så ked af et valg, taget tidligere i mit liv

mor_sabina skriver:

Åhh ja det er ikke nemt. Må jeg spørge hvad man regner med sådan noget vil koste, og er der chance for at den er der i første forsøg?

Puha jeg sender en masse varme tanker og kram herfra, kan slet ikke sætte mig ind i hvad du må gå igennem

Held og lykke

altså dem vi har snakket med tager 21000 for et forsøg og 41000 for 3 forsøg(mener jeg det var)

så det jo en meget dyr baby hvis det er og med de inkomster vi har, tager det tid, ikke fordi de er så dårlige, men der er jo andre ting som der også skal tages hensyn til

hvis det ikke lykkes koster det så kun 9000 kr pr forsøg, oveni skal der så lige betales medicin, som jeg ikke kan huske hvad kostede, men det var også rimelig dyrt.

chancerne for at det kunne ske i første forsøg var 38% da det havde noget at gøre med hvordan jeg reagerede på medicinen, da jeg stadig selv har ægløsning osv ved 3 forsøg vil hun mene at jeg burde blive gravid

Anonym skriver:

jeg valgte for mange år siden at blive stereliseret, jeg var lige kommet ud af et forhold, der kunne være lidt fysisk og psykisk hårdt tiltider og stod der med 2 børn der hver havde sin far og følte mig som en total fiasko, så valgte at blive stereliseret for så skulle jeg da ikke ende en dag som mor til 3 børn med 3 fædre og alene om det.

nu er jeg gift og nyder livet, men kan da mærke at jeg i sin tid valgte helt forkert, manden min, er ligeglad han har intet imod at jeg ikke kan få flere børn, men en gang imellem kan jeg godt mærke at han alligevel gerne vil have et barn. han elsker  mine som var det hans, hvilket er rart da den ene ikke ser sin far.

men hvor er jeg ked af mit valg, jeg blev stereliseret 3 dage efter min 26 års fødselsdag og ja da det var selvvalgt skal vi selv betale for jeg enten får åbnet for æggelederne igen, hvilket er en dyr og smertefuld operation igen, og ikke sikkert at det virker eller også skal vi betale for hjælp på privatklinik,

men det har vi slet ikke råd til jeg har forsøgt at snakke med lægen om det og han vil bare sende mig til psykolog, så kunne det være jeg glemte det pjat, det er så samme læge der sørgede for at jeg blev stereliseret under 14 dage efter jeg havde udtrykt mit ønske om det.

ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg, havde bare brug for at komme ud med det, går og er så trist og bliver så ked af det når jeg ser en stor og flot mave, fordi det minder mig om et tåbeligt valg jeg tog som ung.

kan ikke forstå hvorfor det skal være så dyrt at få det lavet om og forstår slet ikke at lægerne dengang gjorde det og idag 8 år senere blot siger trist, du valgte selv, så nu skal du betale alt selv

vælger at være ano, da der er en del der kender mig, men ikke ved jeg har det sådan på siden.

Først og fremmest er du nødt til at få afklaret, om din mand har det samme ønske som dig, og om det er noget, I skal prioritere.

Dernæst vil det nok være en idé at få lavet diverse undersøgelser, så I kan få en afklaring på jeres fælles fertilitet, dvs. om du har regelmæssige ægløsninger (mange kvinder har ikke, selvom de tror, de har - og om din mands sædkvalitet er god).

Jeg forstår godt, at det er en svær situation at stå i, men er også nødt til at være lidt hård, for jeg synes, at du fralægger dig ansvaret lidt, når du skriver: det er så samme læge der sørgede for at jeg blev stereliseret under 14 dage efter jeg havde udtrykt mit ønske om det. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over proceduren dengang og/eller i dag,  men tænker, at du har udtrykt et ønske, der ikke virker helt urealistisk, idet du har fået 2 børn med 2 fædre, og lægen har fulgt dit ønske og henvist dig til operation - nu virker det som om, du giver ham skylden for, at du er steriliseret?

