Bridezilla....

Står i en svær situation og ved ikke helt hvad der er bedst at gøre.

Har/Havde en veninde som snart skal giftes, vi har været bedste veninder i snart 10 år. Hun har altid gerne ville opnå det samme som mig og gøre det samme som mig, hvilket er fint nok nogle gang, synes så også bare nogle gange at det virker lidt for meget som om hun prøver at leve mit liv om igen.. det gælder inden for alt sport, uddannelse, kærester og børn, har jeg det vil hun også...

Jeg blev gift for 3 måneder siden med min kæreste som jeg har haft i nogle år nu, 2 uger før mit bryllup finder hun en fyr, og de er rigtig glad for hinanden, men min teori er lidt fordi hun er jaloux på mig og min mands bryllup vil hun nu også giftes...

Nå men han har friet og nu skal de så giftes, de når ikke at kende hinanden i 4måneder før de bliver gift. Men er jo helt fantastisk hvis man virkelig ved at man elsker hinanden så højt..

Mit problem er lidt at allerede inden han friede snakkede jeg med min veninde om mine sommerferie planer, og da mig og min mand ikke havde være på bryllupsrejse efter vores bryllup ville vi tage afsted nogle uger i vores sommerferie. Hun siger flere gange at vi jo skal afsted og hun godt er klar over at de har arrangeret bryllup med kort varsel, så da jeg finder ud af at vi ikke kan tage afsted på bryllupsrejse med minder vi ikke tager til bryllup, fortæller jeg hende det. Hun flipper fuldstændig ud, og beskylder mig for alt muligt. Hvilket jeg selvfølgelig synes er dybt uretfærdigt da noget af det direkte er løgn..

Har ikke snakket med min veninde nu i snart 2 måneder, men ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre i forhold til brylluppet. Nu kommer vi jo ikke med, men kan jo godt sende en gave.

Men føler mig også lidt som en idiot hvis jeg går ud og køber en dyr gave og hun så alligevel bare er fuldstændig ligeglad fordi hun synes jeg er en mega dårlig veninde.

Men på den anden side, har man fået en skriftelig invitation, så giver man en gave lige meget om man kommer eller ej...

og så er der selvfølgelig også den lille detalje inde over, at hvis jeg ikke sender noget, så ved jeg at vi aldrig får en chance for at rette op på vores venskab.. men ved egentelig ikke om jeg ønsker at rette op på det, som hun opføre sig lige nu.

Hvad mener i andre?

Mine forældre lavede også lynbryllup og børn... og kan fejre 33. års bryllupsdag den dag, jeg får mine børn.

Kærlighed behøves ikke altid tage flere år at finde ud af.

Tænker, at du liiige tager lidt for meget af kagen, når du mener, at det kan skyldes, at du har holdt bryllup og så skal hun også osv. Tænker faktisk, at du er den belastende, når du tænker, at hun er en copycat. Det er trods alt meget normale ting I begge foretager jer.

Når det er sagt. Har i bestilt ferie inden invitation, så kan I ikke komme med, basta!

Jeg ville sende en gave - det skader ikke nogle. Så må fremtiden vise, om I to passer sammen mere.. Man kan jo godt gå kold efter 10 år

Jeg er slet ikke i tvivl om at de kan få et langt og lykkeligt ægteskab, og ønsker virklig at det er den rette min veninde har fundet... Men inden han friede til hende, havde hun bestem at de skulle gifte fordi de med det samme skulle have barn, og hvis han så skred så skulle hun have halvdelen af hans penge, fordi hun kun har gæld og han allerede har hus osv.

Har kun hørt en gang han var dejlig og det var fordi han havde givet hende et gavekort på 2000kr.... ellers når hun snakkede om ham var det økonomi og hun skulle have halvdelen af hans penge hvis han skred og at de skulle have barn, og så kan jeg godt begynde og blive urolig... Men håber virkelig at de elsker hinanden og min veninde bare har for travlt med bryllup og barn så hun ikke har nævnt hvor højt hun elsker ham..

