det bliver bare "bedre og bedre"

Ja min far har jo meddelt at han ikke kommer til min 30års fordi min mor kommer og det var jeg så skide ked af og tudede helt vildt. Så ringer jeg til min farmor i dag bare lige for at snakke. Jeg havde lige fået fri og ventede på bussen og så siger hun så i telefonen at hun HELLER ikke kommer. Af samme grund. Jeg tudbrølede hele vejen hjem. Jeg måtte lægge på og sige vi måtte snakke på et andet tidspunkt. Jeg elsker min farmor overalt på jorden og jeg er så målløs over at hun vælger at følge min far. Jeg tror virkelig han har noget at gøre med at hun ikke kommer for hun har sgu ikke haft noget problem med at være sammen med min mor selvom hun ikke bryder sig om hun er gået fra min far. Så kører jeg så i tog hjem med min mor som tilbyder at hun og hendes kæreste kommer en anden dag. Det var så sødt af hende, men som jeg sagde til hende så var det ikke dem der var problemet men de andre og at de SKULLE komme. Jeg sagde også til hende at hvis de blev syge og ikke kom ville jeg ikke ringe til min far og farmor for de havde sagt fra. Jeg er bare så ked og skuffet. Føler mig sgu så ligegyldig og vraget altså....

michella80 skriver:

Ja min far har jo meddelt at han ikke kommer til min 30års fordi min mor kommer og det var jeg så skide ked af og tudede helt vildt. Så ringer jeg til min farmor i dag bare lige for at snakke. Jeg havde lige fået fri og ventede på bussen og så siger hun så i telefonen at hun HELLER ikke kommer. Af samme grund. Jeg tudbrølede hele vejen hjem. Jeg måtte lægge på og sige vi måtte snakke på et andet tidspunkt. Jeg elsker min farmor overalt på jorden og jeg er så målløs over at hun vælger at følge min far. Jeg tror virkelig han har noget at gøre med at hun ikke kommer for hun har sgu ikke haft noget problem med at være sammen med min mor selvom hun ikke bryder sig om hun er gået fra min far. Så kører jeg så i tog hjem med min mor som tilbyder at hun og hendes kæreste kommer en anden dag. Det var så sødt af hende, men som jeg sagde til hende så var det ikke dem der var problemet men de andre og at de SKULLE komme. Jeg sagde også til hende at hvis de blev syge og ikke kom ville jeg ikke ringe til min far og farmor for de havde sagt fra. Jeg er bare så ked og skuffet. Føler mig sgu så ligegyldig og vraget altså....

ihhh hvad er det for noget med voksne mennsker. nogen gange må man da tænke på andre og især ens børn. kan virkelig godt forstå du blev ked, det var jeg i hvert fald også blevet

Sender dig en kæmpe krammer.

Chatarina

hva fanden sker der for folk???? sikke noget egoistisk fis!

jeg forstår godt at du er trist over de udmeldinger... øv altså... jg håber folk kommer på bedre tanker!

Hvis jeg var dig ville jeg fortælle din far og farmor at du er så utroligt såret og skuffet over at du ikke betyder mere for dem. At de den ene dag ikke engang kan opføre sig høfligt og civiliseret overfor din mor for din skyld, men absolut skal opføre sig som børn.

Jeg ville så også fortælle dem at fremover bliver der holdt EN fødselsdag og hvis de vælger ikke at deltage i den, må de selv om det. Det er dem der har problemet, ikke dig.

Det er SUPER hårdt sagt, men jeg bliver så gal på dine vegne over at de ikke kan rumme andre end sig selv og er totalt ligeglad med dine følelser.

Min familie har gjort det samme i rigtigt mange år, og jeg har altid været nødt til at vælge mellem min far og min mor/stedfar.

michella80 skriver:

Ja min far har jo meddelt at han ikke kommer til min 30års fordi min mor kommer og det var jeg så skide ked af og tudede helt vildt. Så ringer jeg til min farmor i dag bare lige for at snakke. Jeg havde lige fået fri og ventede på bussen og så siger hun så i telefonen at hun HELLER ikke kommer. Af samme grund. Jeg tudbrølede hele vejen hjem. Jeg måtte lægge på og sige vi måtte snakke på et andet tidspunkt. Jeg elsker min farmor overalt på jorden og jeg er så målløs over at hun vælger at følge min far. Jeg tror virkelig han har noget at gøre med at hun ikke kommer for hun har sgu ikke haft noget problem med at være sammen med min mor selvom hun ikke bryder sig om hun er gået fra min far. Så kører jeg så i tog hjem med min mor som tilbyder at hun og hendes kæreste kommer en anden dag. Det var så sødt af hende, men som jeg sagde til hende så var det ikke dem der var problemet men de andre og at de SKULLE komme. Jeg sagde også til hende at hvis de blev syge og ikke kom ville jeg ikke ringe til min far og farmor for de havde sagt fra. Jeg er bare så ked og skuffet. Føler mig sgu så ligegyldig og vraget altså....

Jeg lige skrive mine første tanker inden jeg læser svar.

Jeg HADER bare sådan nogle mennesker som IKKE kan komme fordi en anden kommer.

Jeg vil sige det er deres problem, for det er da bare for meeget at de ikk vil komme fordi en anden bestemt person kommer. Det er jo din fødselsdag og de burde komme for din skyld og så ignorer den de ikk gider snakke med.

Undskyld min gale, men det er bare så typisk for min familie også.

