Hvor har I valgt at bo? Tæt på familie eller?

Hej!

Vi er i den situation at min familie bor på midt Fyn og min kærestes familie bor i midt Jylland. Der er halvanden times kørsel fra det ene sæt til det andet! Vi mødte hinanden i Odense, og boede der et par år inden vi besluttede os for at flytte til en ny by og prøve noget nyt. Vi valgte Vejle fordi det er midt imellem det hele, skøn natur og så var det en ny og ukendt by.

Nu har vi fået vores søn. Vi begynder at se frem til at købe hus og finde det sted hvor vi gerne vil have vores familie. Vi står bare med det problem at vi er splittet imellem vores familier. Jeg vil utrolig gerne tilbage til Fyn. Jeg har aldrig forestillet mig at bo i Jylland permanent.

Min kæreste vil naturligvis være ked af at flytte for langt væk fra sine forældre, da de er ved at være oppe i årene. Jeg vil også gerne være tæt på mine forældre fordi jeg er enebarn, og derfor har de jo ikke andre end mig.

Min svigermor fortalte mig så sent som i weekenden at hvis vi flyttede til Fyn så kom hun altså ikke for bare lige at babysitte en time. De ville ikke have råd til at besøge os så meget nu hvor de skulle være pensionister... Det sjove er at de meget sjældent besøger os. De kommer kun til fødselsdag og hvis der ellers er nogle særlige anledninger... Det er os der kører op til dem!

Min mor fortæller også gerne at hun ikke vil hente i institution hvis vi bor i Jylland. Hun har en eller anden fobi imod at kører alene over broen til Jylland... Det lyder som om hun er bange for at blive væk selvom de har købt en GPS til samme formål

Jeg vil jo gerne have at min søn kender sine bedsteforældre på begge sider... Jeg vil gerne finde en løsning som vi har det godt med - det er trods alt vores tur til at have en familie og børn der skal vokse op... Lige pt bor vi jo midt imellem - langt fra begge sider af familien...

Hvad har I gjort ? Har I haft samme problem? Hvad er løsningen?

Alt vores familie bor i Jylland.
Men vi bor tættest på hans familie. Til trods for at min mor har en længere tur hertil, så er hun alligevel dén, som er mest sød til at komme og besøge os. Det betyder meget for mig, og jeg ville engang imellem ønske, at vi havde hende tættere på, så man nemmere "bare lige" kunne smutte forbi, eller bede hende hente dem - bede om hjælp når man selv bliver syg, osv...

Men vi bor hvor vi gør, fordi det var hér vi fandt huset dengang.
Og det var på "denne kant" at vi ville kunne få råd til et hus....
Idag handler det mere om, at det nu er hér vi kan lide at være (selvom afstanden, især til pigernes mormor, kan være lidt træls), og fordi at det nu er hér, at vores piger går i vuggestue/børnehave (snart), så vi ønsker at give dem mest mulig stabilitet i hverdagen ved at blive hvor vi er nu.

På sigt, vil vi få brug for et større hus.
Og MÅSKE bliver vi så nødt til at flytte pigernes institution (hvis det virkelig ikke kan undgåes, så må det jo ende sådan), og igen, så kommer vi ikke nærmere mormor, tror jeg ikke på, da huspriserne bare ER billigere heromkring (Randers/nordpå), end de er nærmere mormor (Århus/Skanderborg)

Men vi sørger for at ses med jævne mellemrum. Og selvom jeg til tider godt kunne ønske mig hende lidt tættere på, så går det jo alligevel.
Man må bare være indstillet på at køre lidt, og det samme må familien.
Så hvis man vælger at bosætte sig langt fra ens familie, så er det nok en god idé med bil eller at bo nær ok transport-muligheder.

I sidste ende er det ikke så vigtigt HVOR man bor, om det er tæt på den ene eller langt fra den anden. For man bliver jo SIN EGEN FAMILIE! Og hvis bare man gør en indsats, så skal man nok få set hinanden.

Bare se i vores tilfælde (og i mange andres) der er det jo netop ikke dem der bor tættest på, som besøger os mest - selvom det ville være oplagt!

Det er forskelligt hvilken rolle bedsteforældre ønsker at spille i deres børns/børnebørns liv.

Også i forhold til om der er flere børn/børnebørn at tage hensyn til.

Jeg synes I skal prioritere det som I tror vil være den største støtte for Jer i hverdagen.

Hvis det fx betød at din mor ville hente i institution, hvis I flyttede tilbage til Fyn er altså guld værd som hjælp i en travl hverdag med arbejde og børn.

Det er ikke sikkert at din svigermor ville være interesseret i det samme selvom i boede tættere på. Det har du nok selv en fornemmelse af. Har de flere børnebørn? - I så fald - hvilken rolle spiller hun der?

Hvis det alligevel mest er Jer der besøger svigerforældrene, så gør den halve time hver vej måske ikke så meget. Men uanset hvad I vælger må i være indstillet på at det er Jer der bliver nødt til at køre de lange ture for at besøge bedsteforældrene, og husk så selv at sørge for at det ikke KUN bliver til fødselsdage og andre særlige lejligheder, også selvom det nogengange kan være svært at få presset ind i en ellers travl hverdag.

