Hvorfor vil I gerne have børn?

Hvor er det sjovt at læse, at stort set alle svarer, at det er fordi, at de har fundet den rigtige. Det er vel også der, at følelsen melder sig helt naturligt.

Jeg har jo valgt at få børn alene, så her duer den begrundelse ikke. Jeg er dog ret ked af, at det ikke blev sådan. Det må være helt igennem vidunderligt at dele det med sit livs udkårne. Tør dårlig tænke på, hvor meget mere det giver.

Mit behov har ulmet længe. Har tidliger tænkt, at fandt jeg ikke manden, så gjorde jeg det alene. Skubbede det væk igen. Jeg købte så en hund. Det var egentlig lidt trist, for den mindede mig så meget om, at jeg manglende den der dybere mor-rolle. Der er grænser for, hvor meget mor, man kan være overfor en hund, der konstant vil humpe ens ben

Pludselig stod det helt klart, at det var det, som manglede i mit liv. Jeg blev heldigvis hurtig gravid. Både venner og familie har kunne mærke en større ro, lykke og selvsikkerhed hos mig. Det er bare det helt rigtige - og præcis det der manglede i mit liv.

Er træt af mig-mig-mig. Har brug for at være noget for nogle andre. Noget meningsfyldt. Gider ikke flere rejser til den anden siden af kloden. Nu vil jeg opleve eventyret på hjemmebanen.  

 

Jeg tror det ligger i alle kvinder, det der med at man gerne vil være mor - groft sagt, så er det jo derfor vi er her. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have børn, men har først følt, at det var noget jeg "skulle", da jeg mødte min nuværende kæreste. Ville elske at se, hvordan sådan en lille en ville se ud, når den er produceret af os.

Det er også lidt sjovt mange siger, at det er for at dele ud af sin kærlighed, at være noget for en anden og fordi det ikke længere skal handle om én selv. Det er jo i virkeligheden meget egoistisk at få børn, når det i så høj grad føles godt for en selv .

Må jeg spørge hvordan det går for sig, når man vælger at få barn alene? Altså, ikke nødvendigvis i detaljer!

 

AnnaB. skriver:

Jeg tror det ligger i alle kvinder, det der med at man gerne vil være mor - groft sagt, så er det jo derfor vi er her. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have børn, men har først følt, at det var noget jeg "skulle", da jeg mødte min nuværende kæreste. Ville elske at se, hvordan sådan en lille en ville se ud, når den er produceret af os.

Det er også lidt sjovt mange siger, at det er for at dele ud af sin kærlighed, at være noget for en anden og fordi det ikke længere skal handle om én selv. Det er jo i virkeligheden meget egoistisk at få børn, når det i så høj grad føles godt for en selv .

Må jeg spørge hvordan det går for sig, når man vælger at få barn alene? Altså, ikke nødvendigvis i detaljer!

 

Det er altid egoistisk at få børn. Man kan jo ikke rigtig sætte dem i verden for deres egen skyld :-) En af måderne at få børn alene på - og som jeg finder mest ansvarsfuld - er ved at gå til lægen og få henvisning til fertilitetsklinik. Der kan man så blive insemineret med donorsæd. Det eneste man skal betale er sæden, som man vælger ud fra højde, vægt, hår- og øjenfarve. I år 2007 blev det nemlig muligt for enlige og lesbiske at få gratis behandling. Før det kunne man tage på jordemoderklinik, som er helt privat. Mange vælger stadig det, da man der kan blive insemineret med donorsæd fra en åben donor. Dvs barnet har ret til et møde med donor, når det bliver 18 år. Smart for dem, der vil have mulighed for at hilse på sit biologiske ophav.

Min mand og jeg har talt RIGTIG meget om, hvorfor vi aldrig har været i tvivl om, at vi ville have børn!!!

Jeg har altid vidst, at jeg ville have børn - også inden jeg mødte Martin. Da jeg mødte ham, var jeg så SLET ikke i tvivl om, at han skulle være faren

For os har det handlet om:

At skabe "noget" sammen, som er større end os selv, og især større end materielle ting!!

At "sikre" vores families fremtid.... hvis man kan sige det sådan! Vi ønsker at skabe vores egen lille familie, gøre det alt sammen på vores egen måde, opleve den ubetingede kærlighed både til vores unger, men så sandelig også fra vores unger!

Vi kunne ikke forestille os at sidde om 10 år, og stadig "kun" være os 2 - vi føler der ville mangle noget!!! Mine forældre sagde forleden, at tænk engang, hvis de ikke havde fået børn, så havde de heller ikke fået børnebørn, og så havde de siddet idag uden en familie, groft sagt!!! Jeg kan 100 procent følge deres tankegang, må jeg indrømme!!! Liv bringer liv - Vores familie blomster som aldrig før, nu hvor min søster har fået 2 børn, og vores første er på vej!! Den nye generation tager over.... der er liv og glade dage....

SELVFØLGELLIG kan der være liv og glade dage uden børn, men for os, har der aldrig været tvivl.... Vi vil ikke "bare" have børn - vi vil have en FAMILIE!!!!

KaMa skriver:

Hvor er det sjovt at læse, at stort set alle svarer, at det er fordi, at de har fundet den rigtige. Det er vel også der, at følelsen melder sig helt naturligt.

Jeg har jo valgt at få børn alene, så her duer den begrundelse ikke. Jeg er dog ret ked af, at det ikke blev sådan. Det må være helt igennem vidunderligt at dele det med sit livs udkårne. Tør dårlig tænke på, hvor meget mere det giver.

Mit behov har ulmet længe. Har tidliger tænkt, at fandt jeg ikke manden, så gjorde jeg det alene. Skubbede det væk igen. Jeg købte så en hund. Det var egentlig lidt trist, for den mindede mig så meget om, at jeg manglende den der dybere mor-rolle. Der er grænser for, hvor meget mor, man kan være overfor en hund, der konstant vil humpe ens ben

Pludselig stod det helt klart, at det var det, som manglede i mit liv. Jeg blev heldigvis hurtig gravid. Både venner og familie har kunne mærke en større ro, lykke og selvsikkerhed hos mig. Det er bare det helt rigtige - og præcis det der manglede i mit liv.

Er træt af mig-mig-mig. Har brug for at være noget for nogle andre. Noget meningsfyldt. Gider ikke flere rejser til den anden siden af kloden. Nu vil jeg opleve eventyret på hjemmebanen.  

 

Smukt skrevet!!