Hej igen
Tilbage fra ferie, der var knap så happy-happy som forventet. Aftenen inden afgang begyndte jeg at bløde - bare lidt, og jeg tog det ret roligt, idet jeg tænkte, at det nok bare var lidt pletblødning på det tidspunkt, jeg sådan ca. skulle have haft min mens.
Efter et par dage - da vi altså var nået frem til feriestedet - begyndte jeg at bløde mere og pludselig rigtig meget, faktisk mere, end jeg nogensinde har prøvet før (selv mere end da jeg havde SA i november) - jeg blødte eksempelvis igennem en tampax på en time, der var gabg på gang helt rødt i toilettet osv. Smerterne var til at overkomme, kun lidt mens-agtigt den ene dag.
Da jeg over flere dage havde blødt rigtig meget, erkendte jeg, at det måtte være en SA igen, og jeg tog så den beslutning, at jeg godt kunne dykke, hvilket var derfor vi var taget på ferien in the first place. Jeg opsøgte ingen læge, da jeg vidste, at der alligevel ikke ville være noget at gøre, når det var en SA.
Da vi kom hjem, tog vi på gynækologisk ambulatiorium for at sikre os, at alt var ude eller så godt som (jeg havde forliget mig med tanken og tænkt, at så måtte det blive næste gang, der var vores gang), men til min store overraskelse var de ikke 100% sikker på, at jeg havde aborteret. Der var stadig en fostersæk og noget i den i min livmoder, men de kunne også se, at der lå en del blod, der ventede på at komme ud fra livmoderen.
Og så kunne de se noget andet, nemlig at min livmoder ser ud til at være tvedelt + at jeg har en muskelknude i livmoderen, begge dele noget, der kan være påvirkende faktorer i forbindelse med SA!!!!!!
Summa summarum:
På tirsdag skal jeg først og fremmest tjekkes for om mit HCG-tal (eller hvad det nu hedder) er gået op eller ned siden i tirsdags. Er det gået ned, kunne det tyde på, at jeg har fået en SA. Er det gået op, er det straks en anden sag. Desuden vil man på dette tidspunkt formentlig også kunne se hjertelyd, hvis der er et lille levende foster endnu.
Eftersom at jeg har dykket, er jeg meget usikker på, hvordan jeg vil have det, hvis der er hjertelyd. Jeg vil jo sååååå gerne være mor, men jeg har gjort noget, som kan risikere fostrets helbred - hvis jeg ikke havde følt mig så sikker som jeg gjorde over, at det var en SA, ville jeg jo aldrig have gjort det og optrådt så uansvarligt, men jeg var virkelig så sikker med alt det blod!!! Dernæst er det meget ubehageligt at tænke på den tvedelte livmoder, som kan give mig store problemer for fremtiden med graviditeter.
Hmmm...jeg havde jo nok på fornemmelsen, at intet ville blive let.
Har nogen af jer erfaring med tvedelt livmoder? Er der nogen solstrålehistorier eller kun sort håb forude?
Og har nogen af jer ved en fejl dykket under graviditeten, og skete der noget ved det?
Kh mig ;o(
