Jehovas vidne...? (langt)

Hej!

Er der nogen som har set filmen "To verdner", hvor en pige er Jehovas vidne, begynder og tvivle på sin tro, blir´ forelsket i en "ikke-Jehova" og så kommer ud af "verden" til sidst.

Jeg blev grebet af den film, og har endda overvejet og blive Jehovas vidne... Måske? Jeg har aldrig rigtig troet på noget, men kunne godt tænke mig det. Jeg kan godt lide det sammenhold de har, som Jehova´er.

Jeg har oz altid følt mig udenfor, malplaceret i denne verden, lyder nok skørt, men har altid følt mig alene, på trods af familie, venner, kæreste/mand og barn... Jeg lider af vinterdepressioner, og blir´ let slået ud af ting i min hverdag.

I starten da min mand og jeg begyndte og være sammen, led jeg meget mere af depressioner, og har endda prøvet selvmord et par gange, men uden held. Det er jeg heldigvis kommet over og nu har jeg et par mennesker og leve for

Min familie har bare aldrig været knyttet til hinanden. Da jeg var 12 år gik mine forældre fra hinanden, min mor kunne ikke mere. Min far lider af sclerose og var/er ofte gal. Han slog hende ikke, men "slog" hende verbalt. Det endte med en kæmpe depression og fra den ene dag til den anden, pakkede hun sine ting og gik. Jeg boede ved hende engang imellem og et par år efter, fandt hun en ny, og jeg flyttede så for mig selv som 16 årig.

Mens jeg boede hos min far, mente han lige, han ville forsøge selvmord, mens min lillebror og jeg var der. Han vækkede mig en nat, tømte sin pung for værdier og bad mig dele det mellem os unger (han havde tømt alle sine bankkontier oz). Jeg var 13 år på det tidspunkt. Han gik ud af døren med en kniv, bad mig låse og ellers gå i seng igen. Jeg græd mig selv i søvne, kan jeg huske. Dagen efter da jeg stod op, troede jeg  det var noget, jeg havde drømt, for nedenunder sad min far med morgenkaffen.

Senere har jeg fundet ud af at han ikke har kunne fordi han rystede sådan på hænderne, og havde så kravlet op til min lillebrors vindue og fået ham til og lukke ham ind. Påstået at han havde smækket sig ude...

Et par år for mig selv, flyttede jeg tilbage til min mor igen , fordi jeg simpelthen ikke kunne få min økonomi til og køre rundt. Boede der i et års tid fra jeg var 18 år. I den tid havde min stedfar fået mig i RKI, dårlig betaler register. Men dum og naiv som jeg var dengang, skrev jeg under på i retten at det var mig som havde oprettet lånet til en computer. Aftalen med min stedfar var så at det jeg skulle betale til kost og logi, gik til afdragene. Men et halvt års tid efter flyttede jeg og siden blev der ikke betalt noget på lånet...

Da jeg blev 19 år fandt jeg min mand og han fik mig til og indse at det var forkert, det min stedfar havde gjort og vi indgik endnu en aftale om at afdrage. De gav mig de penge, som blev trukket på min konto til lånet. Men oz denne aftale blev brudt, da de selv var nede økonomisk og sjælden havde penge til det. Fuck det! Tænkte jeg til sidst, gad ikke slås med dem mere, cuttede kontakten og flyttede til min mands by. Her bor jeg stadig og i mellemtiden har jeg fået en kanon bank, som lånte mig pengene til at komme ud af RKI og på trods af den "svinestreg", min stedfar lavede, så ser vi stadig ham og min mor til tider.

Min point med dette længe indlæg, er for at høre om jeg er fuldstændig åndsvag oveni hovedet for at ville høre til et sted? Efter som sagt, at ha´ set den film, ønskede jeg virkelig at jeg havde sådan et forhold til min familie; sidde og drikke the sammen og læse højt fra en bog, kysse hinanden, sige "jeg elsker dig" osv.

Er der nogen Jehova´er herinde? Så kom glad, fortæl fortæl

Knus!

