Nervøs for fødslen

Er jeg simpelthen den eneste der går og er rædselslagen for selve fødslen???

Jeg glæder mig da helt klart til den lille kommer men selve fødslen og smerten og .... uhhh bare tanken...

Hvordan har i det andre???

Uhhha, jeg var HUNDEræd op til fødslen, kunne slet ikke tænke på andet end hvor forfærdeligt det hele ville blive ..

Men min fødsel af Lilje tog 27 timer, og jeg gør det igen i morgen!

Jeg tænkte slet ikke over andet end at nu skulle hun bare ud da jeg lå der, lyttede til min krop, og de søde JM, havde en fantastisk fødsel!

Puh nej jeg er os røvræd!

Jeg var selv skide bange for fødslen... Jeg krævede kejsersnit, jeg turde ikke føde selv...

Min JM sagde at som førstegangsfødende, måtte jeg ikke få kejsernit... Hun fik mig dog talt ned til ro igen og jeg fødte selv...

Hvilket jeg er glad for den dag idag... :)

S_F_A skriver:

Er jeg simpelthen den eneste der går og er rædselslagen for selve fødslen???

Jeg glæder mig da helt klart til den lille kommer men selve fødslen og smerten og .... uhhh bare tanken...

Hvordan har i det andre???

Hej

Nu ved jeg ikke hvor langt du er henne, men jeg var ogsaa rigtig raed for foedslen - lige indtil de sidste 3-4 ugers tid af graviditeten. Da var det bare somom min hjerne og krop aendrede sig totalt og min holdning til foedsel aendrede sig meget. En foedsel er jo den naturligste ting i verden, og stol paa din krop - den guider dig igennem. Du er skabt til dette

Alle foedsler er jo forskellige, soede, men jeg tror langt de fleste kvinder synes at det at foede er en magisk oplevelse. Og ja, det goer ondt, men ved du hvad....? Prisen i enden er SAA stor at det absolut er det hele vaerd!  Personligt synes jeg at det er rigtig aergeligt at man kun oplever at foede ganske faa gange i sit liv. Ville til hver en tid foede igen, igen og igen!

Og maaske er jeg pivet, men jeg synes nu at de foerste 4 uger med baby er meget haardere end selve foedslen

Held og lykke med den forestaaende foedsel, du skal virkelig glaede dig for det er en helt igennem FANTASTISK oplevelse

Knus fra Sille

nej, jeg er ikke ræd eller bange for fødslen. nogle gange virker det selvfølgelig meget overvældene at man skal igennem det, fordi man jo ikke ved præcis hvad det er eller hvordan smerten føles. men jeg føler mig rigtig godt forberedt på fødslen og stoler også på mig selv i den forbindelse - og ikke mindst på Søren og jordmoderen

Hejsa....

Før i tiden, altså inden jeg blev gravid, har jeg altid frygtet den dag, hvor jeg skulle føde!! Ved egentlig ikke hvorfor, men var vel bare bange for smerterne...

Efter jeg blev gravid er frygten FULDSTÆNDIG forsvundet...!! Jeg vil næsten sige, at jeg glææder mig....!! Det blir fantastisk at gennemgå den proces sammen med min mand... og jeg er SLET ikke i tvivl om, at vi kan klare det!!

Må jeg spørge om, hvad du fygter mest??? Er det smerterne? At noget skal gå galt? Det uventede? eller noget helt andet måske??

 Er helt sikker på, at du klarer den helt perfekt...

Mange hilsner fra Lea (32+4)

Tak for jeres input rart at læse at der er andre som også har været nervøse.

til Sillebob: Jeg er "kun" i uge 20. Og jeg håber også jeg vil i de sidste 4 uger gå at glæde mig til selve fødslen. Selvom det ikke virker sandsynligt lige nu.

til misslea: Det er bare tanken om smerterne og det uventede, jeg er nervøs for. Jeg er nervøs for at miste kontrollen tror jeg. Jeg har da også allerede gjort op med mig selv at smertelindringen bliver vejen frem for mig.

Har i overvejet hvilken smertelindring i vil anvende?

 Og fødselsforbedredelse. Er det noget i anbefaler?

Hejsa... Jeg er ikke bange for selve fødslen, men det er smerterne jeg frygter lidt, da jeg er en pivskid ggg... Har født 2 gange før, så ved hvor ondt det gør, MEN det er sq alle smerterne værd når man bagefter ligger med sin lille guldklump i armene Så glemmer man bare alt hvad der hedder ubehag og smerter. Det jeg går og frygter mest nu er hvordan min kæreste vil reagere på når jeg får veer osv.. Han kan absolut ikke have at jeg er i smerte, så det er jeg lidt nervøs for. Og så er jeg en smule nervøs for hvor meget/lidt jeg brister, da det ikke er det fedeste. Men det går nu nok alt sammen

Knus fra Sussie 26+4

Jeg kan sagtens følge dig i, at det uventede føles meget utrygt!! Men husk, at du får en jordmoder til at guide deig hele venjen igennem, og hun er RUTINERET!! Jordemoderen hjælper børn til verden hver eneste dag

Og ja - synes da bestemt også, at du skal tage imod smertestillende... det vil hjælpe dig... er jeg sikker på!!

Mht smertelindring.... så vil jeg helst klare mig med den naturlige form! Altså varmt karbad, bevægelse, arkupunktur mm. MEN hvis jeg simpelthen ikke har flere kræfter eller bare ikke kan klare mere, så er jeg ikke afvisende for medicinsk smertelindring...