Ludomani er en SYGDOM!! Han SKAL have hjælp!!
Og hvis ikke han selv kan se sit problem, så kan det måske være nødvendigt, at få en øjenåbner ......så langt, at du og sønnike måske er nødt til at forlade ham (om ikke for altid, så ihvertfald for en tid ...så ubestemt, at han ikke ved det) ....Og han vil helt 100 spille som en gal, mens han er alene. Det udfylder jo et tomhul.
Men prisen skal jo ikke være på bekostning af dig og Jeres dreng!
Jeg ved virkelig ikke, hvordan man rusker fornuft i en afhængig...?!
Men du er nødt til at tale med ham om det - og blive ved. Og hvis ikke det hjælper (og ja, her må også gerne trues lidt med konsekvensen af dig og din søn), ja så er det desværre nok nødvendigt, at gøre alvor af det - selvom det ikke føles rart.
Men det føles jo heller ikke rart, at leve med hans pengeforbrug, hans små hvide løgne og hans "tikkende bombe" -humør ?!?!
Hvis det var mig, så var jeg stået af. Jeg tollererer bare IKKE at man er uærlige overfor hinanden. Og når du lever for en SU, så er der jo vitterligt ikke mange penge til "sjov og fis"! ....Så nytter det bare ikke, at den ene spiller en helt masse penge op. Og oven i købet tillader sig at opholde sig på hotel OG være uærlig omkring det.
Det er nemt for andre udefra, at komme og sige, hvad du bør gøre.
Du har jo ligesom alle følelserne i klemme midt i det hele. SÅ jeg kan sagtens forstå, at det gør ondt og er skide svært. Og jeg føler med dig.
Men din kæreste er syg. Og hvis ikke han vil modtage hjælp, så kan du intet stille op ....dermed skal du acceptere at sådan vil tingene være, og fortsætte med at være.
Og hvis ikke han vil modtage hjælp (end ikke når du trygler og beder med jeres forhold på bekosning for hans last), og du vælger at du ikke kan leve med at det skal være sådan for altid - ja, så er der desværre kun én anden løsning. At forlade ham, og håbe at han indser, at han har brug for hjælp, hvis han vil have Jer tilbage...
Sender et knus med lidt trøst, og håber du finder styrke til at gøre det som er det rigtige FOR DIG - og jeres søn.
Jeg har faktisk en bedste veninde, som levede med en spille-galning
Hun gik fra ham, og de fandt aldrig sammen igen. Han spiller endnu.
Og så har jeg en bekendt, som gik fra sin kæreste. Han var spillegal dengang, og stadig også nu. Ingen af de to fik hjælp.
Det er simpelthen så svært at få en afhængig ud af sit forbrug (det er jo ligesom en alkoholiker), hvis ikke de SELV vil indse, at det er et problem, og hvis de ikke ønsker at modtage hjælp til det.