Jeg kan ikke mere

Hej Piger..

Jeg har brug for at lufte hjertet lidt herinde.. har valgt at være anonym så de der ved hvem jeg er brug da venligst ikke navn.

Jeg har en "mild" dep som nogle gange bryder ud og slår min verden i stykker, over de mindste småting..

Lige nu har jeg en rigtig dårlig periode efter en rigtig god en så virker den dårlige hårde..

Der er så mange nederlag i mit liv lige nu. det kan være så mange små ting der virker så kæmpe store og jeg kan sætte mig ned og tude og de ting.

Jeg har altid været en ufattelig stærk person men dette er nu vendt til det modsatte. (i de dårlige perioder)

Jeg er så træt at hvordan mit liv har formet sig (Nu snakker jeg ikke min mand og børn) men mig. jeg er træt af det hele.. 

Jeg orker ingenting er træt af det hele osv, men alligevel tager jeg mig sammen og træner- leger med ungerne- prøver at være en god kone over for min mand - god svigerdatter osv men føler lidt jeg glemmer mig selv et eller andet sted..

Jeg har taget så meget på (og træner nu elleres meget flitigt) og der sker bare INTET - SLAG OVER NÆSEN

Jeg har mistet noget som betyder meget for mig og det er bare ikke til at finde - SLAG OVER NÆSEN

Jeg kan ikke pga sygdom i mine hænder løfte mine små børn ret længe - DOBBELT SLAG

Og ALT hvad jeg rører ved lige pt går i stykker..

1) købte nye bukser igår - ville have dem på idag og wupti revet hul lige under knæet - kan nu ikke bruges til pænt mere som jeg havde købt dem til

2)En ældre vase min mand og jeg havde købt skulle jeg tørre af og wush den falder ud af mine hænder

3)glas hylde klir

JEG ER SÅ TRÆT af det hele.. ved der kommer modgang i et hvert liv men hvornår er mit ovre.. jeg er så træt af det hele. er ved at være så udkørt og så ked af det.. jeg kan heller ikke sove ordenligt om natten.... jeg har bare en følelse at jeg snart ikke kan mere..

Ville ikke noget bestemt med dette - bare ud med det tror jeg..

Føler med dig. Det du skriver er så velkendt for mig.

Bruger du medicin i de dårlige perioder? Hvis ikke kunne du måske overveje det, der er en virkningstid på ca 2 - 4 uger. Og efter at have spist det i 6 måneder begynder hjernen vist nok at deponerer noget, sådan at du kan slippe dem og de stadig virker - ved ikke helt om det giver mening.

Og det med at tingene går i stykker omkring en er jo til at forstå, for hvis du er i underskud mht energi og ikke får sovet ordentligt om natten, tja så er man jo bare ikke på mærkerne.

Men husk dig selv hele vejen og det at annerkende situationen er første skridt i den rigtige retning.

Rigtig god bedring og et kæmpe

ida

iris-mor skriver:

Føler med dig. Det du skriver er så velkendt for mig.

Bruger du medicin i de dårlige perioder? Hvis ikke kunne du måske overveje det, der er en virkningstid på ca 2 - 4 uger. Og efter at have spist det i 6 måneder begynder hjernen vist nok at deponerer noget, sådan at du kan slippe dem og de stadig virker - ved ikke helt om det giver mening.

Og det med at tingene går i stykker omkring en er jo til at forstå, for hvis du er i underskud mht energi og ikke får sovet ordentligt om natten, tja så er man jo bare ikke på mærkerne.

Men husk dig selv hele vejen og det at annerkende situationen er første skridt i den rigtige retning.

Rigtig god bedring og et kæmpe

ida

Nej jeg får ikke medicin da jeg stadig ammer på fuld tid.. mit barn tager ikke flaske så den kan ikke overtage så jeg kan begynde på medicin.

Er bare ved at være så træt at at have det sådan.. træt af jeg skal KÆMPE for alt og kæmpe hårdt for at beholde det.. (nu skal det ikke lyde som om jeg tror alle får alting foræret) men jeg har den følelse af jeg skal kæmpe for alt.. nu har jeg feks kæmpet i 5 måneder på at tabe mig.. men INTET er sket (motionere - spiser sundt) er virkelig ked af det hele - træt af det hele...

