I lørdags begyndte jeg at få mælk i brysterne og en murren i underlivet, men ingen gener med at drikke kaffe. Min første tanke var GRAVID!!!!! Men hvor turde jeg bare ikke tage en test. Hvad nu hvis den var positiv? Jeg har lige taget den store beslutning at stoppe med min uddanenlse og få et arbejde. Jeg får en BA om 2 mdr og så vil jeg bare gerne have et arbejde så jeg kan tjene nogle penge. Og jeg har det faktisk godt. Jeg er glad for mit liv som det er med mand og 1 barn. Så jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle ændre på det hele. Jeg har slet ikke haft tid nok alene sammen med Jesse - tid til at forkæle og pusse nusse om ham.
Men bagefter kommer de andre tanker....det er da "synd" for Jesse at han skal være enebarn. Og nu har vi jo været møllen igennem, så vi ved hvad vi går indtil. Og jeg bliver da blød i knæene bare af at tænke på at holde et lille spædbarn i mine arme. Og vi har jo alt udstyret til en mere. Og Jesse er gammel nok til at blive storebror.
Men jeg har ikke turdet tage en test hele ugen. I går købte jeg en, men turde ikke bruge den. I dag har jeg så gjort det - og den sagde negativ. Tror jeg . Den må jo kun ligge en hvis tid max 10 min. Efter det så viser den positiv lige meget hvad. Og ja det gjorde den også meget svagt, men jeg kan ikke huske hvor længe den har lagt. Så nu kan jeg ikke stole på den. Har den lagt for længe eller viser den svagt positivt og så er jeg gravid? Og hvornår kan/må man egentlig teste? Jeg kan sige på dato hvornår det er sket.....mandag d. 10 juni. For kondomet sprang og jeg måtte på apoteket og hente sådan en dagen efter pille. Men de er ikke 100%, så jeg kan stadig være gravid.
Nøj hvor er det bare træls det her. Ikke at vide om man er gravid, om det første eller andet resultat er det rigtige og ikke vide om man er glad/ked for den ene eller andet resultat......eller glad for begge måske?
Skulle bare lige af med mine tanker...tak fordi du lyttede.
(H)
Anmeld