Hej

Hele vores familie bor på Fyn og omkring...
Mine forældre bor på Vestfyn, 20 min. kørsel fra os. Mine svigerforældre bor på Langeland... knap 1 1/2 times kørsel fra os.
Alle vores søskende også rundt omkring på Fyn... 2 i Odense, som os selv, en i Otterup og en i Vissenbjerg.
Så vi har aldrig særlig langt til nogen.
Ja mine svigerforældre er så dem der bor længst væk, men det er intet problem. De tager gladeligt køreturen herop og det samme den anden vej.
Min mand snakker ind imellem om at prøve at flytte til udlandet noget tid, men det kan jeg bare ikke forlige mig med... det ville være alt for langt væk fra vores familier

Hej

Hele vores familie bor på Fyn og omkring...
Mine forældre bor på Vestfyn, 20 min. kørsel fra os. Mine svigerforældre bor på Langeland... knap 1 1/2 times kørsel fra os.
Alle vores søskende også rundt omkring på Fyn... 2 i Odense, som os selv, en i Otterup og en i Vissenbjerg.
Så vi har aldrig særlig langt til nogen.
Ja mine svigerforældre er så dem der bor længst væk, men det er intet problem. De tager gladeligt køreturen herop og det samme den anden vej.
Min mand snakker ind imellem om at prøve at flytte til udlandet noget tid, men det kan jeg bare ikke forlige mig med... det ville være alt for langt væk fra vores familier

jeg synes i skal tænke lidt væk fra familien og bare finde det helt rigtige sted til jer. hvis familien ønsker at se jer skal de såmænd nok finde en løsning.

jeg har selv familie i vejle og sønderjylland, men valgte at flytte med min mand til Aulum mellem Herning og Holstebro. husene var billigere her, og min bonus søn gik på speciel skole i kommunen, så vi valgte den løsning.

jeg bor nu ret langt fra min familie, men ret tæt på hans forældre, så selvfølgelig er det dem vi ringer efter hvis vi mangler hjælp. men samtidig har min datter lige tilbragt 6 dejlige dage med sin elskede morfar. så alt er muligt bare man har viljen. at begge jeres forældre ligger pres på jer om at blive hos dem, synes jeg er meget egoistisk af dem, så det er vigtigt at i ser ud over det.

husk at det er jer der skal finde et nyt hjem, ikke dem.

jeg er oprindeligt fra odense men flyttede til københavn hvor jeg mødte min kæreste. da jeg så blev gravid måtte jeg bare hjem til min familie i odense igen. kunne ikke forestille mig min datter vokse op uden hendes mormor lige ved siden af. min svigermor bor i nordjylland og vi besøger hende tit og omvendt. hun har faktisk valgt at sælge sit firma og flytte til odense så hun kan være tættere på os. håber i finder en løsning

Vi har valgt at bo tæt på vores job/universitetet!

Det har klart første prioritet for os at bo der hvor de bedste job/karriere muligheder er! Så når jeg er færdig med min udd. så flytter vi også efter hvor jeg kan få det bedste job. Vi bliver ikke siddende på vores flade her og tager hvad der evt. byder sig Så kan det være at vi skal ud i noget kompromis, hvis Mikkel vil blive på hans nuværende arbejdsplads. Men det kommer an på hvor gode fremtidsmuligheder de kan byde ham.

Jeg har altid boet meget tæt på min familie, i samme by lige rundt om hjørnet.

For nogle år tilbage (2005) skulle vi prøve at købe hus og flytte væk, vi havde en idé om at det måtte være lykken - vi købte hus I Guldborg og flyttede 100 km væk fra min familien (vi har aldrig boet tæt på Jims familie) vi var glade for vores hus - jeg gik på barsel, min mand beholdte sit job i Køge, efter endt barsel startede jeg som dagplejer, børnene gik i skole, børnehave og i dagpleje hos mig selv MEN der manglede virkelig noget - en familie tæt på... Det var IKKE lykken at komme så langt væk fra familien - så da vi skulle flytte igen (2009) var det hjem igen... Jeg flyttede tilbage til Havdrup og her bliver jeg igen... mine forældre bor her - min søster, med mand og to børn bor her og min gamle mormor og hendes mand bor her - og det er så skønt for mine børn at have hele familien tæt fra min side... De har aldrig haft deres fars familie tæt på sig og dem ser de ikke så tit...

Knus Pia.

jeg bor dør om dør med mine svigerforældre og det fungere fantastisk og det super altid at have nogen i baghånden hvis man pludselig skal noget, hvor ungerne ikke kan kommer med eller hvis man ikke kan nå at hente dem pga bilkør på motorvejen

men mor bor 30 min kørsel fra os, og vi er lige flinke til at besøge hinanden, men indrømmet ser jeg jo så mine svigerforældre langt mere, da de har mere overskud end min mor, til børnene

vi har valgt at bo her fordi huslejen var billig i forhold til hvad vi fik, det er på landet, god natur og et godt sted for børnene at vokse op.

vil familien se os finder de vejen herhen og vi finder den også til dem, min familie bor pt  mest i odense men nu også i KBH(men der køre toget lige ud til dem fra os)