Nogle gange tænker jeg på hvorfor er jeg ikke den høje skanke lækre pige - nej jeg er den bette tykke kort benede prop med en badebold som mave der ikke er pustet ordenligt op - som prøver at tabe sig naturligt men intet sker der.

Hvorfor kan jeg ikke lave alt muligt andet og få de gode karaktere (studere) nej jeg er den der skal sidde oppe hele natten og læse det igennem flere gange for at kunne fatte hvad der står (er ordblind - har svært ved at læse men har hjælpe maskine til at hjælpe mig med at skrive)

andre er super mødre og kan lave en masse fedt til deres børn - jeg kan ingenting der er værd at kigge på..

er så ked af at jeg sparker sådan til mig selv men det er desværre sådan min hverdag er.. jeg ser det sådan - at alle andre har det hele og jeg er alt det modsatte - det sorteste får.. ved det lyder som klynkeri og jeg bare skal tage mig sammen men hvor finder jeg den OPTUR ?????

Du får lige en ordenlig

Anonym skriver:

Nej jeg får ikke medicin da jeg stadig ammer på fuld tid.. mit barn tager ikke flaske så den kan ikke overtage så jeg kan begynde på medicin.

Er bare ved at være så træt at at have det sådan.. træt af jeg skal KÆMPE for alt og kæmpe hårdt for at beholde det.. (nu skal det ikke lyde som om jeg tror alle får alting foræret) men jeg har den følelse af jeg skal kæmpe for alt.. nu har jeg feks kæmpet i 5 måneder på at tabe mig.. men INTET er sket (motionere - spiser sundt) er virkelig ked af det hele - træt af det hele...

Nogle gange tænker jeg på hvorfor er jeg ikke den høje skanke lækre pige - nej jeg er den bette tykke kort benede prop med en badebold som mave der ikke er pustet ordenligt op - som prøver at tabe sig naturligt men intet sker der.

Hvorfor kan jeg ikke lave alt muligt andet og få de gode karaktere (studere) nej jeg er den der skal sidde oppe hele natten og læse det igennem flere gange for at kunne fatte hvad der står (er ordblind - har svært ved at læse men har hjælpe maskine til at hjælpe mig med at skrive)

andre er super mødre og kan lave en masse fedt til deres børn - jeg kan ingenting der er værd at kigge på..

er så ked af at jeg sparker sådan til mig selv men det er desværre sådan min hverdag er.. jeg ser det sådan - at alle andre har det hele og jeg er alt det modsatte - det sorteste får.. ved det lyder som klynkeri og jeg bare skal tage mig sammen men hvor finder jeg den OPTUR ?????

Hej...

Jeg kan meget nemt sætte mig ind i din situation - jeg har det også rigtig skidt i perioder og jeg synes det har været rigtig hårdt under min graviditet (er nu 37+0), så jeg startede på antidepressiva igen, da jeg var i uge 20 (efter aftale med både hospitalslæge og egen læge) - og den type medicin (Citalopram) må jeg også tage, mens jeg ammer, så måske du skulle tage en snak med din læge om at starte allerede nu, selvom du stadig ammer?

Det har betydet en verden til forskel for mig, jeg har kunne nyde min graviditet - før var min verden kun fyldt af bekymringer...

Har du kontakt til en psykolog? Det kunne måske være en måde at få bearbejdet alle de tanker, du går og tumler med - specielt alle de negative, hvor du nedgør dig selv og fortæller dig selv at du intet kan - det er ikke godt for hverken den psykiske eller den fysiske velvære - og kan måske være en årsag til at du ikke taber dig (fordi dine tanker inderst inde fortæller dig at det jo alligevel ikke nytter noget).

Katja

Anonym skriver:

 

Nej jeg får ikke medicin da jeg stadig ammer på fuld tid.. mit barn tager ikke flaske så den kan ikke overtage så jeg kan begynde på medicin.

Er bare ved at være så træt at at have det sådan.. træt af jeg skal KÆMPE for alt og kæmpe hårdt for at beholde det.. (nu skal det ikke lyde som om jeg tror alle får alting foræret) men jeg har den følelse af jeg skal kæmpe for alt.. nu har jeg feks kæmpet i 5 måneder på at tabe mig.. men INTET er sket (motionere - spiser sundt) er virkelig ked af det hele - træt af det hele...

