Nervøs for fødslen

Jo jeg er da også lidt nervøs nu, selvom jeg kun er i 17 uge. Har været rumlen igennem før og synes ik det var den fedeste oplevelse - fik epidural som hjalp himmelsk mod smerterne, men som desværre også forhindrede presseveerne, så jeg blev bare nødt til at presse når jordemoderen ligesom sagde til, samt at jeg sprækkede (gør de fleste nok, bare ikke fedt)..

Tror vidst også jeg fik sagt på et tidspunkt, at jeg bare ikke kunne mere - MEN MEN MEN! Der er jo altså kun én vej ud, og det er....

Men det skal nok gå. Der bliver født MANGE børn hver dag, og vi er jo indrettet således at vi kan føde vores dejlige unger. Tænk hvad vores kroppe egentlig er i stand til.. Jeg synes det er helt vildt at tænke på! Og når først børnene er ude, så glemmer man jo alt, om at man måske er bristet, og skal syes.. Man har jo travlt med kigge på det lille nye viduner

jeg er faktisk overhovedet ikke bange for fødslen,
men tror ikk rigtig jeg har tænkt over den, det jeg er mest bange for er at ende i kejsersnit, det vil jeg virkelig så inderlidt gerne undgå, og regner da også med en ganske nårmal fødsel, men tager det som det kommer,
men smerterne er jeg ikke bange for, de forsvinder jo igen, og man ved jo hvorfor man har smerter, tror det ville være meget værre hvis man kom ind med de smerter og ikke vidste hvorfor de var der(;

Jeg ved ikke om jeg var bange for fødslen som sådan...

Men var jo forberedt på at det gjorde så ondt at man ikke kan sætte ord på det... Men da så vandet gik og det gik op fore mig at nu var det altså nu så skulle hun bare ud NUUUUU!!! (fik ingen veer efter vandafgang, måtte sættes igang på sygehuset dagen efter) fordi nu gad jeg ikke være gravid mere og var sååå monster spændt på at møde hende... Da fødslen endelig var igang og presseveerne kom og hovedet var ude hørte jeg min JM sige, "så det var det værste, nu er hovedet ude" Jeg kan huske jeg kun lige nåede at tænke "Nå, hvis det ikke er værre end det her, herre gud da" nåede kun lige at tænke det så kom der endnu en ve og så var prinsessen oppe på min mave...

Det kom bag på mig at det ikke var "værre" havde jo forestillet mig et helvede uden lige og normalt er jeg jordens største pivskid, og er super dårlig til at håndtrere smerte om det så er en finger jeg har skåret mig i... Men jeg gør det gerne igen, meeen ikke før om nogle år...

alle reagerer jo forskelligt på smerte...

I/Du ska ikk være bange for føelsen for det ert faktisk ikk så slemt som man tror jeg har selv fået en søn for 2år siden men det er værst hvis man ska sygse