Eliza/lykke skriver:
Hi hi - nej, jeg mener madpakker til resten af familien :-)
Hvordan ser dagen ud, hvad laver I? Kommer I ud fra de 4 vægge?
Her er det stadig meget nyt, og vi kommer ingen steder. Jeg har en skrigeballon, som ikke gider spise noget særligt. Hun får flaske, og selvom hun er 200% mæt gider hun ikke at sove.
Vi har en søn i forvejen, han er knap 10 år - og vi har glemt ALT om spædbørn.
For at jeg kan klare hverdagen herhjemme alene med den lille, mens manden er på arbejde og sønnen i skole, må jeg tage de små lyspunkter. Hun er meget svær at få til ro om dagen - hun er der hvert 20-40 minut. Det er meget opslidende.
Vores billeder af vores søn fortæller os, at da han var 2½ mrd var det også røv og nøgler - ingen rytme, ingenting - men pludselig da han blev 3½ mrd., skete der en masse sjove ting - og pludselig sov han igennem og han var GLAD!!! Han snakkede og alt det der.
Lige nu er overskuddet på MINUS -
He he - nååååårh til RESTEN af familien
Det er vores første barn, så "resten af familien" består i dagtimerne kun af mig. Og min frokost består som regel af rugbrødsmadder eller rester fra dagen før.
Vi kommer rigtig meget ud, hver dag faktisk, men jeg har så også en meget nem lille pige som STORT set aldrig græder
Jeg har et par veninder på barsel, så dem mødes jeg med, og så er jeg så heldig at være kommet i en supergod mødregruppe som vi også ses med en gang om ugen + mødes med dem enkeltvis og går ture. Vi forsøger at komme ud og gå en lang tur hver dag - med eller uden selskab - så moar får rørt sig lidt.
Jeg synes det er blevet 200% sjovere at være mor inden for de sidste 3 uger - hold nu op, hvor sker der meget!! Det er nærmest hver dag man tænker "hmm... hvornår har du liiiige lært det dér?" Og så får man en hel anden kontakt til sin lille trold end da hun var bare et par måneder - som f.eks. idag, hvor vi har ligget på et tæppe og læst Barbapapa bog (jeg læste - hun snakkede med og skraldgrinede
).
Nu har du jo prøvet det før, så du VED at det bliver bedre. Men jeg kan godt forstå at det er rigtig hårdt lige nu - især når man også skal have overskud til sin store trold!
Knus Tulle