Hej piger bare lige et lille gladt indlæg fra mig.
Igår da jeg kom hjem fra arbejde skulle min kæreste og jeg ud og kigge på vielsesringe. Det har jeg glædet mig til, og det var også ved at være på tide, når nu vi skal giftes her d. 21 August.
Nå men vi kommer afsted og får fundet Søndersø, min kæreste har en kammerart der arbejder i en optiker/smykkebutik og som derfor kunne give os en god pris. Vi står længe og kigger og prøver og får valgt et rigtig fint sæt. En helt glat rund guld ring, med en lille sten i dame ringen, i 14ct guld til 6300kr. meget billigt!
Når nu vi alligevel var derude så fik kæresten også lige bestilt et par nye smarte briller som han får om en uge 
Det var bare sådan en hyggelig tur og vi smilte bare hele vejen hjem til Bellinge.
Da vi så kom hjem lå der et brev fra OUH med indkaldelse til info om nf scanning d. 12 august!! det er jo lige om lidt - vildt! Der var også en lille brochure om et projekt der hedder Odense Børnekohorte hvor de følger barnet frem til det er 18 år men det ville man også få mere af vide om til mødet d. 12.
Derudover var der en indkaldelse til tjek for svangerskabs relateret sukkersyge d. 22 december kl. 7.40! det er vidst fordi min BMI er en smule for høj så det er kun for en sikkerheds skyld.
Nå men vi hyggede os rigtig igår aftes og da vi lå i sengen igår aftes så snakkede vi om hvor vildt stærkt det bare går lige nu, men at vi bare nyder det fordi det er det rigtige vi gør. Min kæreste lå og snakkede om at med hans tidligere kærester var han altid stukket af og havde slået op når det blev for seriøst, men at han aldrig havde haft den trang sammen med mig. Han glædede sig bare til at blive far og dele resten af hans liv med mig. 
Sikke en dejlig dag vi havde efter jeg fik fri 
Sikke et langt indlæg om ingenting tak fordi du læste med.
Carina
Anmeld