For 8 år siden boede jeg sammen med en misbruger, jeg kunne ikke blive ved med at holde til alle de løgne han evig og altid kom med, desuden havde vi aldrig sex, da han ikke magtede det, en dag var jeg nede i kælderen for at hænge vasketøj op, på det tidspungt "skulle han være stoppet igen igen og gen" Men jeg fandt et VHS bånd med nattevagten ligge oppe over loftet, jeg ville aldrig have kigget derop, medmindre jeg stod som jeg gjorde og hængte tøjet op, jeg kiggede i kasseten, og der lå så selvfølgelig en masse heroin og sølvpapir. Den dag fik jeg nok. For dette var en dag ud af rigtig mange hvor jeg opdagede at han løj for mig. (Han gik også på misbrugs center og fik metadon) Jeg stod for lejligheden, og alt indhold, men jeg tog kun mit tøj, og tog toget hjem til min mor. Jeg var utrolig glad for min daværende kæreste, og jeg snakker stadig med ham den dag i dag. Men det var ikke et liv for mig. Og den beslutning har jeg ALDRIG fortrudt. Jeg havde forsøgt at hjælpe ham et utal af gange. Men som mange af de andre skriver, så kan man ikke hjælpe en der ikke vil hjælpes (Han har styr over sagerne) Og det har han jo ikke!. Nu skal det siges at på nuværende tidspunkt har jeg 2 storebrødre og min bedste veninde der er døde af stoffer. Min ene bror døde for 10 år siden, min veninde for 2 og min sidste og bedste ven som var min bror døde sidste år efter endt ophold på et afvænnings sted. Jeg havde selvfølgelig min afstand for stoffer da min ene bror allerede var død da jeg levede sammen med min daværende kæreste.
Jeg vil godt have lov til at sige, at jeg har gjort et UTAL af forsøg på at hjælpe både mine brødre og veninde, jeg har hentet dem forskellige steder, lånt dem penge for at komme ud af en gæld, som ville gøre at de blev ved med at hænge i misbruget, forsøgt at "kidnappe" dem. Sendt min bror i behandling på lars tyndskidsmark. Intet hjalp det!
Jeg ved godt at der er mange solskinds historier om at folk bliver stoffrie, og halleluja for det! (Dette er ikke ironinsk) Jeg mener skam at det er dejligt. Men personen skal ville selv. Folk som mig, som er villig og pårørende til stofmisbrugere kan ikke hjælpe dem, uanset hvordan og hvorledes. Man kan guide dem, hvis de selv vil. Stofferne taler desværre.
Et godt råd vil være at snakke med misbrugs konculenten på det sted hvor din kæreste går. Du kan nok godt ta derop alene, og holde det hemmeligt for din kæreste at du får en sludder for en sladder med hende. Du skal bare vide, at hun IKKE må sige noget til dig om ham, men derfor kan du godt snakke til hende om ham. Og fortælle hende hvor galt det faktisk står til derhjemme. Når han er så langt ude som han rent faktisk er ved at gå og stjæle penge fra familie og venner. Så er det ikke et problem han selv han rode sig ud af!.
Du må tage den snak med din kæreste om at du ikke stoler på ham længere efter alle de løgne, at du nu vil finde et andet sted, og at du har brug for at han beviser nogen ting overfor dig før at i kan komme videre i jeres forhold. At han er nød til at komme videre i sit liv. Hvorfor leve i et forhold hvor i ikke kan hjælpe hinanden op, i stedet for at hænge i kontanthjælps systemet sammen!.
Der er SÅ mange mænd derude, der vil kunne give dig så mange ting til både dig og din datter, af oplevelser og kærlighed.
Jeg ved den kan være svær at sluge. Men ved du hvad. Efter 2 uger, så har du det faktisk allerede meget meget meget bedre med dig selv..
Håber du kan bruge det til lidt.
Ps! Ham min daværende kæreste er stadig stofmisbruger den dag i dag...........
Et kæmpe kram skal du have, det er et svært dilemma at komme igennem. Men husk på alle de smil, kys, kram og kærlighed du møder på den anden side.
- Marlene
