27+0…jæs sir! Der er én uge til 3. trimester – hvor vildt er det lige?!
Den sidste uge har – mildest talt – været hæsblæsende! Vi tog til København torsdag og var hos min mor og Per og sov. Det var DEJLIGT, selvom jeg var overtræt, overvarm, kvalmeramt og havde en lillebror der knævrede løs
, så jeg lige måtte tage mig en mindre tuder på badeværelset. Dagen efter var vi til min ældste søsters bryllupsreception. Det var SÅDAN en dejligt dag! De nygifte var jo selvfølgelig meget forelskede og det smittede af på alle andre, så der var fantastisk stemning. Og der var en fantastisk kage! Dog lidt sød til mig, men Søren guffede indtil det stod ud af ørerne på ham. Der var kollektiv tudetur under min mors tale – fordi Kenneth (min nye svoger) begyndte at græde, og så kiggede min yngste søster på mig med tårer i øjnene og jeg stod i forvejen og bed mig i kinderne for ikke at vræle, og så opdagede jeg min moster også stod og snøftede og sidst men ikke mindst var mormor også i gang overfor mig – så der blev vrælet, men det var DEJLIGT!
Og Baby Juhl solede sig også i opmærksomheden. Det er kun 2. gang min moster og mormor ser mig under graviditeten, så de skulle naturligvis kramme og ae og mærke (og give gaver, juhuuu!), men Baby Juhls to fantastiske mostre (hvor heldig har man lov at være
) skulle også sige en hel masse hemmeligheder ned til maven. Og så stod Carla med store øjne og gloede på moster Trine og maven J hun turde lige akkurat røre den når alle de andre også var i gang, men ellers var hun meget forsigtig. Indtil jeg stod og snakkede med min moster og Carla fik den geniale ide, at kravle ind under min kjole, for at se den længeventede baby, haha!
Om aftenen tog vi ud til nogle af Sørens venner, hvoraf damen er sådan lidt en heks. Altså en fritidsheks. Altså som i en der brygger magi! Og hun havde lavet en fødselsamulet til mig med forskellige urter, der alle sammen repræsenterede forskellige ting og en amulet som jeg skulle lægge under Baby Juhls seng når den er født, for at beskytte mod onde ånder. Det var bare rigtig sødt J
Om lørdagen var vi stadig hos Sørens venner og der blev jeg bare rigtig rigtig møgskidt. Jeg havde fået vand i fødderne under bryllupsfesten, og det var stadig bare hedevarmt, jeg var stadig bare megagravid (ja, jo ikke Skoubo gravid, men det føltes nærmest sådan!) og de har ikke badeværelse (kun fællesbad i kælderen) og deres toilet er så lille at jeg nu ikke længere kan være derude uden at have døren stående på klem – megaøv! Det hele blev bare rigtig hurtig alt for meget og jeg kom til at sidde og snøfte i et hjørne, mens dameveninden var i gården og tale med naboerne og Søren og mandevennen spillede computerspil. Så ringede jeg til min mor og spurgte om jeg måtte komme derud, men de var på vej til globryllup og ville først være hjemme klokken 17. nøøøøøj, så begyndte jeg at hyle!! Og min mor fik hastigt arrangeret at de lige kørte hjem og låste op og så kunne Søren smide mig af ude ved dem. Der var TOTAL nedsmeltning inde i mit hoved!! Så jeg kom derhjem og Søren tog tilbage til vennerne og jeg fik lov at være helt alene i nogle timer, hvor jeg kunne køle ned og blive normal igen. Bl.a. ved at stå splitter fandango mellem to blæsemaskiner og derefter tage et iskoldt bad, aaaaaaah! Og så bare STILHED i lidt tid – det hjælper altså virkelig virkelig meget (siger skovboen
). Så kom min mor hjem med is og jeg blev forkælet hele aftenen og sad bare på min flade og blev fodret og lyttet til og trøstet – jeg fik endda lov til at skære det lyserøde af regnbueisen og kun spise det 
Om søndagen var jeg ude i min venindes kolonihavehus sammen med hende og hendes søn på 2 år og en anden veninde. Det var såååååå dejligt! Søren kørte sine venner til Rød Sommerlejr og kom ud til os bagefter og Falke (drengen) sad med store øjne og kiggede på ”manden”…indtil han fandt på at skyde ham med vandpistol J
Og så kørte vi endelig hjem om aftenen! PUHA!
I går blev jeg inviteret ud af Søren. Det gik lige pludselig op for os, at Twilight filmen slet ikke går i Empire bio når vi kommer til KBH igen, så vi besluttede os for at se den i går aftes. Og inden da tog vi på Jettes Diner i Svendborg – det lyder ikke særlig fikst, men det var et heeeeelt vildt hyggeligt sted og de lavede MEGAgode burgere!! Baby Juhl var endelig skvattet i søvn efter en døgnvagt, hvor den første halvdel var blevet brugt på at møffe rundt og omarrangere det midlertidige værelse og anden halvdel på at forsøge at losse sig til et større rum. Yikes mand! Jeg var godt træt i maveskindet, så det var lidt skønt at få en pause under spisningen. Da vi så når til kampscenen i Twilight, besluttede Baby Juhl sig for at deltage og lossede fuldstændig hæmningsløst sin mor i siden. Søren lagde en hånd på og fik et kæmpe los over nallerne J!!
I dag kommer Karl, Sørens gode ven – som pudsigt nok skal være far ca en uge efter Søren, og bliver til fredag. Det plejer altid at være enormt hyggeligt, så det glæder jeg mig lidt til.
For resten! Den anden morgen fortalte Søren, at han havde drømt at Baby Juhl blev født og var ”en rigtig rigtig sød lille baby” J men den blev født med tøj og hue på og den var så kær iført sit outfit, at vi ikke nænnede at klæde den af og finde ud af hvilket køn det var, haha!! Så det er STADIG et mysterium 