Vil kun sove hos mor om aftenen/natten

Nu er lille Frederikke 5 uger gammel, og den sidste halvanden uge vil hun kun sove i sengen sammen med mig.

Når jeg lægger hende i vuggen skriger/græder hun med tårer, og det fortsætter indtil jeg tager hende op. Det hjælper ikke at vugge hende blidt, imens jeg beroliger hende enten ved sang eller at snakke roligt til hende. Hun er bare rigtig ked!

Hun kan sagtens ligge og græde i flere timer uafbrudt, og det skærer i mit hjerte når hun er så ked af det.

Igårt valgte jeg så at tage hende op af vuggen efter ca. en halv time, og istedet lagde jeg mig på sengen med hende, hvor hun fik lidt at spise, og hun faldt i søvn med det samme, og sov efterfølgende 4 timer uden at vågne.

Mit dilemma er, at jeg vil være lidt træt af på længere sigt at vænne hende til at falde i søvn på sengen sammen med mig.

Hvad gør I andre - nogle der har små børn som mig, der heller ikke bryder sig om at blive puttet i vuggen, og er dybt ulykkelig?!

min lille dreng er præcis lige sådan. fik at vide på barsel gange at det han har brug for er ekstra meget nærhed fordi han er meget sensitiv og har svært ved at vende sig til at han er kommet ud af maven. han er nu 7 uger og det er stadig i sengen han sover, ville da ofte ønske at han kunne sove alene i vuggen, men HAN har brug for den ekstra tryghed og det får han og når han så blir noget større og mere tryg ved det hele må vi lære ham at sove i vuggen. skal lige siges at han har kolik og det self ikke hjælper på det. MEN du skal gøre det der føles rigtigt for dig.

KNUS

da min pige var 5 uger (er 3 mrd nu) var hun igennem en periode, som jeg måske tror, var et tigerspring???? Anyway, så var vi igennem det samme som du. Der besluttede vi os for at rykke hende ind på sit eget værelse i vuggen. Det gjorde vi, fordi hun kom med så mange lyde om natten, at jeg ikke sov.

Vi havde en Leander vugge, som vi vuggede frem og tilbage konstant. Hun fik mad kl. 21-22.00 og der besluttede vi os for, at det var nat derefter. Så vi vuggede og vuggede og vuggede på skift til kl. 23.00 hver aften..........................

Da hun var under 5 uger, sov hun hos mig i sengen og i vuggen.

Til sidst da vuggen virkede for varm, skiftede vi til tremmesengen. Efter 2 uger med vuggen frem og tilbage og sut (vi svøbte hende også), så blev det fra kl. 22 til 23.00 og så 22-22.30 og så begyndte vi at lægge hende 21.30, og hun skreg til kl. 22.30. Derefter til 22.00 og så til 21.45. Så lagde vi hende kl. 21.00, hun skreg til kl. 21.30 - og nu lægger vi hende kl. 19.30 og hun skriger ikke mere.

Men 5 uger er en svær periode, rigtig svær. Men vi lagde en plan: først: har hun fået mad JA - har hun en tør numse JA - er hun træt JA - godt, så har vi god samvittighed. Derfor vuggede vi hende til hun sov. Hun sov til 04.00 og sov videre til kl 8.00.

Hun vender sig ikke til at falde i søvn ved babs, når hun kun er 5 uger. Det gir tryghed for hende at mærke dig. Det er først efter 3 mrd., at de begynder at kende forskel på dag og nat. Det skal du lære hende.

Grunden til at vi gjorde, som vi gjorde, var fordi de virkede for os og for hende at være lidt hård. I dag har vi næsten ingen problemer med at putte hende.

kram til dig

Hvis det var mig ville jeg lade hende ligge ved mig og opfylde hendes behov for tryghed på den måde..

Synes det er voldsomt at hun får lov til at ligge og græde i flere timer uafbrudt!

Jeg tror ikke du skal være så bekymret for at hun så kun vil ligge i sengen. Gamle vaner kan som regel rimelig hurtigt erstattes af nye. Lige nu synes jeg bare du skal give hende den nærhed hun kalder på...

Knus fra Mathilde, som også har en sensitiv datter med stort behov for nærhed og tryghed.

