HJÆLP!! Hvad gør man når ens barn slår?

Min datter på knap 1½ år er desværre også begyndt at slå indimellem, og herhjemme er vi ret konsekvente i at den adfærd finder vi os ikke i.

Når hun slå tager jeg fat i hendes hånd og kigger hende MEGET bestemt i øjnene og siger strengt NEJ - Du må ikke slå - det gør av!

Hvis hun gør det igen gentager jeg ovenstående, men holder fast på hendes hånd lidt længere. Hvis vi har siddet og leget og hun slår, stopper legen der og jeg går min vej.

Jeg kommer så tilbage et minut eller 2 senere og spørger om hun er færdig med at slå, så vi kan lege igen.

Jeg ved ikke om det er det rigtige at gøre, eller om du kan bruge det til noget, men det har ihvertfald en vis effekt herhjemme.

 

Jeg synes min søn er for lille til timeout, ellers ville jeg da helt klart bruge det Måske jeg bare skulle begynde, at sige nej at jeg ikke vil han skal slå og gå væk fra ham - så han finder ud, af at han frastøder andre når han gør det... Han vil jo gerne have selskab

Sådan gør vi.

Og fortsætter "en situation" for længe, og alt andet er forgæves, så får hun en time-out, hvor hun er på værelset i et par minutter. Så er stemningen en helt anden, når vi igen kommer ind, snakker om at hun jo ikke må slå/sparke/bide/skubbe, og til slut giver hinanden et knus, for at understrege at vi igen "er goé venner".... At så er dét emne uddebateret, og vi kan komme videre og hygge os igen!

Vores knap 3 årige får time-out's - Ikke ofte, men når det er nødvendigt!
Det har hun faktisk gjort siden hun var omkring 2 år. Og det har virket!
Så jeg tror altså snart, at din søn også er ved at have en alder, hvor han godt kan forstå det (selvfølgelig skal en time-out være kort, og begrundet, så barnet ved HVORFOR det sker .....og med advarsler inden det sker!)

Vores 1-årige er selvfølgelig stadig for lille. Men hun gør heller ikke en masse trælse ting endnu. Højst at hun som noget nyt, er begyndt at sparke, når vi pusler hende. Men hvor det ved vores 3-årige er en noget mere målrettet/bevidst handling, som hun godt forstår når vi siger stop til, så er den mindste endnu FOR lille til at forstå en konsekvens af hendes handlinger!

De skal lige være 2+ år, tror jeg, før det kan bruges med held, at give "time-out"!

Men hvis ikke du har PRØVET det endnu, så kan der vel intet ske ved forsigtigt at afprøve det?
Bare husk at gøre det klart, hvad det er du ikke vil have (f.eks. Stop! Jeg vil ikke have at du slår mig), Og så næste gang, hvis det fortsætter, så advare ham om, at hvis han bliver ved, så kommer han (derhen hvor du nu vælger at han skal have time-out) ....Så ved han dét! ....Og hvis det stadig fortsætter, så følg ham derhen, hvor hans time-out skal være (helst et sted, hvor han ikke kan se dig/jer imens) .....og efter 1 min. eller hvor længe sådan en lille mand nu skal bruge for at falde lidt ned, og få afstand til det der skete - Så snak med ham, om at du ikke er sur på HAM, men at du bliver vred, fordi det gør ondt, når han slår (altså at det er hans handling, som han får time-out for, og ikke hans person, som du jo elsker!)

Det tager tid! Men det kan være en god hjælp for alle.
Ikke mindst for de små, som også nemt kan blive lidt "låst fast" i situationen.
Det kan være svært for dem, at komme ud af den igen, og lade være, når først vi forældre begynder med vores "opdragelses/skæld-ud".

Jeg håber, at I får en mindre slående dreng på sigt....
Men som pædagog, så ved du jo også selv, at alderen har sådan en fase engang imellem. Men det bliver det jo ikke okay af ....og så må vi forældre prøve os frem, og finde den bedst mulige måde, at løse det på ......hvordan end det så er !?!    ....Hvis bare vi havde alle svarene, ikk!   

qp skriver:

Min søn er nu snart 2 år og er just begyndt, at slå!!! 

Jeg har forsøgt, at fokusere på det han skal fremfor det han ikke skal - jeg har derfor altid taget hans hånd og strøget den hen over min kind efter han har slået. Det har dog ikke hjulpet....

Jeg har sagt nej, bestemt, hårdt og med en hævet stemme - men han griner bare af mig. Jeg har endda taget hans hånd og holdt den fast mens jeg har sagt nej, men lige meget har det hjulpet. Det ender som regel med, at han griner og til sidst blir han sur og begynder, at græde.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op da dette jo er ret frustrerende og well... jeg er pædagog, men alle mine pædagogiske værktøjer hjælper sgu ikke når det omhandler ens børn - jeg er hans mor og ikke hans pædagog.

