Pyyha, stakkels dig. Ja stakkels dig, for selvom det er hårdt for din mor, så vil hun snart ikke mærke hvad der sker, men du og de andre nære omkring hende vil skulle se på hende og se hvad der sker med hende.
Min mor har haft brystkræft, men kom heldigvis over det og mens hun var i behandling fik min storebror kræft i hjernen og døde efter kun 5 måneder. (Svært at holde tårerne tilbage her). Det er kun 2 år siden, men det føles som en evighed siden han var der og jeg kunne snakke med ham.
Jeg brugte kræftens bekæmpelses hjemmeside rigtig meget. Både til at søge information, men også på deres forum hvor man kan skrive med ligesindede. Jeg lærte så meget om kræft og lige præcis den kræftform som han havde.
De første uger efter hans død lå jeg bare og kunne ingenting. Jeg kunne ikke få noget til at give mening. Jeg var sygemeldt fra mit job i 1 måned og gik til psykolog og snakkede, snakkede med alle der gad høre på mig. Sagde det samme igen og igen, bare for at få vendt mine tanker rundt. Det hjalp, men det bliver aldrig godt. Jeg vil altid savne ham og synes det er uretfærdigt at han skal dø som 39-årig (den samme alder som jeg har nu) og efterlade en søn på 3 år.
Du er velkommen til at skrive alt hvad du vil.
Kæmpekram herfra
Irene
Anmeld