Jeg får sådan lyst til at tage mig af dig, og sige at alting nok skal blive godt.
Men desværre lyder det ikke så lovende med din far. Og sikke en barsk realitet. Dét oveni at du så også har mistet din mor i så tidlig en alder.
Jeg må sige, at du for mig lyder som en fighter .....men selvom du er en sej mor og kvinde, så skal der jo også være plads til at åbne op for sluserne, og "være den lille", som er træt og KED AF DET ....med alt hvad det indebærer.
Måske har du svært ved at græde tårerne for din far lige nu, fordi du står i sådan en uvirkelig "vente-position"...?! Han er her jo endnu! Men hans skæbne er hård, og du ved egentligt, at det nok er et spørgsmål om tid..
Jeg har aldrig selv været hos en psykolog, så det er lidt sært at anbefale andre. Men jeg har flere venner/bekendte, som har gået til psykolog, og fået hjælp til at bearbejde tingene. Og helt ærligt, så tænker jeg, at det ganske sikkert kunne være godt for dig, at få talt ordentligt ud med én, som hverken er familie eller nær ven. Og så du kan få lov at lukke op for det HELE, og få reageret - for det er skismer vigtigt, at få følelserne ud af ens system ....ellers tror jeg på, at man selv brænder sammen før eller siden.
Du er selv mor. Men ikke et super-menneske, som skal kunne bære al smerte og fortvivlse indeni dig. Så for din egen, og for din datters skyld, så tror jeg, at du kunne have godt af, at tale med en psykolog eller læge eller lignende. Og få vendt alle de ting og følelser med.
Hvor er det barsk og urimeligt, at skæbnen har villet det sådan for dig og din familie. Jeg føler meget med Jer alle. Og jeg syntes det er flot, at du får det fortalt herinde.....Dét må også give lidt luft indeni....bare lidt?!
Jeg kender dig ikke, men ville, hvis jeg kunne, give dig et mega stort knus 
Kærlig hilsen Katrine.
