Jeg synes det er svært (langt)

at være mor!

There, I said it!

Laura har altid været et fantastisk nemt, kærligt og dygtigt barn - og det er hun da stadig - men nu synes jeg virkelig det begynder at blive hårdt at forstå hendes behov!

Hun er lige fyldt 6 mdr. og jeg har, i de her dage, en helt ulykkelig baby herhjemme... Ikke hele tiden, for hun er stadig, inderst inde, den glade, kærlige mus, men hun er SÅ pyller og der skal intet til før hun græder Hun vil ikke ligge selv! Overhovedet! hun spiser fint nok og er for det meste glad når hun kommer med rundt og opleve verden.

Vi har hele tiden troet det er tænder på vej, for det virker som om hun får jag og hun har tydeligvis noget der generer hende i munden. Det hjælper med kolde bideringe osv, men hun gider dem ikke ret længe af gangen! Sutten bliver mest brugt til at tygge på... Men der er ingen tænder kommet endnu og det har været on/off i 3 ugers tid nu... Det har været betydeligt værre den sidste uge!

Hun spiser som skrevet fint.. både grød og amning kører som det plejer, men på trods af det og en masse aktivering i form af lege, sange og oplæsning er hun bare ikke tilfreds!

Det er SÅ hårdt og jeg trænger virkelig til at få bekræftet at jeg gør det rigtige og at jeg er en god mor Hvis de møg tænder da bare kunne bryde igennem så jeg kunne få bekræftet at det ER dem der generer og at det ikke er fordi min lille prinsesse simpelthen ikke får hvad hun har brug for (om det så er aktivering, mad eller andet)

ØV jeg hader når hun ikke er tilfreds! Jeg ville så gerne kunne tage al ubehag fra hende og tage det på mig selv så hun ikke skal have det skidt!

Beklager det blev så langt og rodet.. tror bare jeg trængte til at buldre en masse af!

Til sidst vil jeg lige tilføje at jeg ikke tror det er et tigerspring... Når hun tager dem plejer hun at opføre sig meget anderledes!

Tak fordi du læste med!

Knus Caroline som føler sig som en dårlig og utilstrækkelig mor

Caroline86 skriver:

at være mor!

There, I said it!

Laura har altid været et fantastisk nemt, kærligt og dygtigt barn - og det er hun da stadig - men nu synes jeg virkelig det begynder at blive hårdt at forstå hendes behov!

Hun er lige fyldt 6 mdr. og jeg har, i de her dage, en helt ulykkelig baby herhjemme... Ikke hele tiden, for hun er stadig, inderst inde, den glade, kærlige mus, men hun er SÅ pyller og der skal intet til før hun græder Hun vil ikke ligge selv! Overhovedet! hun spiser fint nok og er for det meste glad når hun kommer med rundt og opleve verden.

Vi har hele tiden troet det er tænder på vej, for det virker som om hun får jag og hun har tydeligvis noget der generer hende i munden. Det hjælper med kolde bideringe osv, men hun gider dem ikke ret længe af gangen! Sutten bliver mest brugt til at tygge på... Men der er ingen tænder kommet endnu og det har været on/off i 3 ugers tid nu... Det har været betydeligt værre den sidste uge!

Hun spiser som skrevet fint.. både grød og amning kører som det plejer, men på trods af det og en masse aktivering i form af lege, sange og oplæsning er hun bare ikke tilfreds!

Det er SÅ hårdt og jeg trænger virkelig til at få bekræftet at jeg gør det rigtige og at jeg er en god mor Hvis de møg tænder da bare kunne bryde igennem så jeg kunne få bekræftet at det ER dem der generer og at det ikke er fordi min lille prinsesse simpelthen ikke får hvad hun har brug for (om det så er aktivering, mad eller andet)

ØV jeg hader når hun ikke er tilfreds! Jeg ville så gerne kunne tage al ubehag fra hende og tage det på mig selv så hun ikke skal have det skidt!

Beklager det blev så langt og rodet.. tror bare jeg trængte til at buldre en masse af!

Til sidst vil jeg lige tilføje at jeg ikke tror det er et tigerspring... Når hun tager dem plejer hun at opføre sig meget anderledes!

Tak fordi du læste med!

Knus Caroline som føler sig som en dårlig og utilstrækkelig mor

For det første så kan hun ikke få bedre moar end dig... Så er den da lige på plads...

Den følelese du har er heeeelt normal...

Vi mødre ville tage vores børns sygdomme, smerte og ubehag...

Sådan at de ikke selv skulle lide ...

Kender alt for godt til det...

Tænk bare på blodprøver, vac. , børnesygdomme, besøg hos lægen, tandlægen og sygehusoplevelser...

Men vi må stole på at vi gør det bedste for vores børn bare det vi er der og at vi viser dem omsorg...

Så du er en super dejlig moar med en super skøn prinsesse...

Majbritt

twinboys skriver:

For det første så kan hun ikke få bedre moar end dig... Så er den da lige på plads...

Den følelese du har er heeeelt normal...

Vi mødre ville tage vores børns sygdomme, smerte og ubehag...

Sådan at de ikke selv skulle lide ...

Kender alt for godt til det...

Tænk bare på blodprøver, vac. , børnesygdomme, besøg hos lægen, tandlægen og sygehusoplevelser...

Men vi må stole på at vi gør det bedste for vores børn bare det vi er der og at vi viser dem omsorg...

Så du er en super dejlig moar med en super skøn prinsesse...

Majbritt

tak søde...