Ps. skriver anonymt, ingen andre end min far, stedfar, mor, mand og jeg selv ved dette, jeg har skrevet foroven. Desuden ved jeg hvordan folk har det med Jehova´s vidner...

Anonym skriver:

Hej!

Er der nogen som har set filmen "To verdner", hvor en pige er Jehovas vidne, begynder og tvivle på sin tro, blir´ forelsket i en "ikke-Jehova" og så kommer ud af "verden" til sidst.

Jeg blev grebet af den film, og har endda overvejet og blive Jehovas vidne... Måske? Jeg har aldrig rigtig troet på noget, men kunne godt tænke mig det. Jeg kan godt lide det sammenhold de har, som Jehova´er.

Jeg har oz altid følt mig udenfor, malplaceret i denne verden, lyder nok skørt, men har altid følt mig alene, på trods af familie, venner, kæreste/mand og barn... Jeg lider af vinterdepressioner, og blir´ let slået ud af ting i min hverdag.

I starten da min mand og jeg begyndte og være sammen, led jeg meget mere af depressioner, og har endda prøvet selvmord et par gange, men uden held. Det er jeg heldigvis kommet over og nu har jeg et par mennesker og leve for

Min familie har bare aldrig været knyttet til hinanden. Da jeg var 12 år gik mine forældre fra hinanden, min mor kunne ikke mere. Min far lider af sclerose og var/er ofte gal. Han slog hende ikke, men "slog" hende verbalt. Det endte med en kæmpe depression og fra den ene dag til den anden, pakkede hun sine ting og gik. Jeg boede ved hende engang imellem og et par år efter, fandt hun en ny, og jeg flyttede så for mig selv som 16 årig.

Mens jeg boede hos min far, mente han lige, han ville forsøge selvmord, mens min lillebror og jeg var der. Han vækkede mig en nat, tømte sin pung for værdier og bad mig dele det mellem os unger (han havde tømt alle sine bankkontier oz). Jeg var 13 år på det tidspunkt. Han gik ud af døren med en kniv, bad mig låse og ellers gå i seng igen. Jeg græd mig selv i søvne, kan jeg huske. Dagen efter da jeg stod op, troede jeg  det var noget, jeg havde drømt, for nedenunder sad min far med morgenkaffen.

Senere har jeg fundet ud af at han ikke har kunne fordi han rystede sådan på hænderne, og havde så kravlet op til min lillebrors vindue og fået ham til og lukke ham ind. Påstået at han havde smækket sig ude...

Et par år for mig selv, flyttede jeg tilbage til min mor igen , fordi jeg simpelthen ikke kunne få min økonomi til og køre rundt. Boede der i et års tid fra jeg var 18 år. I den tid havde min stedfar fået mig i RKI, dårlig betaler register. Men dum og naiv som jeg var dengang, skrev jeg under på i retten at det var mig som havde oprettet lånet til en computer. Aftalen med min stedfar var så at det jeg skulle betale til kost og logi, gik til afdragene. Men et halvt års tid efter flyttede jeg og siden blev der ikke betalt noget på lånet...

Da jeg blev 19 år fandt jeg min mand og han fik mig til og indse at det var forkert, det min stedfar havde gjort og vi indgik endnu en aftale om at afdrage. De gav mig de penge, som blev trukket på min konto til lånet. Men oz denne aftale blev brudt, da de selv var nede økonomisk og sjælden havde penge til det. Fuck det! Tænkte jeg til sidst, gad ikke slås med dem mere, cuttede kontakten og flyttede til min mands by. Her bor jeg stadig og i mellemtiden har jeg fået en kanon bank, som lånte mig pengene til at komme ud af RKI og på trods af den "svinestreg", min stedfar lavede, så ser vi stadig ham og min mor til tider.

Min point med dette længe indlæg, er for at høre om jeg er fuldstændig åndsvag oveni hovedet for at ville høre til et sted? Efter som sagt, at ha´ set den film, ønskede jeg virkelig at jeg havde sådan et forhold til min familie; sidde og drikke the sammen og læse højt fra en bog, kysse hinanden, sige "jeg elsker dig" osv.

