En mærkelig tid

msax skriver:

Kære søde huskat...

Jeg sidder og bliver helt trist på jeres vegne, og føler lige pludselig at det er uretfærdigt at jeg er går og bruger en masse energi på at tænke over hvordan min baby skal komme ud af min mave.

Jeg ved godt (tror jeg) at du ønsker os andre alt det bedste i verden, men hvor syntes jeg det er tarveligt at vores ønsker om jeres bedste bare ikke syntes at lande de rigtige steder og hos den rigtige bussemand.

Ikke at det på nogen måde er "sundt" at opgive håbet, men måske er det det der skal til... Jeg håber din mens den udebliver denne gang så der er en god grund til at købe en ny graviditets test.

Og du skal ikke have det mærkeligt med at være her, vi elsker at du er her. Også selvom det er på deltid (vi andre er her heller ikke hele tiden).

Jeg sender dig det største kram jeg kan .

SMIL fra Mette

Du må ikke have dårlig samvittighed. Det er jo ikke din skyld at baby ikke gider at flytte ind i min mave

Jeg ønsker Jer alle det bedste i verden! Og ikke det vi går igennem lige nu. Men vi er desværre nok de udvalgte der skal hele møllen igennem.... Det ønsker jeg ikke sker for min værste fjende.

Jeg har lige haft en laaang snak med en af mine bedste veninder, der også prøver at blive gravid. At den dag hun bliver gravid, der ved jeg ikke, hvordan jeg ser ud i hovedet. Jeg kommer nok til at se sur og skuffet ud, men det handler ikke om at jeg ikke er glad på deres vejne, jeg er bare skuffet på mne egne.. Giver det mening? Det gjorde det i hvert fald for os, og det har lettet det hele rigtig meget mellem os, for jeg kunne være direkte bange for at mødes med hende, hvis hun nu kom med nyheden... Dét er altså ikke godt!

Det jeg prøver at sige er nok: Jeg kan sagtens være glad på andres vejne, men jeg kan Fa*dme også være tøsesur og skuffet selv... Det erkender jeg blankt!

Rosa skriver:

Hej Kitty.

Jeg ville bare lige skrive at jeg har læt dit indlæg, og kender følelsen af at lege "bjørnen sover" derhjemme. Svenskeren har rigtig hjemve for første gang i de her dage kombineret med noget bøvl med a-kassen/barselspenge og resultatet er at jeg bor sammen med en dåse surstrømning der bare sidder inde på kontoret og ulmer, og har forplantet surheden til hele hytten... Han brokker sig over lejligheden, bettemusen der pjevser i varmen og er generelt bare enromt underskudsagtig - og jeg HAR siddet oppe med ham til kl 2 og trøstet og holdt om... (Og stået op igen kl 5 og gjort det samme med min LILLE dreng ) Nu må han bare få fred og ro til at blive god igen, for det er sgu da hårdt at springe rundt og forsøge at gøre tilpas når man selv ikke har en masse energi på kontoen...

Jeg er sikker på at din loverboy kommer på ret køl igen - det er virkelig en knyttet næve lige i skærmen med de resultater, og han skal nok lige bøvse lidt efter den kamel han har slugt.

I mellemtiden håber jeg du har lidt oevrskud på en anden konto og kan kaste dig over sommerudsalget?

Knus og kram

Rosa

Surstrømming lyder heller ikke rart De mænd altså.. Nogle gange skulle man tro at de kunne blive ramt af PMS, eller noget der ligner??

Jeg har bare intet overskud at give af selv, så som du skriver, så er det umuligt at gå og lappe sammen, når der bare er huller i ballonen alle steder!

Jeg har den her herre mugne eksamensopgave der skal laves færdig og afleveres i morgen, og jeg har ingen tiltro - whatsoever - til at den er lavet som den skulle Men altså, nu har jeg forsøgt, og må bare håbe på det bedste.. Har hele sommerferien til at gå og vente på resultatet.. Men gid jeg havde overskud på kontoen til at tage på sommerudsalg i stedet for at skrive! Noget siger mig at jeg gør det, i morgen når opgaven ér afleveret!

Weekenden står på sommerhus, hvilket jeg impulsivt vedtog igår. Det kan være et skift i omgivelserne giver et skift på humør-fronten. Man har lov at håbe!

Knus

kitty skriver:

Du må ikke have dårlig samvittighed. Det er jo ikke din skyld at baby ikke gider at flytte ind i min mave

Jeg ønsker Jer alle det bedste i verden! Og ikke det vi går igennem lige nu. Men vi er desværre nok de udvalgte der skal hele møllen igennem.... Det ønsker jeg ikke sker for min værste fjende.

