Manden skal på tur med arbejdet til Tyskland og kommer hjem mandag aften/tirsdag. Og jeg føler mig allerede ensom...
Jeg er ikke god til at være i selskab med mig selv, og slet ikke flere dage i træk. I nat kunne jeg næsten ikke sove, fordi jeg fik ondt i maven over, at jeg ikke skal have nogen omkring mig. Mine veninder er på ferie, min far skal arbejde.. Manden er i Tyskland. Æv altså... 
Det har på ingen måde noget at gøre med ham! Altså at jeg er jaloux, eller at han aldrig kommer tilbage. Det er slet slet ikke det! Jeg kan bare ikke lide tanken om stilheden og ensomheden.
Da jeg var lille var jeg den, de andre ikke ville lege med. Og mine forældre så ikke rigtig til min side.. Jeg har ingen søskende og aldrig haft mange venner... (nu har jeg få nære, men det er en anden historie
) Jeg tror det er dét der vælder op i mig, hver gang jeg har et par dage alene. Og jeg kan tude ved tanken. Følelsen af ikke at være god nok, eller at andre bare ikke gider mig.... Det er stjernedumt, jeg ved det godt.
Jeg er 25, for fan*en, så find da på noget at lave, og skub de dumme tanker væk.... Men jeg sidder lige midt i suppedasen, med en kæmpe klump i halsen..
Gad vide, om det nogensinde forsvinder?
Ville ikke noget særligt, nok bare tømme hovedet..
Tak fordi du læste...
Anmeld