Og hvad det angår at hun er en copykat, så er det ikke kun bryllupet... det er alt andet også... jeg løb marathon så skulle hun også, jeg har været i Australien et par gange og lige så snart hun får råd vil hun også derned,  jeg søgte ind på universitetet så ville hun også tage samme uddannelse, jeg blev gravid, og med det samme ville hun også være det... Og jo nogle af tingene er meget normale at alle gør, men hun skal også gerne fortælle at når jeg kunne så kunne hun også, og hun skal helst også gøre det bedre..  

Bum bum... Kan godt se det må være lidt af et dilemma. Men altså, når hun vidste at I skulle på bryllupsrejse, så kan hun vel ikke blive voldsomt overrasket, hvis ikke I kommer

Mht. gaven. Jeg ville nok bare sende en, kan godt være det er penge ud af vinduet, men så har du da været den voksne, det er også noget værd. Du kan jo eventuelt købe noget, der kan deles 'når han skrider og hun skla have halvdelen', he he.... Ej, det lyder bare som det værste grundlag for et bryllup, men voksne mennesker kan jo gøre som de vil.

Send gaven, ønsk dem et godt bryllup, ha en FED rejse, tænk dit - og så lad hende om at tage kontakt igen...

Knus

KaMa skriver:

Mine forældre lavede også lynbryllup og børn... og kan fejre 33. års bryllupsdag den dag, jeg får mine børn.

Kærlighed behøves ikke altid tage flere år at finde ud af.

Tænker, at du liiige tager lidt for meget af kagen, når du mener, at det kan skyldes, at du har holdt bryllup og så skal hun også osv. Tænker faktisk, at du er den belastende, når du tænker, at hun er en copycat. Det er trods alt meget normale ting I begge foretager jer.

Når det er sagt. Har i bestilt ferie inden invitation, så kan I ikke komme med, basta!

Jeg ville sende en gave - det skader ikke nogle. Så må fremtiden vise, om I to passer sammen mere.. Man kan jo godt gå kold efter 10 år

Kom lige i tanke om, det med at hun er en copykat er altså ikke noget vi har diskuteret, og det er på ingen måde det vi er blevet uvenner over.

Det hun er blevet sur over er selvfølgelig at jeg ikke kommer til bryllupet, og det kan jeg godt forstå hendes skuffelse. Men hun har så ydeligere skældt mig ud over at jeg slet ikke har brugt tid nok på hendes bryllup, fordi det var lige da jeg læste til eksamen de han friede... og ja jeg havde travlt i den periode og priotere mine eksamener rigtigt højt, det får hun ikke lov at lave om på..

Men hun mener at jeg ikke har brugt nok tid på at høre om hendes bryllup, jeg kunne bare lade være at gå op i mine eksamener.

Det skal lige siges af alle de veninder hun har inviteret med, så er jeg den eneste der har gået op i at få arrangeret en rigtig fed polderabend for hende. Alle de andre har været ligeglade, de vil gerne komme, men de vil ikke hjælpe med forslag eller noget som helst... Så synes faktisk at jeg har brugt rigtigt meget tid på hendes bryllup, selv efter at jeg ikke har snakket med hende, fordi jeg stadig ønsker hun får en fed oplevelse.

lotchen skriver:

Bum bum... Kan godt se det må være lidt af et dilemma. Men altså, når hun vidste at I skulle på bryllupsrejse, så kan hun vel ikke blive voldsomt overrasket, hvis ikke I kommer

Mht. gaven. Jeg ville nok bare sende en, kan godt være det er penge ud af vinduet, men så har du da været den voksne, det er også noget værd. Du kan jo eventuelt købe noget, der kan deles 'når han skrider og hun skla have halvdelen', he he.... Ej, det lyder bare som det værste grundlag for et bryllup, men voksne mennesker kan jo gøre som de vil.