Er der nogen Jehova´er herinde? Så kom glad, fortæl fortæl

Knus!

Ps. skriver anonymt, ingen andre end min far, stedfar, mor, mand og jeg selv ved dette, jeg har skrevet foroven. Desuden ved jeg hvordan folk har det med Jehova´s vidner...

Det gør mig ondt at høre om din fortid, og den behandling du har fået.

Du skriver at du så godt kunne tænke dig at sidde og drikke the med din familie, læse historier mm, jeg tror umiddelbart ikke at det bare er sådan man er når man er jehovas vidne, jeg tror den måde som de fremviser i filmen, er sådan vi alle ønsker det skal være, men det er alligevel så få af os, som sidder og drikke the, mens vi alle er en stor lykkelig familie hverdag.

Så det jeg nok prøver at sige, er at jeg tror ikke det vil ændre noget for dig at blive jehovas vidne, men det er jo absolut helt dit eget valg. Synes dog du kraftigt skal overveje inden, hvilke konsekvenser det vil have for dig, hvis din mand, og dine børn vælger ikke at følge med dig ind i troen, så vil du atter engang blive alene?

sammenholdet handler mere om personer end om religionen.... For efter min mening er det sammehold det samme som der er i en skoleklasse, nogle kan sammen og andre kan ikke. Du vil højst sandsynligt ikke føle dig mere hjemme sammen med en gruppe mennesker bare fordi de tror på noget.

Det handler om at skabe sig sine egne muligehder og være åben over for alle og for de muligheder der byder sig, ikke om at tilstøde en gruppe og tro man lever langt mere harmonisk. For det gør man ikke mere end hvis du selv gjorde noget for sagen i andre henseender.

Så nej, du er ikke tosset, du er bare lidt desperat:-) Og kan godt forstå dig, men tror absolut ikke det er vejen frem. Og det kan sakbe enorm konflikt idennfor din familie da du vil noget som de fleste ikke er ret glade for. Uanset hvad er det dit eget valg, men der skal MANGE tunge overvejelser til før du skal atge så stort et valg som at opgive den livsstil du har og skifte ud med noget der er meget anderledes på flere punkter. Ikke at de ikke er mennesker med et godt livssyn på mange ting, men i min verden og en naiv tro der ønsker at mand og dyr ksal gå hånd i hånd i paradig. Meget yndig tanke, men sådan er virkeligheden jo desværre bare slet ikke skruet sammen.

Tror du skal finde dig andre ting der gør dig glad, et andet sammenhold, f.eks et gymnastikhold, en strikkeklub, en madlavningsklub, biograf/hyggesnaks klub....der er mange muligheder, men du skal SELV gøre noget for at finde lidt sammenhold med folk:-)

Håber du finder noget der gør dig glad og tryg og tilpas.

Jeg har set filmen, og den er meget bevægende, har kendt flere som var JHV men gået ud af det.

Sådan som familien er hvor de i starten er den lykkelige familie, kan man jo tydeligt se, senere i filmen, at alle familier har problemer, og alle har noget at slås med.

Jeg kan godt forstå du måske føler du har brug for at høre til et sted, og måske JHV kan give noget, men de kan jo ikke ændre din familie, og give dig en familie. JHV kan jo ikke ændre på at i ikke sidder sammen og læser, og drikekr the i din familie, eller få din familie til at sige, jeg elsker dig. Du kan ændre på den familie du selv ønsker dig med dine børn, og de ting du ønsker kan du få både med og uden JHV, Tror det er vigtigt du oevrvejer grundigt inden du går ind i det, og hvorfor. Der er jo mange negative og positive ting ved alting, det samme gælder jo JHV, bla det med, at hvis en træder ud, bliver man jo udstødt, og Tabitha, som i filmen hedder sara, mister jo stort set hele sin familie, og alle sine venner, fordi hun vælger troen fra, det er jo også noget man skal tænke på, i forhold til sine børn/kommende familie, og man ikke må drikke alkohol, holde fødselsdage, jul osv osv.