Mathilde skriver:

Hvis det var mig ville jeg lade hende ligge ved mig og opfylde hendes behov for tryghed på den måde..

Synes det er voldsomt at hun får lov til at ligge og græde i flere timer uafbrudt!

Jeg tror ikke du skal være så bekymret for at hun så kun vil ligge i sengen. Gamle vaner kan som regel rimelig hurtigt erstattes af nye. Lige nu synes jeg bare du skal give hende den nærhed hun kalder på...

Knus fra Mathilde, som også har en sensitiv datter med stort behov for nærhed og tryghed.

KUNNE IKKE SIGE DET BEDRE SELV  

2606peanut skriver:

KUNNE IKKE SIGE DET BEDRE SELV  

Tak

Mathildesmor skriver:

Nu er lille Frederikke 5 uger gammel, og den sidste halvanden uge vil hun kun sove i sengen sammen med mig.

Når jeg lægger hende i vuggen skriger/græder hun med tårer, og det fortsætter indtil jeg tager hende op. Det hjælper ikke at vugge hende blidt, imens jeg beroliger hende enten ved sang eller at snakke roligt til hende. Hun er bare rigtig ked!

Hun kan sagtens ligge og græde i flere timer uafbrudt, og det skærer i mit hjerte når hun er så ked af det.

Igårt valgte jeg så at tage hende op af vuggen efter ca. en halv time, og istedet lagde jeg mig på sengen med hende, hvor hun fik lidt at spise, og hun faldt i søvn med det samme, og sov efterfølgende 4 timer uden at vågne.

Mit dilemma er, at jeg vil være lidt træt af på længere sigt at vænne hende til at falde i søvn på sengen sammen med mig.

Hvad gør I andre - nogle der har små børn som mig, der heller ikke bryder sig om at blive puttet i vuggen, og er dybt ulykkelig?!

Da hun kun er 5 uger skal du ikke være bange for at sove med hende. Indtil de er 3-4 mrd gamle kan du ikke lave dårlige vaner. Så giv hende alt den omsorg hun har brug for og så skal hun nok selv give udtryk når hun gerne vil sove selv,. Min datter gjorde det samme og jeg stilte nøjagtig samme spørgsmål sm du nu stiller, fnis!!!

 Man kan aldrig give nok omsorg, husk det!! (det svar fik jeg selv, da jeg skrev det spørsmål)

Mathilde skriver:

Hvis det var mig ville jeg lade hende ligge ved mig og opfylde hendes behov for tryghed på den måde..

Synes det er voldsomt at hun får lov til at ligge og græde i flere timer uafbrudt!

Jeg tror ikke du skal være så bekymret for at hun så kun vil ligge i sengen. Gamle vaner kan som regel rimelig hurtigt erstattes af nye. Lige nu synes jeg bare du skal give hende den nærhed hun kalder på...

Knus fra Mathilde, som også har en sensitiv datter med stort behov for nærhed og tryghed.

Lige mine ord

Jeg er med på holdet der siger at hvis hun har brug for tryghed lige nu - og samsovning samtidig betyder at du får nattesøvn, så sov dog sammen.

Jeg har samsovet med alle mine børn, fordi det var det de helst ville og det som gav mig mest overskud, og ingen af dem har sidenhen været svære at flytte i egen seng. Selvfølgelig kan det nogle gange kræve en indsats at bryde en vane, men sådan er det jo altid at have små børn.

Frygten for at give dårlige vaner må bare aldrig nogensinde betyde at man ikke opfylder babyens behov for tryghed og nærhed synes jeg

Mathilde skriver:

Hvis det var mig ville jeg lade hende ligge ved mig og opfylde hendes behov for tryghed på den måde..

Synes det er voldsomt at hun får lov til at ligge og græde i flere timer uafbrudt!

Jeg tror ikke du skal være så bekymret for at hun så kun vil ligge i sengen. Gamle vaner kan som regel rimelig hurtigt erstattes af nye. Lige nu synes jeg bare du skal give hende den nærhed hun kalder på...

Knus fra Mathilde, som også har en sensitiv datter med stort behov for nærhed og tryghed.

KUNNE IKKE SIGE DET BEDRE SELV