Bridezilla....

lotchen skriver:

Hmm... Kunne det være en idé at skrive et brev til hende? Stille og roligt forklare, at hun jo selv havde sagt, at det var en sen udmelding og at I desværre ikke kunne aflyse, da I havde lavet aftaler med kusine, hotel osv. og så skrive, at du ønsker dem et godt bryllup... Så må hun ligesom række ud, hvis hun vil have dig som veninde.

Har forsøgt at forklare hele situationen for hende, og sagt at jeg håber de får et rigtigt dejligt bryllup.

Og hver gang jeg gør det er hendes eneste svar at komme med flere beskyldninger, om hvad jeg har gjort mod hende... igen noget jeg ikke er enig i, men har forsøgt ikke at sige hende for meget imod, for ikke at gøre det værre. Men hun bliver ved at finde ting.. mange af dem helt urimelige. Feks. Går hun ekstremt meget op i at hun ikke skal giftes før hendes kommende mand har været på knæ, en drøm mange jo deler. Så det var helt naturligt for mig at vise intresse for hendes bryllup og spørge til hvor det sket om han var på knæ osv. Har efterfølgende fået afvide at jeg ikke skulle have spurgt ind til det bare været glad på hendes vejne, men jeg var vildt negativ ved at spørge, kendte jo ikke svaret, og vidste det betød meget for hende... og nej han var ikke på knæ.. men hun sagde at det havde været vildt romantisk, og så synes jeg jo at det er lige meget om man er på knæ eller ej.... så var ikke noget jeg havde tænkt mere over. før hun skældte mig ud for at være negativ..

Ved ikke om det bare er mig men forstår virkelig ikke hvad jeg gjode forkert ved at spørge?

Har også forsøgt at spørge til andre ting, end bryllupet, men det ignorere hun fuldstændig, og svare slet ikke...

Anonym skriver:

Har forsøgt at forklare hele situationen for hende, og sagt at jeg håber de får et rigtigt dejligt bryllup.

Og hver gang jeg gør det er hendes eneste svar at komme med flere beskyldninger, om hvad jeg har gjort mod hende... igen noget jeg ikke er enig i, men har forsøgt ikke at sige hende for meget imod, for ikke at gøre det værre. Men hun bliver ved at finde ting.. mange af dem helt urimelige. Feks. Går hun ekstremt meget op i at hun ikke skal giftes før hendes kommende mand har været på knæ, en drøm mange jo deler. Så det var helt naturligt for mig at vise intresse for hendes bryllup og spørge til hvor det sket om han var på knæ osv. Har efterfølgende fået afvide at jeg ikke skulle have spurgt ind til det bare været glad på hendes vejne, men jeg var vildt negativ ved at spørge, kendte jo ikke svaret, og vidste det betød meget for hende... og nej han var ikke på knæ.. men hun sagde at det havde været vildt romantisk, og så synes jeg jo at det er lige meget om man er på knæ eller ej.... så var ikke noget jeg havde tænkt mere over. før hun skældte mig ud for at være negativ..

Ved ikke om det bare er mig men forstår virkelig ikke hvad jeg gjode forkert ved at spørge?

Har også forsøgt at spørge til andre ting, end bryllupet, men det ignorere hun fuldstændig, og svare slet ikke...

Jeg har haft en veninde, der efter flere års meget tæt venskab, vendte sig imod mig og lige pludselig var stort set alt jeg gjorde / havde gjort var forkert. Det var en reaktion på nogle andre ting, der skete i hendes liv, men jeg blev skydeskive. Til sidst følte jeg det som psykisk chikane og jeg afbrød kontakten. Hold da op det var hårdt, det var næsten som om at miste en kæreste, på nogle punkter næsten værre. Men jeg kunne simpelthen ikke holde til det psykiske spil hun kørte og jeg måtte fravælge hende i mit liv. Ved ikke om det er der, du er, men hvis det er - så kom videre så hurtigt som muligt! Koncentrer dig om din mand, familie og andre venskaber og så lad hende skabe sig nøjagtig så tosset som hun vil. I sidste ende er det kun hende selv, der ser dum ud, hvis du har opført dig med pli og hun bliver ved med hendes beskyldninger. Sådan som hun kører frem, så ville jeg heller ikke give en gave, jeg ville simpelthen give hende en sidste chance for at køle ned og så ellers lade hende sejle sin egen sø.

lotchen skriver:

Jeg har haft en veninde, der efter flere års meget tæt venskab, vendte sig imod mig og lige pludselig var stort set alt jeg gjorde / havde gjort var forkert. Det var en reaktion på nogle andre ting, der skete i hendes liv, men jeg blev skydeskive. Til sidst følte jeg det som psykisk chikane og jeg afbrød kontakten. Hold da op det var hårdt, det var næsten som om at miste en kæreste, på nogle punkter næsten værre. Men jeg kunne simpelthen ikke holde til det psykiske spil hun kørte og jeg måtte fravælge hende i mit liv. Ved ikke om det er der, du er, men hvis det er - så kom videre så hurtigt som muligt! Koncentrer dig om din mand, familie og andre venskaber og så lad hende skabe sig nøjagtig så tosset som hun vil. I sidste ende er det kun hende selv, der ser dum ud, hvis du har opført dig med pli og hun bliver ved med hendes beskyldninger. Sådan som hun kører frem, så ville jeg heller ikke give en gave, jeg ville simpelthen give hende en sidste chance for at køle ned og så ellers lade hende sejle sin egen sø.

 

Synes din beskrivelse rammer rigtigt godt Kan ikke andet end give dig ret i alt det du skriver..

Ville helst droppe hende helt og lade være at give hende en gave..

Men modsat tænker jeg lidt at er man inviteret så giver man en gave... så er mere af pligt end lyst.

Har også overvejet muligheden ikke at give dem en gave til bryllupet med så give dem en, når og hvis vi ses  et par uger efter bryllupet.. Men er heller ikke sikker på at det er en god løsning.

Synes selvfølgelig selv at jeg har gjodt hvad jeg kunne for vores venskab... Men har jo også meldt afbud til hendes bryllup, så ved jeg har skuffet hende.