Er bare så ked...:(

Min kærste og jeg er endelig blevet gravid med vores ønske barn. Han har gået i meget meget lang tid og spurgt om vi ikke skulle have en baby, for han vidste det var mig han skulle være sammmen med, og ønskede vi skulle dele denne store ting sammen.

 

Nå men vi har prøvet i over et år, og så bliver jeg gravid. Jeg var bare så glad og havde også troet der kom en anden reaktion fra ham, men han begyndte at snakke om om vi nu havde råd til det, og jeg skulle bare vide at han altså stadig ville arbejde over. ( som så er et problem da jeg er i butik og han har fri normalt kl 15) Og penge er altså heller ikke noget problem for os.

 

Kunne bare ikke genkende min kæreste og blev meget vred og ked, og  sagde at det kunne han godt have tænkt på noget før, for nu er jeg altså gravid.  Nå men kan skulle vel vende sig til tanken, så han ha forandret sig lidt og virkede meget glader og kommer med dejlige kommentarer til baby..

 

Men så her for leden fortalte han at han skulle på en ny arbejdsplads om nogle uger og det blev hårdt arbejde og meget overarbejde. Sagde at det var da også nu han bare skulle give den en skalde og så får han jo 14 dags barsel, så sagde han fandme at det havde han ikke tid til inde på jobbet, blev helt ked og sagde at det havde man ret til og hvis han chef havde et problem med det, var han da enomt umenneskelig. kan ikke forstå at hans job betyder så meget for ham, for det er ikke et karriere job, men han er håndværker og har knoklet for at det ikke er ham der er røget.

 

Jeg er så ked og havde håbet at vi bare skulle være den besdte familie, og havde bestemt ikke regnet med at jeg skulle stå alene, for det har jeg fortalt inden vi gik igang med projekt baby at det ønskede jeg bestem ikke..

 

 

Måtte lige ud med mine følelser.

Han knokler jo nok stadig for at beholde hans job ven... Han tænker nok at hvis han spørger om barsel nu, så vil han være den næste... Kan godt forstå dig, men kan også godt forstå ham...

Håber det bedste for jer da.

Han knokler jo nok stadig for at beholde hans job ven... Han tænker nok at hvis han spørger om barsel nu, så vil han være den næste... Kan godt forstå dig, men kan også godt forstå ham...

Håber det bedste for jer da.

Tænker jeg også.

Mænd tænker gerne økonomi osv først, hvor vi tænker familie først.

Tror ikke du skal tage det så hårdt. Men forstår dig udemærket

Tror du ikke det er fordi han er lidt nervøs pga. om han nu vil være en god far osv osv. Jeg tænker det måske er kommet lidt bag på ham? selvom i havde "planlagt" det. Det kan godt være derfor, måske du lige skulle snakke med ham og sige til ham om det ikke var det han ønskede (for det siger du jo).

 

Knus herfra

Tulipan skriver:

Tænker jeg også.

Mænd tænker gerne økonomi osv først, hvor vi tænker familie først.

Tror ikke du skal tage det så hårdt. Men forstår dig udemærket

ja det gør vi, der er altså over et halvt år til jeg skal føde, derfor jeg synes det er mærkeligt at han kan sige det allerede.

Muhmi skriver:

Han knokler jo nok stadig for at beholde hans job ven... Han tænker nok at hvis han spørger om barsel nu, så vil han være den næste... Kan godt forstå dig, men kan også godt forstå ham...

Håber det bedste for jer da.

det skal han selvfølgelig også for det er hårde tider.

Perl skriver:

Tror du ikke det er fordi han er lidt nervøs pga. om han nu vil være en god far osv osv. Jeg tænker det måske er kommet lidt bag på ham? selvom i havde "planlagt" det. Det kan godt være derfor, måske du lige skulle snakke med ham og sige til ham om det ikke var det han ønskede (for det siger du jo).

 

Knus herfra

Ja det har jeg også spurgt ham om, og han siger at det var det helt sikkert. det er kun familie og mine veninder der ved det, han har ikke sagt det til sine venner endnu.

Anonym skriver:

ja det gør vi, der er altså over et halvt år til jeg skal føde, derfor jeg synes det er mærkeligt at han kan sige det allerede.