Endvidere skriver du:  kan ikke forstå hvorfor det skal være så dyrt at få det lavet om og forstår slet ikke at lægerne dengang gjorde det og idag 8 år senere blot siger trist, du valgte selv, så nu skal du betale alt selv - Det koster at blive re-opereret, og det er nu engang prisen, og et eller andet sted må du kunne se, at det ikke er samfundets opgave at betale for, at du kan blive omopereret, når du nu selv har valgt operationen i sin tid? Beklager, at det lyder så hårdt, det er ikke min mening, men ved ikke, hvordan jeg ellers skal formulere det..

Hvad enten det bliver den ene eller anden løsning, håber jeg alt godt for dig. 

Con skriver:

Først og fremmest er du nødt til at få afklaret, om din mand har det samme ønske som dig, og om det er noget, I skal prioritere.

Dernæst vil det nok være en idé at få lavet diverse undersøgelser, så I kan få en afklaring på jeres fælles fertilitet, dvs. om du har regelmæssige ægløsninger (mange kvinder har ikke, selvom de tror, de har - og om din mands sædkvalitet er god).

Jeg forstår godt, at det er en svær situation at stå i, men er også nødt til at være lidt hård, for jeg synes, at du fralægger dig ansvaret lidt, når du skriver: det er så samme læge der sørgede for at jeg blev stereliseret under 14 dage efter jeg havde udtrykt mit ønske om det. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over proceduren dengang og/eller i dag,  men tænker, at du har udtrykt et ønske, der ikke virker helt urealistisk, idet du har fået 2 børn med 2 fædre, og lægen har fulgt dit ønske og henvist dig til operation - nu virker det som om, du giver ham skylden for, at du er steriliseret?

Endvidere skriver du:  kan ikke forstå hvorfor det skal være så dyrt at få det lavet om og forstår slet ikke at lægerne dengang gjorde det og idag 8 år senere blot siger trist, du valgte selv, så nu skal du betale alt selv - Det koster at blive re-opereret, og det er nu engang prisen, og et eller andet sted må du kunne se, at det ikke er samfundets opgave at betale for, at du kan blive omopereret, når du nu selv har valgt operationen i sin tid? Beklager, at det lyder så hårdt, det er ikke min mening, men ved ikke, hvordan jeg ellers skal formulere det..

Hvad enten det bliver den ene eller anden løsning, håber jeg alt godt for dig. 

må altså være enig her, selv om jeg godt kan forstå hvor du kommer fra.

Con skriver:

Først og fremmest er du nødt til at få afklaret, om din mand har det samme ønske som dig, og om det er noget, I skal prioritere.

Dernæst vil det nok være en idé at få lavet diverse undersøgelser, så I kan få en afklaring på jeres fælles fertilitet, dvs. om du har regelmæssige ægløsninger (mange kvinder har ikke, selvom de tror, de har - og om din mands sædkvalitet er god).

Jeg forstår godt, at det er en svær situation at stå i, men er også nødt til at være lidt hård, for jeg synes, at du fralægger dig ansvaret lidt, når du skriver: det er så samme læge der sørgede for at jeg blev stereliseret under 14 dage efter jeg havde udtrykt mit ønske om det. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over proceduren dengang og/eller i dag,  men tænker, at du har udtrykt et ønske, der ikke virker helt urealistisk, idet du har fået 2 børn med 2 fædre, og lægen har fulgt dit ønske og henvist dig til operation - nu virker det som om, du giver ham skylden for, at du er steriliseret?

Endvidere skriver du:  kan ikke forstå hvorfor det skal være så dyrt at få det lavet om og forstår slet ikke at lægerne dengang gjorde det og idag 8 år senere blot siger trist, du valgte selv, så nu skal du betale alt selv - Det koster at blive re-opereret, og det er nu engang prisen, og et eller andet sted må du kunne se, at det ikke er samfundets opgave at betale for, at du kan blive omopereret, når du nu selv har valgt operationen i sin tid? Beklager, at det lyder så hårdt, det er ikke min mening, men ved ikke, hvordan jeg ellers skal formulere det..

