Jeg kan ikke mere

tinasmor skriver:

Ja det tyder virkelig på at du er deprimeret. Jeg tror du skal en tur til lægen og fortælle præcis hvordan du har det. Jeg ved ikke hvor gl. din datter er, men hvis du har prøvet at tabe dig i en halvt år, går jeg ud fra at det er omkring den alder hun er eller mere, og så er der måske ikke så længe til, at hun kan trappes ud af amning.

Jeg tror, at der skal lidt snak indover og måske også nogle piller som en anden siger. For jeg kunne forestille mig (uden at have nogle erffaring overhoved i det emne) at når man har en deperation er det sikkert næsten lige meget hvad andre siger, men jeg prøver alligevel:

Du snakker om at bare man var høj og tynd. Det tror jeg vi alle ville ønske, men husk på, det er altså virkelig ET FÅ TAL af befolkningen der er høje og slanke af natur. Langt de fleste af os er alm. og må enten vælge at accepterer at man ikke er model eller kæmpe en lang og evig kamp. Det er ikke sjovt, at nogle bare kan spise og spise og aldrig tage på, og os andre bare skal kigge på en flødebolle og så tager man 1 kilo på. Men sådan er verden jo endnu en gang og husk på der er massere, massere af mennesker der kæmper en ulige kamp med vægten som du.

Husk også at når man har fået et barn kan der godt gå lang tid før man er tilbage til normalen igen. Der kan gå måske et år eller mere, det tager tid for kroppen.

Mht karaktererne, så tror jeg altså, at det er meget normalt at man skal slide og slæbe for at få en høj karakter. Der er enkelte genier der bare har klæbehjerne, men de fleste må slide for at få en god karakter. Læse ekstra, lave alle opgaver plus lidt ekstra osv.

Jeg tror bare, at du er død træt af det hele og synes at hele livet er i mod dig pt. For havde det været at en vase var gået i stykker eller et par bukser revnet i en af dine gode perioder, så havde det selvfølgelig været ærgeligt, men du havde nok ikke taget sådan på vej som du gør nu. Og det er fordi du bare synes alt er noget møg.

Det er derfor jeg synes, at du skal gå til din læge. De har sikkert oplevet det mange gange før og ved hvad der skal gøres.

Alt det du skriver siger jeg også til mig selv.. Tro mig. men det er bare lidt sværer at overbevise den indre dæmon der fylder så meget.. jeg ved godt at det ikke er 100% af verdens befolkning der ligner fotomodeller og de der gør kæmper for det. jeg ved det godt at de der får flotte karaktere læser meget men ikke alle kæmper med ordblindhed oveni..

tro endelig ikke jeg ikke ved det og at jeg ikke siger det til mig selv hver EVIG ENESTE DAG gor det gør jeg.. og arbejder på det men skal bare lige finde det sted jeg skal tage hul på bylden.

Anonym skriver:

 

det er ikke mit overskud til at være mor det er det eneste overskud jeg har..... det er dem der holder mig oppe.. de får min hverdag til at hænge sammen ved at de skal have en glad mor.. men når børnene sover det er der jeg kan bryde sammen.. Nej mine børn er ikke så gamle har en på 6 måneder og en på 2. men vil ikke lade dem vide at mor her ikke er stærk nok til at være super mor..

Nyder at lege med dem og bruge tid med dem, men som tidligere nævnt har jeg desværre sygehænder så jeg bliver stoppet i så mange ting pga smerter så føler ikke jeg kan være 100% den mor jeg gerne vil.

Det var også lidt det jeg mente, at når man er blevet mor nogle ikke overskud til andet, og det med at være ked af det, græde osv., jeg det gjorde jeg også de første 8 mdr., og jeg har også en historie med at ryge ned i sorte huller.. jeg plejer virkeligt hvor banalt det end lyder at beskæftige med med gode/sjove ting, læse the Secret, er stadig ikke blevet færdig, men den virker for mig, man har indimellem brug for det "spark" til at kravle op af det hul man nu er havnet i, har du overvejet det at købe en af de lysenergipærer, som fungede på hjernen som solen, og derved ophøjer, mener det er dopamin indholdet i hjernen, og derved giver mere energi/velvære og så motion, som du jo dyrker.. det skulle også gerne gøre noget ved hjernen, men hvis intet af det virker, så kan det jo tyde på at det måske er et mere dybdegående problem, som du bliver nødt til at få hjælp til, både måske medicin, men helt sikkert også noget terapi, da medicinen ikke kan stå alene.

Jeg håber virkeligt det bedste for dig og din familie