Ja, jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det har været (og stadig er) for dig! Men det beviser jo bare hvor stærk en kvinde du er, at du klarer det så godt som du gør

Jeg synes bare det er så vildt frustrerende at jeg ikke ved hvorfor hun ikke er glad Tænk hvis det ikke er tænder? Tænk hvis jeg stimulerer hende for lidt? eller for meget? SUK

hej caroline jeg er helt sikker på du gør det rigtige og livet som mor er bestemt ikke altid en dans på roser. det er hårdt arbejde, det hårdeste jeg nogensinde har haft, men også det mest givende tror du det kunne tænkes at hun mangler at blive aktiveret noget mere i form at noget dagpleje/vuggestue. jeg havde samme problemer med vores datter da hun var 7 måneder og det har fuldstændig ændret sig siden hun begyndte i dp. syntes selv at 6 måneder er lidt for tidligt at sende sit barn afsted men min sp sagde nogle børn har brug for mere stimulering og aktivering end andre børn så måske det er derfor? siger ikke du skal sende hende afsted tænkte bare det måske kunne være derfor. det vigtigste for os mødre er jo at finde grunden så vi kan slappe lidt mere af. held og lykke det bliver jo nok ikke nemmere herfra på alle områder hihi

Ja, det er hårdt, nogle gange alt for hårdt!! har en lille pige på 9 måneder og har haft de dage hvor jeg nærmest tuder når hun gør fordi jeg ikke aner hvad der er galt!!

Du er en fantastisk mor, ellers ville du slet ikke bekymre dig om hendes humør ændring!!

Husk at finde noget at smile af hver dag, tror bare vi skal indstille os på det ikke bliver nemmere med tiden!!

Jeg er helt sikker på at du gør det helt rigtige! Der kan desværre gå lang tid før tænderne bryder ud! Men lad os håbe de er på de snart er på vej  

Jeg kom lige til at tænke på at Magnus også havde en periode omkring de 6 måneder hvor han var så pylret og bare kun volle være hos mig.. Ikke en gang far var god nok!

Og det med tigerspringene - de KAN jo sagtens ændre sig i takt med at de bliver større..

Håber det snart bliver bedre! Du er en god mor søde!

 Maria

Smukke, du er den bedste MOAR for Laura!

Jeg har jo ikke selv børn så jeg ved ikke hvordan det vil føles, men jeg er sikker på, at I gør det bedste for smukke Laura musen!!!!!!

Måske hun er igang med og videreudvikle sig, hun er måske blevet mere bevidst om tingene og bange for I "forlader" hende og ikke kommer tilbage til hende.. 

Caroline86 skriver:

tak søde...

Ja, jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det har været (og stadig er) for dig! Men det beviser jo bare hvor stærk en kvinde du er, at du klarer det så godt som du gør

Jeg synes bare det er så vildt frustrerende at jeg ikke ved hvorfor hun ikke er glad Tænk hvis det ikke er tænder? Tænk hvis jeg stimulerer hende for lidt? eller for meget? SUK

Tænk hvis jeg stimulerer hende for lidt? eller for meget? SUK

Nej nej nej søde tror ikke at du kan gøre for lidt eller for meget...

Jo så skal hun være ekstem for tidligt født så kan man gøre for meget...

Du gør det der er bedst for hende og ja de kære børn kan jo være svære at aflæse hvad der nu skal gøres eller ikke skal gøres...

Lige som du kan have en træls uge kan hun vel også...

Og tusind tak for de smukke ord som jeg skynder mig at tage til mig...

Og hun bette fissen for ingen anden moar, hun er heldig at have dig ...

Majbritt

line melias mor skriver:

hej caroline jeg er helt sikker på du gør det rigtige og livet som mor er bestemt ikke altid en dans på roser. det er hårdt arbejde, det hårdeste jeg nogensinde har haft, men også det mest givende tror du det kunne tænkes at hun mangler at blive aktiveret noget mere i form at noget dagpleje/vuggestue. jeg havde samme problemer med vores datter da hun var 7 måneder og det har fuldstændig ændret sig siden hun begyndte i dp. syntes selv at 6 måneder er lidt for tidligt at sende sit barn afsted men min sp sagde nogle børn har brug for mere stimulering og aktivering end andre børn så måske det er derfor? siger ikke du skal sende hende afsted tænkte bare det måske kunne være derfor. det vigtigste for os mødre er jo at finde grunden så vi kan slappe lidt mere af. held og lykke det bliver jo nok ikke nemmere herfra på alle områder hihi

puha, tør slet ikke tænke på at sende hende afsted allerede Hun bliver jo også ammet adskillige gange hver dag...

Hmm... vores sp kommer på mandag, så der vil jeg tage en god snak med hende om det hele! Mon ikke hun har bud på hvad det kan være?

1000 tak for alle Jeres svar!

Caroline86 skriver:

tak søde...

Ja, jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det har været (og stadig er) for dig! Men det beviser jo bare hvor stærk en kvinde du er, at du klarer det så godt som du gør

Jeg synes bare det er så vildt frustrerende at jeg ikke ved hvorfor hun ikke er glad Tænk hvis det ikke er tænder? Tænk hvis jeg stimulerer hende for lidt? eller for meget? SUK

Hej Caroline,

Jeg oprettede et indlæg næsten som dit igår - min datter har nemlig fået den første tand og nr. 2 er på vej og det er et mareridt! Jeg troede også først at det var tigerspring fordi det har stået på i 3 (næsten 4) uger, men her forleden var tanden der altså...

Du er en fantastisk mor, det er jeg sikker på! Men husk også at vores små nus ændrer sig hele tiden i takt med at de bliver ældre. Jeg synes først det er blevet hårdt nu - de første 4 en halv måned har jo bare været en dans på roser:-)

Stort knus Tulle