Det var så den hemmelighed

Vi havde jo egentlig tænkt at vi skulle holde det mellem os, Min kæreste og mig og så lige hele baby.dk.

Men vi glæder os jo helt vildt og snakkede så sammen igår om at det jo egentlig var lidt fjollet at ville vente til uge 12 fordi det så var mere sikkert, når nu man, hvis det gik galt (7 - 9 - 13) netop havde brug for støtte, så vi besluttede at vi ville fortælle det nu alligevel.

Først ringede min kæreste til sin søster der næsten lige har født og fortalte at han skulle være onkel og spurgte om det var ok hvis vi blev gift før dem...(de har fortalt at de skal giftes og ville jo ikke sårer hendes følelser ved at komme først) nå men søster snakker om bryllup og siger det er da helt okay og snakker om dato osv. Min kæreste siger så skal du ikke spørge hvornår det blir - hvortil hun svarer det ved i jo ikke endnu og så siger de farvel og ligger på.

Min kærestes forældre er i Sverige så han ringede til dem bagefter den mærkelige samtale med hans søster, han fortæller stolt at han skulle være FAR, Farmor blev meget glad og det gjorde farfar vidst også - han viser det jo bare ikke sagde farmor.

Nå så ligger han på og så ringer telefonen igen det er så hans søster - han tager den og der bliver sagt i den anden ende - jamen jeg skal jo være faster..... Ja siger min kæreste og så blev hun glad... hun havde slet ikke fattet det første gang, det var først da han lagde på at hun havde siddet og tænkt over det og så gik det op for hende

Nå men så var det jo så mine forældre... Vi lavede en fin ramme med det der digt... du kan ikke med det samme få billedet til denne ramme....osv.

Så pakkede jeg den fint ind og så gik vi derned (de bor 500 m fra os)

Så gav jeg gaven til min far og sagde at det var en tidlig fødselsdags gave men at det var en fælles gave. Min far har nemlig fødselsdag d. 24/3 og så vidt vi kan regne ud indtil nu får jeg jo termin d. 17/3.

Nå men han pakker op sidder og læser smiler lidt og rækker rammen til min mor der læser højt...... IIIIIHHHHHHH udbryder hun NEEEEEEjjjjjjj hvor spændende og rejser sig af stiolen og kommer over og kysser og krammer mig. Min far har lidt tårer i øjnene han har glædet sig så meget til at blive morfar så det var lidt mere end den lille mand kunne klare.

Min søster var der også på besøg og hun er bare helt vild og efter vi er kommet hjem har hun allerede skrevet på facebook jubiiii jeg skal være moster.... hov det var jo ikke lige meningen det var jo egentlig bare familien der skulle vide det, men vi havde jo heller ikke sagt at hun ikke måtte sige det videre - så nu må man sige at katten er ude af sækken og kanin er trukket op af hatten osv.

Men det er rart at det ikke er en hemmelighed egentlig... selvom det nu stadig er det på mit arbejde lidt endnu.

Carina

EDer nu er meget officielt gravid på trods af at hun ikke er særlig langt henne.

JEg kan nu godt forstå, at du har fortalt det til familien. Jeg kunne heller ikke tie stille. Så jeg fik sagt det, da jeg var i 5. uge til familie OG venner )

/Trine

Sikken dejlig historie  og tillykke med graviditeten

hvor dejligt.. nej sådan en nyhed er svær at gå med selv, især hvis man har lyst til at sige det til hele verden.......

tillykke men graviditeten glæder mig til at følge den her på sidelinien

Tak alle sammen.

Ja jeg er jo så også kun 5 uger henne og alle ved det allerede, men pyt går det galt vil jeg jo gerne have deres støtte og det gør det jo selvfølgelig ikke så nu kan de bare glæde sig med os alle sammen

Uhh jeg har helt tårer i øjenen over deres skønne reaktioner.. LIge sådan man håber ens famlie reagere.. endnu engang tillykke. Hvor er det bare skønt for jer

jeg kan godt forstå I valgte at indvie familien, for HVIS noget skulle gå galt, så er det altså rart at de ved hvad der foregår, og hvis ikke (hvilket der selvfølgelig er størst sandsynlighed for ), så kan I få lov at glæde jer sammen over miraklet

hvor var det sødt med fasteren der ikke lige opfattede beskeden

Tjuhl skriver:

jeg kan godt forstå I valgte at indvie familien, for HVIS noget skulle gå galt, så er det altså rart at de ved hvad der foregår, og hvis ikke (hvilket der selvfølgelig er størst sandsynlighed for ), så kan I få lov at glæde jer sammen over miraklet

hvor var det sødt med fasteren der ikke lige opfattede beskeden

Det var også det vi blev enige om.

Ja faster snakkede bare løs om bryllup og alt muligt andet, hvornår kæresten var hjem... bla bla bla... den skulle vidst lige sive ind.

Glemte helt at min mor efter hun havde krammet mig sagde til min far skal vi ikke have en øl... det skal vi da skåle på.

Svane83 skriver:

Det var også det vi blev enige om.

Ja faster snakkede bare løs om bryllup og alt muligt andet, hvornår kæresten var hjem... bla bla bla... den skulle vidst lige sive ind.

Glemte helt at min mor efter hun havde krammet mig sagde til min far skal vi ikke have en øl... det skal vi da skåle på.

nååårh!

Sørens ene søster begyndte også straks at skælde ham ud over han ikke havde taget tlf sidst hun havde ringet, jeg kunne høre det helt ind i spisestuen, da han til sidst sagde "jeg ringer altså for at sige vi skal have et barn" og så blev stemmen jo helt blød og "neeeeeeeeej, er det rigtigt?"

lige der hvor man fortæller det, det er bare SÅ stort!!

Tjuhl skriver:

nååårh!

Sørens ene søster begyndte også straks at skælde ham ud over han ikke havde taget tlf sidst hun havde ringet, jeg kunne høre det helt ind i spisestuen, da han til sidst sagde "jeg ringer altså for at sige vi skal have et barn" og så blev stemmen jo helt blød og "neeeeeeeeej, er det rigtigt?"

lige der hvor man fortæller det, det er bare SÅ stort!!

Nååååå det var sødt...

Ja det var også sjovt at hører min mor læse ganske langsomt og jo længere ned hun nåede så blev det bare helt stille og så kiggede hun op og sagde IIIIHHHH og smilede i hele hovedet og far sad der med tårer i øjnene det var da skønt.