Øvelse gør mester er mottoet herhjemme
Runa ville heller ikke sove i sin seng i starten og vågnede efter en time
Prøvede igen og igen, men ville heller ikke gøre sengelægningen til en kampplads så det blev negativt at komme i seng. Så når hun ikke ville og græd og græd så tog jeg hende op, vuggede lidt og prøvede igen...nogle gange lykkedes det, andre gange kom hun ind i stuen og puttede der som sædvanlig. I starten sov hun lettest om aftenen, men blev så bedre til at putte i egen seng både om dagen og om natten.
Det er rigtig vigtigt at have et fast putteritual: her bliver hun ammet inde i stuen mens jeg fortæller hende, at om lidt skal hun ind og sove en dejlig lur. Så går ind i soveværelset, ruller gardinet ned og jeg putter hende med dyne og nusseklud, tænder hendes spilleuro, kysser godnat og siger, at jeg sidder inde i stuen og at hun kan høre mig. Som regel smågræder hun eller brokker sig lidt og nogle gange skal jeg ind et par gange og tænde uroen....putningen varer typisk 5 min så sover hun 
Om dagen sover hun 3 timer i sin seng om formiddagen og to kortere lure senere. Om aftenen puttes hun typisk ca. kl. 20 og vi står op ved 8 tiden - og så er hun blevet ammet to gange om natten.
I nat har hun igen sovet fra kl. 20 til 8, men blev kun ammet én gang ved midnatstid mens hun sov...jeg kan strække hendes søvn længere når hun lige får en ammetur når jeg går i seng. Og hun vågner heldigvis ikke ved at blive lagt til 
Det er simpelthen så skønt at få en rutine og jeg har fået et meget gladere barn
Og så er det altså superfedt, at få lov til at sove i 6½ time i streg selv 
Held og lykke med det 
Anmeld