Tror det er meget normalt, i mindre eller større grad.

Tror du skal gribe ham i et stille øjeblik en hyggelig aften, og så fortælle hvad for et indtryk du har fået af hans reaktion. Så han kan se det fra dit synspunkt. De 14 dage kan han nå at ændre mening om, når det går mere op for ham at han rent faktisk skal være far.

Tænker som to af de andre også skriver, at det med jobbet er fordi han er bange for at miste det.

Mænd er ikke lige som os kvinder på det punkt, vi hygger med tøjkøb, børneværelse osv. Hvor mændene tænker på økonomi, sikkerhed osv. i forhold til den lille.

Han tænker nok at nu hvor i skal forsørge et lille barn, er det vigtigt at han har sit arbejde, og det vil han knokle for at have, og det kan du jo se som noget positivt, af kærlighed til sit kommende barn, ønsker han at kunne forsørge det og give det lige nøjagtig hvad det har brug for.

Ligeledes kan det sagtens gøre ham lidt bange, for at alt nu skal ændre sig, og han har måske tanker om hvordan det så bliver.

Du kan jo spørge ham, hvordan han har det med at i nu er gravide (uden at spørge om ikke han har det sådan og sådan - lad ham selv formulere sig), hvilke tanker det har sat i gang hos ham osv.

Du får lige en krammer, for oplevede meget lign. det samme med min kæreste og det gjorde mig SÅ ulykkelig, indtil jeg forstod hvad der skete hos ham indeni..

Anonym skriver:

Min kærste og jeg er endelig blevet gravid med vores ønske barn. Han har gået i meget meget lang tid og spurgt om vi ikke skulle have en baby, for han vidste det var mig han skulle være sammmen med, og ønskede vi skulle dele denne store ting sammen.

 

Nå men vi har prøvet i over et år, og så bliver jeg gravid. Jeg var bare så glad og havde også troet der kom en anden reaktion fra ham, men han begyndte at snakke om om vi nu havde råd til det, og jeg skulle bare vide at han altså stadig ville arbejde over. ( som så er et problem da jeg er i butik og han har fri normalt kl 15) Og penge er altså heller ikke noget problem for os.

 

Kunne bare ikke genkende min kæreste og blev meget vred og ked, og  sagde at det kunne han godt have tænkt på noget før, for nu er jeg altså gravid.  Nå men kan skulle vel vende sig til tanken, så han ha forandret sig lidt og virkede meget glader og kommer med dejlige kommentarer til baby..

 

Men så her for leden fortalte han at han skulle på en ny arbejdsplads om nogle uger og det blev hårdt arbejde og meget overarbejde. Sagde at det var da også nu han bare skulle give den en skalde og så får han jo 14 dags barsel, så sagde han fandme at det havde han ikke tid til inde på jobbet, blev helt ked og sagde at det havde man ret til og hvis han chef havde et problem med det, var han da enomt umenneskelig. kan ikke forstå at hans job betyder så meget for ham, for det er ikke et karriere job, men han er håndværker og har knoklet for at det ikke er ham der er røget.

 

Jeg er så ked og havde håbet at vi bare skulle være den besdte familie, og havde bestemt ikke regnet med at jeg skulle stå alene, for det har jeg fortalt inden vi gik igang med projekt baby at det ønskede jeg bestem ikke..

 

 

Måtte lige ud med mine følelser.

Jeg kan VIRKELIG godt forstå du er ked af det...

Kan se mig selv i nøjagtig samme situation, min kæreste vil nemlig gerne have børn nu, og han har i perioder også haft meget arbejde som håndværker...

Ville virkelig også blive ked af det, hvis han sagde han ikke havde tid til barsel - ville føle, at det ikke var det han ville...

MEN, er sikker på han nok skal ombestemme sig... Når det først går op for ham, at han skal være far - maven begynder at vokse, det lille pus sparker i maven, de første babyting er købt - så skal han nok få sig ombestemt

De mænd skal nok bare lige have det hele ind og vende engang inden glæden kommer rigtigt ud

STOOOORT tillykke med vidunderet i maven <3