Mit hjerte er knust.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

16. august 2010

Trine89

E.J.mor. skriver:

Min mor er meget syg af knoglekræft,som sidder på hendes ribben og bækken,skuldre,rygsøjle og begge knæ,og det har spredt sig til lunge og lever nu,og idag var vi til familie møde oppe hos min mor på cancer afdelingen,,,og det så rigtig sort ud. de har opdaget at hun har kræft også tæt på hjernen.

jeg er så bange,ulykkelig og ked af det,jeg vil ikke miste min mor,hun betyder så meget for mig,og jeg mister hende snart.

Hvis der er nogen der sidder derude bag skærmen,der sidder i en situation lige som mig,så kunne jeg godt bruge dig at snakke med,hvis du har lyst,for det er så hårdt.

jeg har en mand igennem 12 år og vi har været gift i 2 år og har en datter på 2 år,og det er så hårdt at være mor i øjeblikket.

og udover den sorg der er i vente, mistede jeg mit første barn da jeg var 22 uger henne pga rygmarvsbrok.

 

håber der er nogen derude.

hilsen charlotte.



Heey.. 

Ved hvordan du har det.. Mistede selv min mor for lige lidt over 5 år siden til Kræft   Hun var også mit et og alt. 

Hvis du har brug for at snakke må du meget gerne skrive en PB til mig.

Jeg føler med dig og din familie..

En KÆMPE KRAMMER herfra 

- Trine

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

16. august 2010

nilletøz

Først vil jeg lige sende et stort til dig!!!

Har selv mistet en søster og en moster af den sygdom, så ved hvad du går igennem! Min søster døde som 23 årig og min moster var i 40'erne!


Jeg hader den sygdom!!!


Mange kram til dig...

Anmeld

16. august 2010

Moderator

Profilbillede for Moderator

Jeg er virkelig ked af at læse det. Jeg har selv mistet min mor, ikke helt på samme måde og et barn i uge 15, pga trisomi 21, men det hjælper at have en rigtig god psykolog til hjælp også snakke og snakke og snakke og snakke.

Håber du kommer nogenlunde igennem det, men det er heeeeeeeeeeeeelt vildt hårdt.

KÆMPE kram...

Anmeld

16. august 2010

Divababy93

stort kram til dig.
kunne ikke bare lukke siden ned, ved hvor svært det er det du går igennem. selv om min pleje mor dog kun havde bryst kræft, er det meget hårdt.
Ønsker alt godt for dig og din familie og håber på det bedste med din mor, det gør mig ondt

Anmeld

17. august 2010

skønneunger

åh hvor jeg dog føler med dig mistede selv min mor sidste år i maj dog ikke til kræft, men hun var syg i mange år forinden hvor det kun gik mere og mere ned ad bakke. og ja det er sku hårdt at være mor i sådan en situation for man vil jo helst være sammen med sin mor 24/7 hvis muligt

du skal være hjertelig velkommen til at skrive til mig så kan vi udveksle emails eller andet.

husk at fortælle hende du elsker hende og selvom du ikke tror det nu så skal du nok klare dig, den dag din mor skal videre. kæmpe krammer fra mig og du sender bare en besked hvis du har lyst til at snakke

Anmeld

17. august 2010

Pia.

kæreste dig.... Hvor er det en hård tid du går igennem og også i møde...

Vil sende dig mine varmeste tanker og et stort knus - ikke at det kan hjælpe dig på nogen måde videre i denne svære tid, men du skal alligevel vide vi er mange der tænker på dig...

Knus fra Pia.

Anmeld

17. august 2010

eirene

Pyyha, stakkels dig. Ja stakkels dig, for selvom det er hårdt for din mor, så vil hun snart ikke mærke hvad der sker, men du og de andre nære omkring hende vil skulle se på hende og se hvad der sker med hende.

Min mor har haft brystkræft, men kom heldigvis over det og mens hun var i behandling fik min storebror kræft i hjernen og døde efter kun 5 måneder. (Svært at holde tårerne tilbage her). Det er kun 2 år siden, men det føles som en evighed siden han var der og jeg kunne snakke med ham.

Jeg brugte kræftens bekæmpelses hjemmeside rigtig meget. Både til at søge information, men også på deres forum hvor man kan skrive med ligesindede. Jeg lærte så meget om kræft og lige præcis den kræftform som han havde.

De første uger efter hans død lå jeg bare og kunne ingenting. Jeg kunne ikke få noget til at give mening. Jeg var sygemeldt fra mit job i 1 måned og gik til psykolog og snakkede, snakkede med alle der gad høre på mig. Sagde det samme igen og igen, bare for at få vendt mine tanker rundt. Det hjalp, men det bliver aldrig godt. Jeg vil altid savne ham og synes det er uretfærdigt at han skal dø som 39-årig (den samme alder som jeg har nu) og efterlade en søn på 3 år.

Du er velkommen til at skrive alt hvad du vil.

Kæmpekram herfra

Irene

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.