det andet job lyder rigtig spændende. Jeg håber inderligt, at de vil gå med til 25 timer så du kan få det hele til at hænge sammen.

Jeg var slet ikke klar over, at du havde taget 19 kg på pga alt det med Ida, men så vil jeg så lige sige, at det er da skisme heller ikke noget at sige til. Hold da op mand, jeg havde også søgt trøst i mad og lignende, plus med alt det du har skulle spekulere på, så har der jo næppe været overskud til at stå og kokkerere den ene sunde middag efter den anden, faktum er, at det kræver et overskud hver dag at gøre det, eller det synes jeg i hvert fald, og der har bare været så mange spekulationer. Det er bestemt ikke den lette vej at få en gastric by pass, tror folk det, når du fortæller dem det eller? For det er det da bestemt ikke, det er som du siger en sidste udvej. Det er jo ikke nemt med sådan en. Det er en hård omgang, jeg har en veninde som fik lavet en, og det var hårdt, men hun er idag helt utrolig lykkelig over, at hun fik det gjort, selvom det til tider holdt hårdt. Jeg er glad for, at du ville dele med os, at du overvejer at få lavet indgrebet, det kræver mod synes jeg, og du er en særdeles modig kvinde, men en hel ufattelig styrke, hvor du finder den henne begriber jeg ikke. Og det tyder på at det begynder at lysne og lette lidt på det hele nu, er det ikke rigtigt?

Åhhh...........hvor det varmer, alle de søde ting du skriver. Tusind tak for det. Og ja............jeg ville dælme gerne med til frankrig, og nyde vinen, solen og varmen. Hvornår rejser i??

Når jeg fortæller folk om mine overvejelser ang. operationen..............ja, så føler jeg lidt, at de bliver chokerede, og måske synes at jeg skal tage mig sammen. At det "bare" er fordi jeg skal opdrive lidt rygrad, og komme af med de ekstra kg. Men heldigvis har jeg også mødt stor forståelse, og accept af mit valg. Jeg synes at jeg generelt omgiver mig med, rummelige mennesker................så har ikke oplevet fordømmelse eller andet.

Det var også et stort spring, sådan bare at fortælle jer om det. Jeg er nogle gange ikke så god til at fortælle om mig selv herinde.........og de problemer og tanker jeg har. Er bedre til at besvare indlæg, og hjælpe andre. Men måske skulle jeg begynde på det..............altså læsse lidt mere af herinde. *S*

Knus Mette