Nogle gange tænker jeg på hvorfor er jeg ikke den høje skanke lækre pige - nej jeg er den bette tykke kort benede prop med en badebold som mave der ikke er pustet ordenligt op - som prøver at tabe sig naturligt men intet sker der.

Hvorfor kan jeg ikke lave alt muligt andet og få de gode karaktere (studere) nej jeg er den der skal sidde oppe hele natten og læse det igennem flere gange for at kunne fatte hvad der står (er ordblind - har svært ved at læse men har hjælpe maskine til at hjælpe mig med at skrive)

andre er super mødre og kan lave en masse fedt til deres børn - jeg kan ingenting der er værd at kigge på..

er så ked af at jeg sparker sådan til mig selv men det er desværre sådan min hverdag er.. jeg ser det sådan - at alle andre har det hele og jeg er alt det modsatte - det sorteste får.. ved det lyder som klynkeri og jeg bare skal tage mig sammen men hvor finder jeg den OPTUR ?????

Altså selvom det måske er en lidt mystisk løsning, så vil jeg foreslå at du prøver at læse The Secret, jeg ved ikke om det virker, men man bliver enorm opmærksom på ens tankegang, hvordan man får de negative tanker vendt til positive.. 

Jeg tænker at dit yngste barn ikke er så gammel (når det stadig bliver ammet) jamen det at være mor er jo hårdere for nogen end andre, så at du ikke har noget overskud, jamen er det ikke naturligt.. 

Hvis nu du havde været inde i en god periode, har du måske grint af at bukserne sprækkede (det gjorde jeg), for det hænder jo..

Det med at lave alt muligt til dine børn - jamen hvad er det du skal lave, der er da ingen der siger at de der har overskuddet til at lave alt muligt med deres børn nødvendigvis er bedre mødre end de der sætter sig ned på gulvet og kigger på eller deltager i barnets leg, dit barn dømmer dig ikke.. 

Det med at tabe sig, ja der er vi i samme båd, jeg prøver også og der sker nada.. men min krops reaktion og vægt kan altid først ses ugen efter (ved ikke hvorfor) men træner jeg så ses det først ugen efter.. spiser jeg usund så ses det desværre også først ugen efter.. måske er den træning du har valgt ikke den bedste for dig, måske er din kost ikke så sund som du tror.. jeg ved det ikke, men der var en der nævnte en gratis side som ligner madlog, måske det var en ide, jeg blev i hvert fald overrasket over hvor meget min morgenmad (som var havregryn uden sukker med rosiner og mandler) tog af hvad jeg burde spise hvis jeg ville tabe mig..

Jeg håber da at du får snakket med en om hvordan du har det.. så du igen kan komme ind i en god periode..  

Ja det tyder virkelig på at du er deprimeret. Jeg tror du skal en tur til lægen og fortælle præcis hvordan du har det. Jeg ved ikke hvor gl. din datter er, men hvis du har prøvet at tabe dig i en halvt år, går jeg ud fra at det er omkring den alder hun er eller mere, og så er der måske ikke så længe til, at hun kan trappes ud af amning.

Jeg tror, at der skal lidt snak indover og måske også nogle piller som en anden siger. For jeg kunne forestille mig (uden at have nogle erffaring overhoved i det emne) at når man har en deperation er det sikkert næsten lige meget hvad andre siger, men jeg prøver alligevel:

Du snakker om at bare man var høj og tynd. Det tror jeg vi alle ville ønske, men husk på, det er altså virkelig ET FÅ TAL af befolkningen der er høje og slanke af natur. Langt de fleste af os er alm. og må enten vælge at accepterer at man ikke er model eller kæmpe en lang og evig kamp. Det er ikke sjovt, at nogle bare kan spise og spise og aldrig tage på, og os andre bare skal kigge på en flødebolle og så tager man 1 kilo på. Men sådan er verden jo endnu en gang og husk på der er massere, massere af mennesker der kæmper en ulige kamp med vægten som du.

Husk også at når man har fået et barn kan der godt gå lang tid før man er tilbage til normalen igen. Der kan gå måske et år eller mere, det tager tid for kroppen.