Men jeg kan godt forstå du er skuffet

jeg er helt enig med Skouboe!! og hvor kan de bare ikke være det bekendt altså!!

michella80 skriver:

Ja min far har jo meddelt at han ikke kommer til min 30års fordi min mor kommer og det var jeg så skide ked af og tudede helt vildt. Så ringer jeg til min farmor i dag bare lige for at snakke. Jeg havde lige fået fri og ventede på bussen og så siger hun så i telefonen at hun HELLER ikke kommer. Af samme grund. Jeg tudbrølede hele vejen hjem. Jeg måtte lægge på og sige vi måtte snakke på et andet tidspunkt. Jeg elsker min farmor overalt på jorden og jeg er så målløs over at hun vælger at følge min far. Jeg tror virkelig han har noget at gøre med at hun ikke kommer for hun har sgu ikke haft noget problem med at være sammen med min mor selvom hun ikke bryder sig om hun er gået fra min far. Så kører jeg så i tog hjem med min mor som tilbyder at hun og hendes kæreste kommer en anden dag. Det var så sødt af hende, men som jeg sagde til hende så var det ikke dem der var problemet men de andre og at de SKULLE komme. Jeg sagde også til hende at hvis de blev syge og ikke kom ville jeg ikke ringe til min far og farmor for de havde sagt fra. Jeg er bare så ked og skuffet. Føler mig sgu så ligegyldig og vraget altså....

Har en far der kører samme trip. Så ved hvor skide belastende det er. Kunne ikke lade være med at tænke hvorfor min far ikke bare kunne komme et par timer for at fejre mig, hans eneste barn, og bare glemme de andre. Han kom ikke den dag jeg blev student. Hverken den dag jeg fik hue på, den dag jeg dimmiterede eller den dag familien fejrede mig. Som han selv formulerede det, ville han heller sidde derhjemme og spise rugbrødsmadder. Godt man ikke altid ligner sine forældre op af dage. Fantastisk, du har en mor, der vil gøre alt for dig, og stort kram herfra  Du får garanteret stadig en helt fantastisk dag!

NEJ!

Altså dumme dumme mennesker! Eller nej, de er jo ikke dumme, du elsker dem jo! Men jeg synes godt nok ikke de kan være det bekendt!!!

Øv hvor bliver jeg sur når de ikke lige kan gøre det for at glæde dig den dag!

michella80 skriver:

Ja min far har jo meddelt at han ikke kommer til min 30års fordi min mor kommer og det var jeg så skide ked af og tudede helt vildt. Så ringer jeg til min farmor i dag bare lige for at snakke. Jeg havde lige fået fri og ventede på bussen og så siger hun så i telefonen at hun HELLER ikke kommer. Af samme grund. Jeg tudbrølede hele vejen hjem. Jeg måtte lægge på og sige vi måtte snakke på et andet tidspunkt. Jeg elsker min farmor overalt på jorden og jeg er så målløs over at hun vælger at følge min far. Jeg tror virkelig han har noget at gøre med at hun ikke kommer for hun har sgu ikke haft noget problem med at være sammen med min mor selvom hun ikke bryder sig om hun er gået fra min far. Så kører jeg så i tog hjem med min mor som tilbyder at hun og hendes kæreste kommer en anden dag. Det var så sødt af hende, men som jeg sagde til hende så var det ikke dem der var problemet men de andre og at de SKULLE komme. Jeg sagde også til hende at hvis de blev syge og ikke kom ville jeg ikke ringe til min far og farmor for de havde sagt fra. Jeg er bare så ked og skuffet. Føler mig sgu så ligegyldig og vraget altså....

Jeg kan sagtens forstå, at du har det sådan.
Øv, selv i sit voksne liv er man nogens barn, og kan komme i klemme. Det er så dybt urimeligt (og barnligt i virkeligheden) at forældre/voksne mennesker, kan have så svært ved at ligge stoltheden på hylden og bare VÆRE DER for barnet (som her jo så er DIG), fremfor at have så svært ved at komme ud af det sammen, at det går ud over andre. Det er sårende og svært at forstå. Men desværre vist alt for almindeligt.

En ting er at man har en kollega eller lignende, som ikke lige er ens kop the. Så styrer man jo selv, hvor lidt eller meget man behøves at omgåes personen. Men når det handler om ens børn, så er det svært at acceptere og forstå, at forældre (som jo ENGANG har elsket hinanden), kan have SÅ svært ved at tollerere hinandens selskab i de få timer. De har jo én ting til fælles for altid - barnet. Og det er helt forkert, at man som barn i midten, skal betale prisen (med sårede følelser, svigt) fordi ens forældre engang stoppede med at elske hinanden mere. ØV!

Knus til dig, søde Michella 

Skouboe skriver:

Hvis jeg var dig ville jeg fortælle din far og farmor at du er så utroligt såret og skuffet over at du ikke betyder mere for dem. At de den ene dag ikke engang kan opføre sig høfligt og civiliseret overfor din mor for din skyld, men absolut skal opføre sig som børn.

Jeg ville så også fortælle dem at fremover bliver der holdt EN fødselsdag og hvis de vælger ikke at deltage i den, må de selv om det. Det er dem der har problemet, ikke dig.

Det er SUPER hårdt sagt, men jeg bliver så gal på dine vegne over at de ikke kan rumme andre end sig selv og er totalt ligeglad med dine følelser.

Min familie har gjort det samme i rigtigt mange år, og jeg har altid været nødt til at vælge mellem min far og min mor/stedfar.

SÅ, enig med Pernille...................fortæl dem evt. via et brev, hvad det gør ved dig.

Sender dig lige verdens største kram.

Mette