Hvad enten det bliver den ene eller anden løsning, håber jeg alt godt for dig. 

altså, vi har jo været igennem den første snak ved en privat klinik og pga prisen, vil kæresten ikke, han vil ikke give så meget for et barn, jeg har ægløsning hver måned, det er testet da jeg efter sterelisation fik nogle problemer og derfor går regelmæssigt til gyn. mandens sædkvalitet ligger i normalt området(han kunne ikke få barn med en eks og blev derfor testet)

men nej det ikke for at fralægge mig ansvaret, jeg mener blot at man måske dengang skulle have prøvet at tale mig fra det, især da jeg så stod i midt i hvad jeg vil kalde en mindre krise. set tilbage idag, fatter jeg slet ikke at han ikke fraråede mig at gøre det og anbefalede en anden form for prævention,

men sådan han han dengang og ja jeg ønskede det, jeg følte mig jo som en total fiasko at stå der med 2 børn og forskellige fædre.

jeg siger hellere ikke at jeg skal have alt betalt, men synes alligevel godt at der kunne gives en eller anden form for hjælp.

har så fået oplyst at man idag skal vente 6 mdr på den operation, for at undgå netop fortrydelse, når man er under 30. så jeg forstår slet ikke hvorfor jeg kom så hurtigt til.

men alt det hjælpe jo intet at køre rundt i idag, jeg har blot inderligt fortrudt at jeg fik det gjort og idag skal jeg så betale knap 35000 for at få det ændret ved operation

Først og fremmest er du nødt til at få afklaret, om din mand har det samme ønske som dig, og om det er noget, I skal prioritere.

Dernæst vil det nok være en idé at få lavet diverse undersøgelser, så I kan få en afklaring på jeres fælles fertilitet, dvs. om du har regelmæssige ægløsninger (mange kvinder har ikke, selvom de tror, de har - og om din mands sædkvalitet er god).

Jeg forstår godt, at det er en svær situation at stå i, men er også nødt til at være lidt hård, for jeg synes, at du fralægger dig ansvaret lidt, når du skriver: det er så samme læge der sørgede for at jeg blev stereliseret under 14 dage efter jeg havde udtrykt mit ønske om det. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over proceduren dengang og/eller i dag,  men tænker, at du har udtrykt et ønske, der ikke virker helt urealistisk, idet du har fået 2 børn med 2 fædre, og lægen har fulgt dit ønske og henvist dig til operation - nu virker det som om, du giver ham skylden for, at du er steriliseret?

Endvidere skriver du:  kan ikke forstå hvorfor det skal være så dyrt at få det lavet om og forstår slet ikke at lægerne dengang gjorde det og idag 8 år senere blot siger trist, du valgte selv, så nu skal du betale alt selv - Det koster at blive re-opereret, og det er nu engang prisen, og et eller andet sted må du kunne se, at det ikke er samfundets opgave at betale for, at du kan blive omopereret, når du nu selv har valgt operationen i sin tid? Beklager, at det lyder så hårdt, det er ikke min mening, men ved ikke, hvordan jeg ellers skal formulere det..

Hvad enten det bliver den ene eller anden løsning, håber jeg alt godt for dig. 

Helt enig med ovenstående.

Jeg synes det er PISSE ærgerligt, at du har fortrudt nu, men jeg synes altså ikke det er lægens eller systemets skyld, at der blev truffet en ikke-velovervejet beslutning dengang. Det er helt fint, hvis de har ændret procedure omkring med mere betænkningstid osv., men man da også kunne stole på, at et voksent menneske på 26 med 2 børn kan forstå konsekvenserne af sine handlinger. I må i gang med opsparingen

mor_sabina skriver:

Puha sikke en omgang, er rigtig ked af det på dine vegne

Er der ingen mulighed for at tage æg ud og lave kunstig befrugtning?

