Er så skuffet over dig!!!

Allerførst. STORT tillykke med fødselsdagen.

Kan godt forstå at du er virkelig ked af det og skuffet. det mindste hun kunne gøre var da at ringe. (selvom hun nu burde have kommet)

Du får lige et stort kram. det trænger du vist til

louise4060 skriver:

Jeg er så skuffet og så ked af det!!

et eller andet sted føler jeg mig så dum for endnu engang at have håbet.. for du skuffer mig gang på gang..

betyder jeg virkelig intet for dig?!?

Mor.. hvorfor skal jeg behandles sådan?!

- jeg havde fødselsdag igår.. jeg bor på sjælland og min mor i jylland med mine søskende.. havde inviteret hende ovre for at fejre mig.. og de havde lovet at komme..

havde snakket med hende flere gange for at være sikker, og det hele afhang af at få spurgt min stedfar.. i lørdags hørte jeg intet fra hende.. hører intet i løbet af dagen fra hende.. :/ intet opkald eller besøg.. for så en kort besked på facebook om tillykke..

er så skuffet.. det er 7 år siden min mor sidst har været der på min fødelsdag.. de første 3 år var fordi vi var uvenner.. min 19 års kom de ikke fordi de ikke havde lyst (fik først et opkald kl 22 hvor jeg havde stået med aftensmad klar siden kl 18) 20 og 21 års hørte jeg intet fra hende.. og nu det her..

er så skuffet og så ked af det.. for når det kommer til andre ting så er der ingen problemer

spurgte hende på face om hun var blevet for fin til opkald og besøg.. hvortil jeg fik svaret: Beklager..

Hva fanden sker der?!?!

øv.. sku bare lige ud med det

Første og fremmest: tillykke med fødselsdagen

Hvor er jeg ked af at høre at din mor opfører sig sådan overfor dig. Det gør virkelig ondt når man føler sig svigtet af en forælder og skal opføre sig som den "voksne".

Du skriver at der er en stedfar involveret - måske din mor føler sig lidt som en lus mellem to negle ? Jeg har selv stået i en ligende situation hvor min far droppede ALT kontakt, og det viste sig senere hen at det rent faktisk var min stedmor som bare ikke VILLE have at han havde et liv udenom hende. Min stedmor er nu død, og det er først efter hendes død at min far og jeg har taget kontakt igen - så slem var hun! Men hvor er jeg glad for at vi har givet det endnu en chance!

Selvfølgelig er din mors opførsel uaccaptabel, men måske der ligger noget andet bag. Blod er trods alt tykkere end vand. Bare en tanke.

Håber I finder ud af det

Knus fra Nanna

Øv - hvor gør det mig ondt at høre. Det er så lidt der skal til at det er helt uacceptabelt ikke at formå den smule.

Vi har 3 drenge herhjemme som har en mor som heller ikke formår et enkelt telefonopkald eller bare en besked på facebook - og det gør så ondt at se dem prøve at være store og sige at det ikke gør noget - for det gør altså noget, og gu bliver de kede af det, selvfølgelig.

Tag en snak med hende prøv at forklare hende hvad det er hun gør.

Og tillykke med fødselsdagen.

Din stakkel, jeg ved præcis hvordan du har det. Min mor var lige sådan. Indtil jeg lagde hende på is. Hver gang hun aflyste eller udeblev valgte jeg, at der skulle gå meget lang tid, før hun blev inviteret igen. Altså som en straf - ligesom en hund der får et slag over snuden, når den tisser på guldtæppet. DET virkede! Især nu hvor jeg har fået Alfred og hun virkelig gerne vil ham. Håber måske det kan inspirere til en strategi for dig???
Men ellers kan jeg anbefale at gå i terapi og blive fuldstændig ligeglad med hvad din mor gør/siger - det har jeg gjort og hvilken lettelse! Jeg tænker aldrig mere på vores konflikter 

Øv hvor er jeg ked af det på dine vegne... Vil ikke skrive noget om hvordan jeg opfatter din mor - da det må være lidt et ømt emne for dig, blot sende dig en ordentlig Og sige STORT tillykke med fødselsdagen igår, håber du havde en god dag trods alt..