Send gaven, ønsk dem et godt bryllup, ha en FED rejse, tænk dit - og så lad hende om at tage kontakt igen...

Knus

Hun er meget overrasket, fordi hun havde regnet med at vi flyttede vores ferie, og vi har forsøgt rigtigt meget, men det kunne desværre ikke lykkedes. Hun mener også at hvis det var et valg hun havde stået med havde hun aflyst hendes bryllupsrejse for så at tage til en venindes bryllup...

Mit problem i forhold til gaven, er ikke så meget om det er penge ud af vinduet. Er mere at jeg mener hun skal komme med en undskyldning for alle de beskyldninger hun er kommet med, og vil føle det idt som at give hende en stor undskyldning ved at sende en gave..

På den anden side, synes jeg også det er forkert ikke at sende noget..

Jeg kan ikke lige helt læse om i HAVDE bestilt rejsen inden i fik invitationen eller om i bare havde SNAKKET om at i skulle på bryllupsrejse i jeres ferie???!!!

Pylle3 skriver:

Jeg kan ikke lige helt læse om i HAVDE bestilt rejsen inden i fik invitationen eller om i bare havde SNAKKET om at i skulle på bryllupsrejse i jeres ferie???!!!

 

Altså vi havde en del aftaler på plads omkring rejsen da vi skal besøg en udstationeret kusine på turen, så skulle passe med at hun havde tid til 2-3 dages besøg i løbet af de 14 dag vi skulle være væk. og vi havde booket hotel nogle af de stede vi skulle være. Men havde ikke helt styr på flybilletter, og havde ,da han friede, 3 uger hvor det var muligt at vi tog afsted de 2.

Og bryllupet ligger så midt i de 3 uger, hvor vi kunne tage afsted. så vi har ikke kunne flytte rundt... og ellers skulle vi kun tage afsted 7dage hvilket vi mente var for lidt tid når man skal flyve mange timer, specielt for vores lille datter.

Og endte med at vi stod med valget om at aflyse hele bryllupsrejsen eller tage til bryllup.

Skal lige siges, at vi har heller ikke mulighed for at tage afsted næste år, hvilket også er blevet undersøgt. kommer nok til at gå et par år eller 5 før vi får chancen igen...

Men blev først endeligt besluttet efter vi fik invitationen. og har været et svært valg. Men var primært på grund af min venindes udtalelser om at hun var klar over at det var sen udmelding om at de ville holde bryllup, så hun var klar over at alle ikke kunne komme og at hun mente at vi selvfølgelig skulle tage afsted, og det sagde hun efter vi havde fået invitationen. Havde hun sagt at det betød rigtigt meget for hende at vi kom så hvde jeg nok overvejet det en ekstra gang.. Men hun var meget forstående for at vi skulle afsted ind til at hun fik afvide at vi så ikke kom til hendes bryllup, for så var det lige pludselig kun hendes familie og andre venner der gerne måtte sige fra - og de havde meldt tilbage at de kom...

Anonym skriver:

Hun er meget overrasket, fordi hun havde regnet med at vi flyttede vores ferie, og vi har forsøgt rigtigt meget, men det kunne desværre ikke lykkedes. Hun mener også at hvis det var et valg hun havde stået med havde hun aflyst hendes bryllupsrejse for så at tage til en venindes bryllup...

Mit problem i forhold til gaven, er ikke så meget om det er penge ud af vinduet. Er mere at jeg mener hun skal komme med en undskyldning for alle de beskyldninger hun er kommet med, og vil føle det idt som at give hende en stor undskyldning ved at sende en gave..

På den anden side, synes jeg også det er forkert ikke at sende noget..

Hmm... Kunne det være en idé at skrive et brev til hende? Stille og roligt forklare, at hun jo selv havde sagt, at det var en sen udmelding og at I desværre ikke kunne aflyse, da I havde lavet aftaler med kusine, hotel osv. og så skrive, at du ønsker dem et godt bryllup... Så må hun ligesom række ud, hvis hun vil have dig som veninde.