Mit hjerte er knust.

Min mor er meget syg af knoglekræft,som sidder på hendes ribben og bækken,skuldre,rygsøjle og begge knæ,og det har spredt sig til lunge og lever nu,og idag var vi til familie møde oppe hos min mor på cancer afdelingen,,,og det så rigtig sort ud. de har opdaget at hun har kræft også tæt på hjernen.

jeg er så bange,ulykkelig og ked af det,jeg vil ikke miste min mor,hun betyder så meget for mig,og jeg mister hende snart.

Hvis der er nogen der sidder derude bag skærmen,der sidder i en situation lige som mig,så kunne jeg godt bruge dig at snakke med,hvis du har lyst,for det er så hårdt.

jeg har en mand igennem 12 år og vi har været gift i 2 år og har en datter på 2 år,og det er så hårdt at være mor i øjeblikket.

og udover den sorg der er i vente, mistede jeg mit første barn da jeg var 22 uger henne pga rygmarvsbrok.

håber der er nogen derude.

hilsen charlotte.

E.J.mor. skriver:

Min mor er meget syg af knoglekræft,som sidder på hendes ribben og bækken,skuldre,rygsøjle og begge knæ,og det har spredt sig til lunge og lever nu,og idag var vi til familie møde oppe hos min mor på cancer afdelingen,,,og det så rigtig sort ud. de har opdaget at hun har kræft også tæt på hjernen.

jeg er så bange,ulykkelig og ked af det,jeg vil ikke miste min mor,hun betyder så meget for mig,og jeg mister hende snart.

Hvis der er nogen der sidder derude bag skærmen,der sidder i en situation lige som mig,så kunne jeg godt bruge dig at snakke med,hvis du har lyst,for det er så hårdt.

jeg har en mand igennem 12 år og vi har været gift i 2 år og har en datter på 2 år,og det er så hårdt at være mor i øjeblikket.

og udover den sorg der er i vente, mistede jeg mit første barn da jeg var 22 uger henne pga rygmarvsbrok.

 

håber der er nogen derude.

hilsen charlotte.

Kæreste dig

Det gør mig forbandet ondt, at læse om din mor

Jeg mistede selv min far, da jeg var 14 år, til den forfærdenlige sygdom 

Jeg vil råde dig til at kontakte kræftlinjen.

http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/raadgivning/kraeftlinjen/

Du kan ringe gratis til dem, og få talt alt igennem med dem.

Ellers er du også velkommen til at skrive en pb. til mig.

De varmeste tanker til dig og hele din familie

E.J.mor. skriver:

Min mor er meget syg af knoglekræft,som sidder på hendes ribben og bækken,skuldre,rygsøjle og begge knæ,og det har spredt sig til lunge og lever nu,og idag var vi til familie møde oppe hos min mor på cancer afdelingen,,,og det så rigtig sort ud. de har opdaget at hun har kræft også tæt på hjernen.

jeg er så bange,ulykkelig og ked af det,jeg vil ikke miste min mor,hun betyder så meget for mig,og jeg mister hende snart.

Hvis der er nogen der sidder derude bag skærmen,der sidder i en situation lige som mig,så kunne jeg godt bruge dig at snakke med,hvis du har lyst,for det er så hårdt.

jeg har en mand igennem 12 år og vi har været gift i 2 år og har en datter på 2 år,og det er så hårdt at være mor i øjeblikket.

og udover den sorg der er i vente, mistede jeg mit første barn da jeg var 22 uger henne pga rygmarvsbrok.

 

håber der er nogen derude.

hilsen charlotte.

Puha, stakkels dig. Jeg er ikke i samme situation, men ville ikke lukke vinduet ned uden at sende dig en stor krammer.

Hej Charlotte

Allerførst skal du lige have et kæmpe 

Min mor er også meget syg. Dog har hun ikke cancer, men en kronisk lungesygdom. Jeg aner ikke hvor længe jeg har min mor endnu, og jeg er rædselsslagen... De har flere gange nævnt at hun skal få en lungetransplantaion, men da hun fylder 58 på torsdag er der snart ikke meget håb for at hun får det  Man bliver ikke transplanteret når man er over 60.

Jeg er så bange for at miste hende, men desværre er realiteten sådan. 

Jeg ved ikke så meget til det med når de er så syge af cancer, men har oplevet en del situationer hvor man ikke vidste hvad vej det ville gå 

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige og gøre ... det er så forfærdelig en situation at stå i....

Ville bare give dig et kæmpe kram og lade dig vide at du er ikke alene...

Bare skriv hvis du vil spørge om noget eller snakke...

Kæmpe  Rikke

tusind tak,hvor er i søde.

min mor er kun 58år.

jeg har prøvet kræftensbekæmpelse,men ve ikke rigtig.

ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv snart,og min angst.

jeg kan ikke forestille mig et liv uden min mor.

og er så bange heletiden for at få en opringning

det er så svært at få ens liv til at fungere fordi mine tanker er konstant hos min mor.

hej søde.

det gør mig virkelig ondt.

til dig.

Det gør mig ondt, mange tanker og kram herfra

Jeg ved dårligt nok hvad jeg skal sige..

Men..Har lidt på fornemmeren at i har et godt bånd i familien. Familien er din mors styrke,-det har fået hende til at kæmpe imod sygdommen. Hun er en fighter (: Men når det så er sagt,så er din mor kun et menneske. Og dø. Det skal vi allesammen. Nogens tid kommer bare før andres på de mest nederen måder  Jeg ved du er ked af det,og helt hundrede din mor også er skræmt. Men familien er hendes styrke,-i jer finder hun fred,-og sammen vil i følge hinanden til det sidste

Jeg holdte min moffie i hånden da han døde. Han var klar over at det var nu. Jeg spurgte ham hvordan han havde holdt sygdommen ud i alle de år? (4) Hans svar: "Pga jer. I er min styrke,-og det vil i være til det sidste  

Gu må det være hårdt at være mor pt. Du knækker sandsynligvis sammen i ny og næ,-og det er altså okay.. Som din mor,-så er du kun et menneske. Sørg for at du har tid til at være ked af det,ellers brænder du sammen..

De bedste tanker

Hejsa.

Står ikke i samme situation som dig, men ville ikke lukke siden ned, uden at give en og sende dig en tanke.

Jeg mistede min far da jeg var 6 år gammel, dog ikke til det samme. Han fik en blodprop i lungen, og døde efter en uge på intensiv... Men lige meget om man er 6 år eller 20, 30, 40 år eller har en anden alder, så er det møg-hamrende hårdt at miste sine forældre, for det er jo ens base, og man kan slet ikke klare tanken om at de en dag ikke er der mere... Og der er ikke en bestemt "opskrift" på at klare livet uden sin mor eller far... For mit vedkommende så er savnet og sorgen ikke forsvundet, men jeg har lært at leve med det, og jeg prøver at have min far med i mit på den måde, at jeg tænker på ham tit, "snakker" med ham når jeg er ked, og også når jeg er glad, og der er noget jeg gerne vil dele med ham, ligesom jeg deler det med resten af familien....

Jeg kan kun sige, at det er 100% iorden at græde og være ked, og man skal gøre lige præcis hvad man har brug for, for at kunne holde det hele ud...

Mange tanker herfra og lige en mere....

Står heller ikke i samme situation, men kender så godt til det at miste en som er meget tæt på.

Du skal bare have en kæmpe krammer herfra.

Håber alt det bedste for din mor, dig og din familie.