Jeg synes det er helt op til dig, hvad du gør, og kan du finde en masse glæde, ved at blive JHV, er det jo kun dejligt.

Håber du finder den rigtige vej for dig

Maja84 skriver:

Jeg har set filmen, og den er meget bevægende, har kendt flere som var JHV men gået ud af det.

Sådan som familien er hvor de i starten er den lykkelige familie, kan man jo tydeligt se, senere i filmen, at alle familier har problemer, og alle har noget at slås med.

Jeg kan godt forstå du måske føler du har brug for at høre til et sted, og måske JHV kan give noget, men de kan jo ikke ændre din familie, og give dig en familie. JHV kan jo ikke ændre på at i ikke sidder sammen og læser, og drikekr the i din familie, eller få din familie til at sige, jeg elsker dig. Du kan ændre på den familie du selv ønsker dig med dine børn, og de ting du ønsker kan du få både med og uden JHV, Tror det er vigtigt du oevrvejer grundigt inden du går ind i det, og hvorfor. Der er jo mange negative og positive ting ved alting, det samme gælder jo JHV, bla det med, at hvis en træder ud, bliver man jo udstødt, og Tabitha, som i filmen hedder sara, mister jo stort set hele sin familie, og alle sine venner, fordi hun vælger troen fra, det er jo også noget man skal tænke på, i forhold til sine børn/kommende familie, og man ikke må drikke alkohol, holde fødselsdage, jul osv osv.

Jeg synes det er helt op til dig, hvad du gør, og kan du finde en masse glæde, ved at blive JHV, er det jo kun dejligt.

Håber du finder den rigtige vej for dig

Vil ikke blande mig - men lige en rettelse: Jehovas vidner må gerne drikke alkohol - dette skal bare forgå i mænge, så personen stadig er ved fulde 5 og ved hvad han/hun gør..

Mine forældre elsker at nyde en god flaske rødvin eller øl når de har gæster, er selv gæst eller "bare" en hverdags aften..

Nadia&Daniel skriver:

Vil ikke blande mig - men lige en rettelse: Jehovas vidner må gerne drikke alkohol - dette skal bare forgå i mænge, så personen stadig er ved fulde 5 og ved hvad han/hun gør..

Mine forældre elsker at nyde en god flaske rødvin eller øl når de har gæster, er selv gæst eller "bare" en hverdags aften..

 

okay, må være lidt forskellligt så, min klassekammerat måte absolut ikke drikke alkohol, mens han var JHV Men tak for det

okay, må være lidt forskellligt så, min klassekammerat måte absolut ikke drikke alkohol, mens han var JHV Men tak for det

Det er forskelligt fra familie til familie - men der er ikke en regel som forbyder det totalt..

Nogle familier vælger måske at sige nej, så de ved der ikke vil ske noget..

Jeg har altid fået lov til at få øl og vin når vi har været nogle steder eller hjemme - i den forstand at mine forældre holdte øje og jeg selv var med til at sige stop.

Men som sagt  - dette er sidste indlæg fra mig - god weekend

Ja vi er jo forskellige... Jeg bliver det aldrig... Havde jeg været det havde jeg ikke haft mine dejlige drenge idag... Jehovas vidner er nemlig imod at man får blod... Begge mine drenge har fået blod da de var bitte bitte små og havde de ikke fået det, ja så havde de ikke været her på jorden idag...

Majbritt

Ja jeg har set filmen og jeg synes den var rigtig godt! 

Men at drikke te og læse bog osv med sin familie kan man jo sagtens gøre uden at være jehovas. Jehovas handler jo om så meget mere tror det er vigtig du snakke med hele familien om det og at det en beslutning i skal tage i fællesskab.

Hvad siger din mand til dine tanker.

Skal jeg være helt ærlig, så er det nok alligevel ikke mig. Har været ved og læse en del omkring at være JHV. Det er ikke mig...

Faktisk hælder jeg mere til Budismen. Jeg vil gerne ha´ noget og tro på, men kan simpelthen hverken forholde mig til Gud eller Jehova. Jeg er en person som skal se det, før jeg tror på det.

Buda var jo en rigtig person