Hvad er jeres erfaringer? Hvad gjorde i?

- Jeg ønsker kun svar fra dem der har været igennem dette med deres børn.

hej...

vores datter på snart 2 er også styk til at slå og der tar jeg også fat i hendes arm og siger at det vil jeg simpelhen ikke ha og hvis det ikke hjælper bliver hun sat ud på trappen og får lov til at side der i et par min. og det syns jeg faktisk hjælper lidt. jeg sender hende aldrig på værelset da jeg ikke mener at de skal forbinde deres værelse med en straf men prøv trappen eller en stol ude i gangen hvis du ik har en trappe. serføglige bliver hun ked af det når hun bliver sat der ud men jeg bliver jo også ked af det når hun slå og det er hun så småt begyndt at forstår selvom det har taget tid

Nicole 28+6

MoarJ skriver:

Vores datter på 1½ år slår os rigtig meget...

Vi fik rådet fra sp at sige "Jeg vil ikke have du slår" Hun holdte dog også op med det... for en periode...

Nu når hun gør det, siger jeg "Jeg vil ikke have du slår" Derefter finder jeg noget legetøj hun kan beskæftige sig med så hun kommer på andre tanker... Det har hjælper... for det meste. Andre gange bliver hun hysterisk når jeg siger jeg ikke vil have hun slår mig, og så får hun lov til at være hysterisk indtil hun bliver god igen..

Så kommer hun ligeså stille hen til mig, sender de søde blikke, krammer mig, og aer mig på kinden...

Synes det er svært at give råd på det område...

Vi gør det samme her hjemme hvis hun kommer til at "lange" ud efter en..

Siger JEG vill ikke have du slå, og prøver så at finde noget andet til hende...

Nu har jeg ikke set hvad de andre har svaret - men kan fortælle dig, hvordan vi gør herhjemme når min datter slår.

Hun bliver 2 her til august, så formoder de er nogenlunde lige gamle ........ Hun slår sjældent fordi hun bliver sur. Men under en tumle leg, hvor det hele bare er ekstra sjovt, kan hun godt finde på at slå, af ren glæde. Som om hun ikke rigtig ved hvordan hun lige skal udtrykke sin glæde og derfor ender det med et slag til en af os. Vi stopper legen og sige stille og rolig "Frederikke, du må ikke slå, det gør ondt", og så kommer hun ned på gulvet at sidde (ikke voldsomt, men hun bliver bare sat pænt på numsen), og så siger vi stille og rolig "Kan du sige undskyld?" og 2 sekunder efter er undskyldningen faldet, og så får hun en masse ros, og kys og kram. Så sent som igår aftes siger hun inden hendes numse rammer gulvet "Ungyl, gikke (det kalder hun sig selv) nej slå mor" og så får hun en stor krammer og inden jeg når at sige noget siger hun selv "gikke dygtig, stor pige".

Den metode bruger jeg/vi til alle hendes "unoder". Hun får et par chancer, som regel 2-3 stykker - og hvis hun så ikke hører efter, så må man lige sidde på numsen. På den her måde slipper jeg for at råbe/hæve stemmen eller blive sur - og hun er efterhånden nået dertil at hun godt ved, hvad konsekvensen er.

Ved ikke om det hører under kategorien "time-out" for hun bliver bare sat pænt på gulvet, lige der hvor tingene sker. Jeg går nemlig ikke så meget ind for at der skal være et bestemt rum, da hun sikkert vil ende med at forbinde det rum med noget negativt. Og forlader hende aldrig, hun har hele tiden muligheden for at sige "undskyld". Hun bliver ikke nedstirret og hun bliver ikke overhældt med formaninger, men korte, konsekvente sætninger, som jeg nævnte ovenfor - da jeg så er sikker på de er nemmere at forstå, end længere søforklaringer, hun ikke forstår.

Hmm - ved ikke om det blev meget rodet, men hvis du har yderligere spørgsmål, eller hvis noget lyder forkert - som kan være skrivefejl - så skriv endelig en PB

qp skriver:

Jeg synes min søn er for lille til timeout, ellers ville jeg da helt klart bruge det Måske jeg bare skulle begynde, at sige nej at jeg ikke vil han skal slå og gå væk fra ham - så han finder ud, af at han frastøder andre når han gør det... Han vil jo gerne have selskab

Ja, når de er for små til det, så skal du bare vise, at det her ikke er sjovt, og så kan du bare gå din vej. Han vil hurtigt komme løbende og meget ked af det efter dig. Det blev jeg også nød til at gøre dengang han syntes, det var så sjovt at bide. Nogle gange gik jeg bare og når han blev meget ked af det, så har jeg sagt, at han så ikke skal bide, ellers gider vi ikke at lege med ham.

1000 tak for alle jeres råd og kommentarer i denne tråd Jeg kan helt sikkert bruge noget af det og er jer derfor evigt taknemmelig...

Knus fra mig