Jeg har lige haft en laaang snak med en af mine bedste veninder, der også prøver at blive gravid. At den dag hun bliver gravid, der ved jeg ikke, hvordan jeg ser ud i hovedet. Jeg kommer nok til at se sur og skuffet ud, men det handler ikke om at jeg ikke er glad på deres vejne, jeg er bare skuffet på mne egne.. Giver det mening? Det gjorde det i hvert fald for os, og det har lettet det hele rigtig meget mellem os, for jeg kunne være direkte bange for at mødes med hende, hvis hun nu kom med nyheden... Dét er altså ikke godt!

Det jeg prøver at sige er nok: Jeg kan sagtens være glad på andres vejne, men jeg kan Fa*dme også være tøsesur og skuffet selv... Det erkender jeg blankt!

Jeg er helt sikker på at baby gerne vil ind i din mave og have jer som forældre, der er bare nogen der har givet den det forkerte kort, så nu kan den ikke finde vej (ligesom bussemanden).

Jeg kan godt forstå at snakken med din veninde var nødvendig, for ja, det kan være hårdt ikke at være den der er blevet gravid. Det kender jeg goft fra min mødregruppe, der var tre der gerne ville have nummer to indenfor kort tid. Og man "frygtede" at vi ville fortælle at nu var der bonus når man mødte dem. Heldigvis for mig kom jeg først, men der var stadig hårdt at se dem fordi jeg vidste at så inderligt gerne ville have det jeg havde. Så hatten af for at I har taget snakken, den kan gøre det meget lettere for jer at være veninder.

Det jeg prøver at sige er nok: Jeg kan sagtens være glad på andres vejne, men jeg kan Fa*dme også være tøsesur og skuffet selv... Det erkender jeg blankt!

Tøsesur må man gerne være, så længe man ved hvorfor og dem det går ud over ved det. For alle kan godt forstå at Bjørnen og katten nogen gange har behov for at væsse klør.

Jeg ved heller ikke om dårlig samvittighed var det rigtige ord at bruge, måske var det nærmere en tak for at sætte det lidt i perspektiv. For ud skal den jo nok komme, og den kommer nok ud som den har planlagt det, og det kan man babyer har nogengange deres egen vilje.

Håber eksamensopgaven er ved at være på plads. Hvad skriver du egentlig opgave om?

SMIL fra Mette

msax skriver:

Jeg er helt sikker på at baby gerne vil ind i din mave og have jer som forældre, der er bare nogen der har givet den det forkerte kort, så nu kan den ikke finde vej (ligesom bussemanden).

Jeg kan godt forstå at snakken med din veninde var nødvendig, for ja, det kan være hårdt ikke at være den der er blevet gravid. Det kender jeg goft fra min mødregruppe, der var tre der gerne ville have nummer to indenfor kort tid. Og man "frygtede" at vi ville fortælle at nu var der bonus når man mødte dem. Heldigvis for mig kom jeg først, men der var stadig hårdt at se dem fordi jeg vidste at så inderligt gerne ville have det jeg havde. Så hatten af for at I har taget snakken, den kan gøre det meget lettere for jer at være veninder.

Det jeg prøver at sige er nok: Jeg kan sagtens være glad på andres vejne, men jeg kan Fa*dme også være tøsesur og skuffet selv... Det erkender jeg blankt!

Tøsesur må man gerne være, så længe man ved hvorfor og dem det går ud over ved det. For alle kan godt forstå at Bjørnen og katten nogen gange har behov for at væsse klør.

Jeg ved heller ikke om dårlig samvittighed var det rigtige ord at bruge, måske var det nærmere en tak for at sætte det lidt i perspektiv. For ud skal den jo nok komme, og den kommer nok ud som den har planlagt det, og det kan man babyer har nogengange deres egen vilje.

Håber eksamensopgaven er ved at være på plads. Hvad skriver du egentlig opgave om?

SMIL fra Mette

Hihi, Nu er du ligesom Trine (Tjuhl). Hun mener også at storken/baby stadig leder rundt på Færøerne, eller ude over atlanten og bare slet ikke kan finde os.. Og mens vi så har været på ferie, har den måske været forbi her??

Det kommer nok en dag! Det er ikke alle dage jeg er modløs og håbløs.. Men det kommer i bølger!

Jeg skriver opgave om, hvilke pædagogiske didaktiske) overvejelser sygeplejersken kan gøre sig, inden en rygestopsamtale med en kronisk hjertesyg patient.. Spændende ikke? Alt ind til problemformleringen er rigtig godt, hvis jeg selv skal sige det. Analysen er mere et tegn på at min hjerne ér gået på sommerferie!

Konklussionen gemmer jeg til i morgen tror jeg, det er det eneste jeg mangler. SÅ HAR JEG FERIE!!