og her er det bare super dejligt at komme ud med det,
men det hele kører bare rundt i mit hovede for tiden, jeg er gravid i 37 uge, og derfor har mave på, og har da også fået et par strækmærker, (alle andre steder end maven) altså på mine lår. hofter osv,
havde ikke megen selvtillid i forvejen, og slet ikke efter jeg havde været sammen med min eks, (faren) med vold, voldtægt osv, og nu bære jeg hans barn, da jeg var for langt henne til at få abort da jeg opdaget at jeg var gravid,
men har nu fået verdens dejligste kæreste, som hverdag siger jeg er smuk osv, men har svært ved at tage de søde ord til mig, for jeg syns selv jeg ligner en hval, osv,
jeg tvivler helt vild på mig selv, og har bare tanken hele tiden om hvordan det tog kan være min kæreste er sammen med mig og ikke en anden, og jeg syntes virkelig jeg er den heldigste i hele verden,
og i denne tid tager jeg bare ALT til mig, pga de dumme homoner, min kæreste skulle hen og se sin dejlige lille datter igår, (hun er ikke så gammel så han ser hende hjemme ved sin eks), og har det fint med det osv, men stadigtvivler jeg, faktisk ikke på ham, men på mig selv,
da han kom hjem og var glad og fortalte om sin fantastiske dag med sin datter, og om hvor stor hun blev og hvad hun nu kunne osv, og var skide glad på hans vejne, for hans datter er virkelig vidunderlig.
men jeg blev alligevel også lidt halv jaloux. da jeg jo gerne vil have mit lille vidunder ud, men ville også gerne have set han som far, (det har jeg desværre ikke endnu) ville gerne være den som kunne sidde i en sofa og se ham rode rundt på gulvet med hans dejlige datter,
Glæder mig virkelig til det bliver min tur til at se ham som den anden side af ham(som far) det er nok det jeg er mest jaloux over, hans eks har jo self fået lov til at se det, og misunder det faktisk,
undskyld, et meget forvirrende indlæg og sikkert ikke mange som kan forstå mig som sådan, men havde bare brug for at lufte mine tanker,