Mht karaktererne, så tror jeg altså, at det er meget normalt at man skal slide og slæbe for at få en høj karakter. Der er enkelte genier der bare har klæbehjerne, men de fleste må slide for at få en god karakter. Læse ekstra, lave alle opgaver plus lidt ekstra osv.

Jeg tror bare, at du er død træt af det hele og synes at hele livet er i mod dig pt. For havde det været at en vase var gået i stykker eller et par bukser revnet i en af dine gode perioder, så havde det selvfølgelig været ærgeligt, men du havde nok ikke taget sådan på vej som du gør nu. Og det er fordi du bare synes alt er noget møg.

Det er derfor jeg synes, at du skal gå til din læge. De har sikkert oplevet det mange gange før og ved hvad der skal gøres.

K&S skriver:

Hej...

Jeg kan meget nemt sætte mig ind i din situation - jeg har det også rigtig skidt i perioder og jeg synes det har været rigtig hårdt under min graviditet (er nu 37+0), så jeg startede på antidepressiva igen, da jeg var i uge 20 (efter aftale med både hospitalslæge og egen læge) - og den type medicin (Citalopram) må jeg også tage, mens jeg ammer, så måske du skulle tage en snak med din læge om at starte allerede nu, selvom du stadig ammer?

Det har betydet en verden til forskel for mig, jeg har kunne nyde min graviditet - før var min verden kun fyldt af bekymringer...

Har du kontakt til en psykolog? Det kunne måske være en måde at få bearbejdet alle de tanker, du går og tumler med - specielt alle de negative, hvor du nedgør dig selv og fortæller dig selv at du intet kan - det er ikke godt for hverken den psykiske eller den fysiske velvære - og kan måske være en årsag til at du ikke taber dig (fordi dine tanker inderst inde fortæller dig at det jo alligevel ikke nytter noget).

Katja

 

ja jeg har snakket med psykolog..

vil snakke med min læge om det medicin..

tak

saxi skriver:

Du får lige en ordenlig

tak

N&J skriver:

Altså selvom det måske er en lidt mystisk løsning, så vil jeg foreslå at du prøver at læse The Secret, jeg ved ikke om det virker, men man bliver enorm opmærksom på ens tankegang, hvordan man får de negative tanker vendt til positive.. 

Jeg tænker at dit yngste barn ikke er så gammel (når det stadig bliver ammet) jamen det at være mor er jo hårdere for nogen end andre, så at du ikke har noget overskud, jamen er det ikke naturligt.. 

Hvis nu du havde været inde i en god periode, har du måske grint af at bukserne sprækkede (det gjorde jeg), for det hænder jo..

Det med at lave alt muligt til dine børn - jamen hvad er det du skal lave, der er da ingen der siger at de der har overskuddet til at lave alt muligt med deres børn nødvendigvis er bedre mødre end de der sætter sig ned på gulvet og kigger på eller deltager i barnets leg, dit barn dømmer dig ikke.. 

Det med at tabe sig, ja der er vi i samme båd, jeg prøver også og der sker nada.. men min krops reaktion og vægt kan altid først ses ugen efter (ved ikke hvorfor) men træner jeg så ses det først ugen efter.. spiser jeg usund så ses det desværre også først ugen efter.. måske er den træning du har valgt ikke den bedste for dig, måske er din kost ikke så sund som du tror.. jeg ved det ikke, men der var en der nævnte en gratis side som ligner madlog, måske det var en ide, jeg blev i hvert fald overrasket over hvor meget min morgenmad (som var havregryn uden sukker med rosiner og mandler) tog af hvad jeg burde spise hvis jeg ville tabe mig..

Jeg håber da at du får snakket med en om hvordan du har det.. så du igen kan komme ind i en god periode..  

det er ikke mit overskud til at være mor det er det eneste overskud jeg har..... det er dem der holder mig oppe.. de får min hverdag til at hænge sammen ved at de skal have en glad mor.. men når børnene sover det er der jeg kan bryde sammen.. Nej mine børn er ikke så gamle har en på 6 måneder og en på 2. men vil ikke lade dem vide at mor her ikke er stærk nok til at være super mor..

Nyder at lege med dem og bruge tid med dem, men som tidligere nævnt har jeg desværre sygehænder så jeg bliver stoppet i så mange ting pga smerter så føler ikke jeg kan være 100% den mor jeg gerne vil.