Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre mht. min datters dagplejeplads.
Hun har nu gået hos hendes dagplejer siden september 2009, så snart et år. Men jeg (og min mand) er ikke tryg ved hendes dp'er.
Vi har flere gange sagt nogle ting til hende, som vi ønskede hun skulle følge ang. påklædning, hvor hun lover at gøre det, men har ignoreret det. Til sidst ringede jeg om til hende, og bad hende om ikke at lade hende sove i alt sit tøj til middag indendørs. Det er jo ikke rart for nogen at vågne og være svedig og varm. Det kan man jo blive helt dårlig af. Siden da har jeg ikke oplevet, at hun har været SÅ svedig, når hun er blevet hentet.
Èn gang har jeg oplevet, at hun har sovet i alt sit tøj, sovet med savlesmæk og suttekæde, men tænkte først over det, da vi kom hjem og fik derfor ikke sagt noget om det. Det har bare gjort, at jeg ikke stoler på dp'eren. Jeg er ikke tryg ved at sende min datter afsted.
Når jeg har talt med hende om min datters problemer med at sove om natten indimellem, siger hun at jeg bare skal lade hende skrige.
Engang da vi kom hjem og jeg ville give hende lidt eftermiddagsmad spyttede hun et rimelig stykke rød peber ud af munden, som hun så må have sovet med i munden om middagen. Der skrev jeg lige en sms med det samme til dp'eren, og hun undskyldte og skrev det vidste hun ikke. Så skrev jeg, det er ok... bare hun vil være opmærksom på det fremover.
Hun fortæller intet, når vi henter vores datter. Vi skal trække det ud af hende... Hvad har de lavet i dag, har hun spist noget, har hun sovet osv. Og så går hun frem og tilbage fra rum til rum, når vi henter, selv om der ikke er andre børn vågne på det tidspunkt.
Synes bare det er lidt øv det hele. Min mand siger, at vi skal skifte dp'er, og det ville jeg osse allerhelst, hvis man selv kunne bestemme, hvor hun så skulle flyttes hen.
Det er vores første barn, og vi anede jo ikke noget om, hvem der er dp'er, så vi tog bare hende... Hun virkede flink til samtalen og der var ikke noget der...
Nu har vores datter så været hos 2 forskellige i gæste dp, og de er bare så søde og omsorgsfulde, den ene har sågar siddet hos vores datter den første dag til hun faldt i søvn til middag, og den anden er helt vild med vores datter og omvendt. Og så fortæller de, hvad der har været i løbet af dagen.
Jeg har før jul, talt med dp pædagogen om jeg kunne få flyttet vores datter til en anden, som vi kendte, da jeg helt sikkert ville være tryg ved det... men det syntes hun var en dum idé, da det kunne skabe problemer, når det er en man kender privat... Hun er så osse blevet sygemeldt siden, så det er slet ikke en mulighed længere.
Hvad ville I gøre i vores sted??
Er jo osse bange for at snakke med dp pædagogen om det, da jeg er overbevist om, at dp'eren får det af vide, uanset udfaldet af samtalen... Og er det overhovedet sandsynligt at få hende flyttet, når min datter har gået der i snart et år??
Og er det synd for min datter at rykke hende op med rode fra det hun kender? (Hun virker overhovedet ikke ked af gæste dp, men nu har det jo osse været nogle rigtig rare mennesker). Det er ikke mit indtryk, at hun er ked af at skulle derom, men heller ikke helt vild efter det... Hun går dog selv hen til døren, når vi ankommer..og det ville hun vel ikke, hvis hun var ked af at komme der... Hun kan da godt indimellem blive lidt ked af det, når man går, men det er vel osse meget normalt. Tænker bare osse af og til, at det er de andre børn der trækker... Snart bliver hun den ældste deromme, sammen med børn der er et års tid yngre end hende. Min datter er knap 2 år.
Ups det blev langt, men synes ikke jeg kunne gøre det kortere...
Hvad skal jeg gøre?
