2 år og vildt svær

Da Liva var lige omkring 2 år ringede jeg desperat til min mor og sagde "HVAD GØR VI GALT!!!!"

Hun var ganske forfærdelig i den alder. Vi gjorde hvad vi kunne men lige lidt hjalp det.... pludselig var det overstået igen...

Så det eneste jeg kan sige er "bare rolig det går over".... men for pokker hvor husker jeg det tydeligt! Det var en streng periode at komme igennem...

Der er også bogen "kan selv - vil selv men mor skal hjælpe" mener jeg den hedder eller noget i den stil. Den er dejlig at have i baghovedet når man står med en skrigende (møg)unge

eirene skriver:

 

Det undrer mig at du er anonym???

Det må hun da vel selv om!!!

Åhh det lyder lidt som min søn er på vej hen. Jeg tror det er meget normalt i den alder det har jeg da læst flere steder så mon ikke det går over med tiden? 

Knus Diana

Anonym skriver:

hej med jer her inde.

jeg har et barn på 2 år som er ret svær lige i tiden.

hun vil ikke hører efter som hun plejer hun slår og kaster sig på gulvet og smækker med dører.. vi er selfølgelig over hende og sådan men hun gør det hele tiden og så igen.. er ved at være træt af hun er på denne måde (hun har ikke været sådan før) hun er slem ved sin lillebror og er begyndt at slå ham hvilket hun heller ikke har gjort før...

først troede vi det var jalouxi så vi gjorde det når bette sov legede vi med hende og brugte alt tiden på hende. men det bliver værre og værre med hendes opførsel..

(andre dage er hun som hun plejer men så starter det dagen efter igen)

hvad skal jeg gøre vil så gerne have min glade pige tilbage..

Vi har kørt i lidt over 1 mdr og faktisk ikke brugt ordet; Nej. Og sikke en forandring der har givet herhjemme.

'Nej', er egentlig et meget negativt ord, der ikke er med til at bygge et positivt barn op og giver ikke meget selvtillid mm.

Det er da svært hvis man lige står midt i maden og der ville det være så let blot at råbe; Nej, det må du ikke.

Så ja vi har fået sovs der er brændt på - kartofler der har fået lidt for meget - frikadeller der lige blev lidt branket osv. Men so what, det har givet en bedre dialog mellem os og frederic.

Enten farmand eller jeg 'går' ned i børnehøjde og for kontakt med ham og siger eks.; Frederic, jeg vil ikke have du kravler oppe på fjernsynet - Det er ikke i ok du kaster pasta op i loftet osv.

Det er helt almindeligt, at de skejer lidt ud og prøver ens grænser maks af i dén alder ..... og det fortsætter!

Vores datter bliver 3 år om 1½ måned. Og hun er nu kommet i en alder, hvor hun prøver af, om hun kan bestemme ....både over lillesøster og os forældre. Og når vi irettesætter hende, så råber hun os lige tilbage i hovedet, og svarer "NEJ!!" til det vi siger til hende, osv.

Det er i det hele taget som om, at hun har svært ved at TALE, men konsekvent næsten RÅBER ....hvilket også er pænt irriterende!

Men ved siden af disse prøvelser, som hun giver os, så er hun samtidig en enormt sød og kærlig pige. Hun beskytter sin lillesøster, deler med hende, og de kan (for det meste) også finde ud af at lege sammen.
Og hun aer, mysser, og fortæller os alle, at hun elsker os

Det hele følger med, når man har sådanne tumlinger... Både det søde og sjove, og det afprøvende og svære   - Men det ER bare perioder/faser, heldigvis! Så bliv ved med at opdrage sådan, som I mener er bedst og rigtigt. Det er dét som virker bedst, tror jeg på, at forældre ikke ændrer på deres holdninger, regler og opdragelse.
Altså vi udvikler os selvfølgelig også som forældre, så selvfølgelig kan vi ændre taktik og måde at gribe situationer an på. Men som udgangspunkt, så er vores grænser de samme, og det er DEM (altså grænserne) som børnene søger at mærke, og derfor behøver at kunne genkende HVER GANG, indtil de kommer over den fase/periode, hvor de prøver os af med nogle bestemte ting.

KH. Katrine - Mor til 2 piger (Bianca på knap 3 år, og Celina på knap 15 mdr.)

JustAnotherName skriver:

Det er helt almindeligt, at de skejer lidt ud og prøver ens grænser maks af i dén alder ..... og det fortsætter!

Vores datter bliver 3 år om 1½ måned. Og hun er nu kommet i en alder, hvor hun prøver af, om hun kan bestemme ....både over lillesøster og os forældre. Og når vi irettesætter hende, så råber hun os lige tilbage i hovedet, og svarer "NEJ!!" til det vi siger til hende, osv.

Det er i det hele taget som om, at hun har svært ved at TALE, men konsekvent næsten RÅBER ....hvilket også er pænt irriterende!

Men ved siden af disse prøvelser, som hun giver os, så er hun samtidig en enormt sød og kærlig pige. Hun beskytter sin lillesøster, deler med hende, og de kan (for det meste) også finde ud af at lege sammen.
Og hun aer, mysser, og fortæller os alle, at hun elsker os

 

Det hele følger med, når man har sådanne tumlinger... Både det søde og sjove, og det afprøvende og svære   - Men det ER bare perioder/faser, heldigvis! Så bliv ved med at opdrage sådan, som I mener er bedst og rigtigt. Det er dét som virker bedst, tror jeg på, at forældre ikke ændrer på deres holdninger, regler og opdragelse.
Altså vi udvikler os selvfølgelig også som forældre, så selvfølgelig kan vi ændre taktik og måde at gribe situationer an på. Men som udgangspunkt, så er vores grænser de samme, og det er DEM (altså grænserne) som børnene søger at mærke, og derfor behøver at kunne genkende HVER GANG, indtil de kommer over den fase/periode, hvor de prøver os af med nogle bestemte ting.

 

KH. Katrine - Mor til 2 piger (Bianca på knap 3 år, og Celina på knap 15 mdr.)

Hun er også rigtig sød og kærlig.. hun giver også sin bror kys og knus også hendes far og jeg. og kan mærke her de sidsta to dage er hun blevet meget bedre til at dele.. Nu kan jeg kende hende igen