mariaogmarcus skriver:
hvordan er jeres mænd?
hvad laver i sammen eller hver for sig og hvor meget?
hvornår stoppede jeres nyforelskelse?
herhjemme ved jeg manden gerne vil bruge tid på sit job, som er krævende, musik ( guitar), sin hobby hvor han også sidder i bestyrelse og er ansvarlig...
når han vil slappe af og koble af er der foran comp, hvor han også promovere sin hobby, facebook og bare være selv uden tlf der altid ringer, barn der kommer, kollegaer mv så nu vil han have sit eget rum i huset...
tit er jeg langs m sønnike selv, da han ikke har tid til at være der, og da jeg jo har været selv længe med stumpen nyder jeg også at stadig kan give ham den tid som vi altid har haft, men nogle gange så ville jeg ønske vi kunne spille spil sammen eller gå ture sammen eller noget...
vores nyforelskelse stoppede meget hurtigt hvor det er blevet hverdag, og i takt med graviditets hormonerne stiger så fyldes jeg med en enorm angst for at miste, og sex er lidt passé ingen af os lyster egentlig..jeg er blevet afvist og sidenhen føler jeg mig bare enorm utiltrækkende så nu gider jeg slet ikke 
igår eskalerede det lidt, som endte med jeg mente vi ville have det bedst alene, men det var noget der fløj ud af mig men mest af alt burde jeg nok istedet ha sagt " så sig dog du elsker mig, ta om mig og vær her for mig bare lige nu har jeg nemlig brug for din bekræftigelse på jeg er god nok til dig" idag sidder det i mig endnu jeg er ikke rigtig glad og er stadig bange...
er det bare sådan med karriere mænd?
Øv det er ikke sjovt at føle sig så alene i et forhold hvor man bør være 2. Det lyder som om at i glemmer hinanden lidt i hverdagen, og jeg tror at det er en af de hyppigste årsager til at folk går fra hinanden, og så især når der kommer børn ind i billedet. Det er IKKE nemt.
Min mand og jeg har været sammen i snart 6 år, gift i 3. Vi har aldrig haft et skænderi eller været uenige før efter vi fik vores søn Men jeg ved dog også at vi altid vil holde sammen uanset hvad. Vores forhold har altid været baseret på kommunikation og kærlighed. Der går ikke en dag hvor vi ikke fortæller hinanden at vi elsker hinanden, og hvor dejlig den ene og den anden er osv. Og så taler vi altid meget sammen. Vi har dog en del perioder i løbet af en dag hvor vi blot er os selv, og vi kan sidde lige ved siden af hinanden på computeren i flere timer uden at sige et ord til hinanden. Det er også sådan de fleste af vores aftener foregår lige for tiden. Så jeg kan godt føle at man glemmer hinanden i hverdagen. Og forelskelse er der heller ikke meget af, vil næsten gå så langt at sige at jeg ikke er "forelsket" i min mand min jeg elsker ham over alt 
Og en sjælden gang i mellem kan jeg da godt mærke at den der forelskelse følelse dukker op lige hurtigt, men det er nok meget normalt at man efter 6 år ikke stadig vader rundt på den lyserøde sky 
Min mand bruger iøvrigt også den meste af sin fritid på sine guitarer og sin computer, men han er der så snart jeg beder ham om det. Synes godt til tider at jeg tager meget af ansvaret for vores søn, men igen så er min mand der også med det samme jeg har behov for at han tager over.
Jeg ville nok være hudløs ærlig omkring hvordan du har det, overfor din mand. Det er super vigtigt at i kan tale om alle ting, gode som dårlige, og han må også have lidt forståelse for at du er fyldt med graviditetshormoner lige nu, hvilket betyder at du er meget følsom og nærtagende! Fortæl ham at du savner ham og hvordan i var i starten, og at du er bange for hvor jeres forhold kan være på vej hen.
Håber i finder ud af det. 
