Idag på arbejdet, her over middag, så gik Irene og jeg og ryddede lidt op på mit kontor. Vi snakkede om de ting, som vi lige føler der skal være en anelse mere styr på inden jeg ikke er der mere og hun fik min telefon, fordi hun bliver nødt til at køre alene ud i morgen formiddag.
Vi sad i Hellested igår. Vi var bare milimeter fra at nå i mål... På noget jeg har arbejdet på i alt den tid jeg har været på csu. Jeg har både lyst til at aflyse læge og Jm i morgen på den ene side og på den anden side, ved jeg godt at det er på tide at gi slip og gi det videre.
Så idag, stod jeg bare der. Jeg sagde: Nu går jeg!! jeg har haft krampe i benene idag, i fødderne, en nerve i ballen der sidder fast osv... Så jeg TRÆNGER til barsel nu. Også psykisk. - Og jeg GLÆDER MIG 
Jeg elsker at gå hjemme og jeg glæder mig til bebs og til at kunne være fuldtidsmor for begge mine piger.
Men jeg elsker også mit arbejde. Jeg har virkelig gjort rigtig rigtig meget derinde i de 2½ år, jeg har været der. Det er mit adobtiv barn. Jeg har lavet systemer, lavet orden, lavet det 'lean' - mit område. Det fungerer super godt og det er mit knokleri. Og nu er det på tide at gi slip.
Pludselig stod jeg der med tårerne løbene ned af kinderne. Jeg både glæder mig som en sindsyg og så har jeg bare VILDT svært ved at give slip og give videre...
Og så har det bare været SÅÅÅÅÅ Dejligt at have Irene som kollega og ikke bare msn/baby.dk/sms veninde. Jeg ønsker bare så meget at min kollega der hele tiden går og er på vippen til at smutte på efterløn beslutter sig for det, når jeg kommer tilbage, så vi kan blive kollegaer til hverdag Det ville bare være MEGA skønt.
Men indtil da, så ved jeg at hun vil passe rigtig godt på mit arbejde mens jeg er fuldtidsmoar 
Anmeld