Det er der og der skulle være ok procent for succes

Anonym skriver:

altså, vi har jo været igennem den første snak ved en privat klinik og pga prisen, vil kæresten ikke, han vil ikke give så meget for et barn, jeg har ægløsning hver måned, det er testet da jeg efter sterelisation fik nogle problemer og derfor går regelmæssigt til gyn. mandens sædkvalitet ligger i normalt området(han kunne ikke få barn med en eks og blev derfor testet)

men nej det ikke for at fralægge mig ansvaret, jeg mener blot at man måske dengang skulle have prøvet at tale mig fra det, især da jeg så stod i midt i hvad jeg vil kalde en mindre krise. set tilbage idag, fatter jeg slet ikke at han ikke fraråede mig at gøre det og anbefalede en anden form for prævention,

men sådan han han dengang og ja jeg ønskede det, jeg følte mig jo som en total fiasko at stå der med 2 børn og forskellige fædre.

jeg siger hellere ikke at jeg skal have alt betalt, men synes alligevel godt at der kunne gives en eller anden form for hjælp.

har så fået oplyst at man idag skal vente 6 mdr på den operation, for at undgå netop fortrydelse, når man er under 30. så jeg forstår slet ikke hvorfor jeg kom så hurtigt til.

men alt det hjælpe jo intet at køre rundt i idag, jeg har blot inderligt fortrudt at jeg fik det gjort og idag skal jeg så betale knap 35000 for at få det ændret ved operation

Du behøver da ikke en operation. Har en veninde der er i behandling med hormoner og får taget æg ud hver måned, der bliver befrugtet i reagensglas og så sat op igen.

 

Du behøver da ikke en operation. Har en veninde der er i behandling med hormoner og får taget æg ud hver måned, der bliver befrugtet i reagensglas og så sat op igen.

nej det ved jeg godt, men hende på klinikken, mente at det var billigere af få lavet den, i tilfælde af at det ikke ville lykkes i første forsøg.

men hun sagde også at der selvfølgelig var nogle riskoer omkring en operation som der ikke er vedreagensglas, så når/hvis vi skulle igang, skulle vi overveje for og imod ved begge dele, hun mente at mine chancer ved en operation var gode, da de hapser jeg har på er placeret rigtig godt,

 betaler din veninde for alt selv og hvor mange forsøg har hun brugt indtil nu(hvis du ved det og jeg må spørge)

Anonym skriver:

nej det ved jeg godt, men hende på klinikken, mente at det var billigere af få lavet den, i tilfælde af at det ikke ville lykkes i første forsøg.

men hun sagde også at der selvfølgelig var nogle riskoer omkring en operation som der ikke er vedreagensglas, så når/hvis vi skulle igang, skulle vi overveje for og imod ved begge dele, hun mente at mine chancer ved en operation var gode, da de hapser jeg har på er placeret rigtig godt,

 betaler din veninde for alt selv og hvor mange forsøg har hun brugt indtil nu(hvis du ved det og jeg må spørge)

Jo de betaler selv og skal til at starte forsøg nr.2 op

øv, ja... den er dum

da vi havde fået nr 3 var jeg skrevet op til sterilisation og var endda til forundersøgelsen også..... jeg fik en tid nogle uger efter, men 2 dage før ringede jeg og afbestilte - heldigvis, ellers havde vi ikke haft maia idag!

Nu er jeg så 100% afklaret med at vi ikke skal ha flere - og det kan vi heller ikke, for manden blev steriliseret i stedet for

det er virkelig synd for dig, at du har det sådan nu at du fortryder... kan godt følge dig, for uha, der er skrækkeligt at være skruk, når man ved man ikke skal ha flere.

sender dig et stort

heise