TRÆT af svigerfar!!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

23. juni 2010

Vidunderligeunger

Laulund87 skriver:

 

Det har jeg tit tænkt på, men har ikke fundet svaret



heller ik mig... i dag var han kadidat til månen!! enkeltbillet..

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. juni 2010

Laulund87

BlyViol skriver:

 

heller ik mig... i dag var han kadidat til månen!! enkeltbillet..



Uhh det er min svigerfar næsten dagligt

Også så sent som i dag..alle jeg kender siger jeg bare skal lukke ørerne for det, men det er da nemmere sagt end gjort!

Anmeld

24. juni 2010

N&J

Jeg syntes det er en balancegang, for der er jo stor forskel på hvordan man opdragede da vi var børn og så i dag (og hvad man kan tillade sig), så for mig personligt (det er så mine forældre) så har vi haft diskussionen om rygning (naboerne ryger hjemme ved mine forældre, når de er på besøg), om min datter måtte smage øl, is, chokolade, og alt muligt andet (det gjorde vi jo da vi var små) og ja jeg prøver så vidt muligt at tage det inden, jeg er meget eksplicit omkring hvad min datter må få og ikke få, og så alle de andre tusinde situationer.. så jeg tror man skal gøre det lidt diskret (det er tros alt familie - også svigermekanikken) altså sige nu skal du vist op til mor.. eller hvis han kommer med råd ang. så takke for det gode råd, men at dit barn skal tackles på en lidt anden måde - børn er jo forskellige.. eller bare sige det har vi forsøgt, den metode virker ikke for os..

Håber dog det bliver bedre med tiden, men tror altid det tager tid at finde grænserne når man får et barn og bedsteforældrene skal finde den gyldne middelvej og ikke opdrage på vores børn, men give slip og lære sin nye rolle som bedsteforældre at kende, både ift. barnet og os..  

Anmeld

24. juni 2010

Barbamama

Jeg havde det samme problem da jeg var nybagt mor. De vil så gerne hjælpe og man har bare lyst til at kvæle dem. Min egen mor kunne jeg sige fra over for men ikke min svigermor. Men altså alt var velment selvom man tager det som et angreb og en besked om at man ikke er en god mor. Så en dag ud af det blå siger min svigermor til mig: Jamen du er også en rigtig god mor! "Synes du virkelig det?" sagde jeg så for jeg havde fornemmet hun syntes det helt modsatte og hun svarede: Ja det er du da! Uha jeg blev glad! Så her i starten er det nok bare sådan og jo mere du får sagt fra og sat dine grænser kan din omverden også se at du har styr på det og så bakker de. Hi hi

Anmeld

24. juni 2010

Englehår

Profilbillede for Englehår
Er svigerMØDRE også velkomne på månen..?? Så har jeg én, som meget meget gerne måtte komme med...

Anja

Anmeld

24. juni 2010

L-Mortil3

Skal vi ikke sende dem til texas? Så kan de sidde og gumle skrå med hinanden mens de triller tommelfingre og brokker sig over hvor pjevsede alle vi mødre er blevet...

MIN er dog pt. irriterende i det faktum at han ikke mener Liam eksisterer...


SUK den svigermekanik altså...

Anmeld

24. juni 2010

FruEllingsen

Kan godt forstå du er træt af ham. det kan da ikke være rigtig at du skal føle dig usikker som mor når han er i nærheden.

Men husk på at du ved bedst for din datter, og du er den bedste mor hun kunne få.

Vil give dig absolut ret i at man ikke bare skal lade sådan et lille pjevs ligge og græde. gråden har jo en årsag.

Håber det bliver bedre søde. du får lige en krammer

Jeg har lidt samme problem med Michaels mormor og morfar. de er også altid helt vildt bedre vidende. helt ned til hvordan han skal ligge i liften. og så kan de bare ikke lade ham være. de skal hele tiden "digge digge" også selvom at han prøver på at sove. og så falder han jo aldrig til ro.

 

Anmeld

24. juni 2010

betski

BlyViol skriver:

er der ikke en planet hvor man kan sende dem hen??? 

Jeg er så træt af min svigerfar - here goes why:

f.eks... I aften var jeg inviteret til sankt hans middag hos mine svigerforældre, og da kæresten er ude og fiske, skulle jeg selv afsted. Det havde jeg det fint med, og havde også glædet mig til at se min kærestes mors familie igen. 

Alberte, der nu er 4 uger gammel, har haft en dag hvor søvn ikke lige var øverst på prioritetslisten, så hun har været lidt pyldret. Især hvis hun kom i voksiposen, og da den og barnevognen var transportmiddel til sankt hans middag, så skulle hun altså ville være i den i dag.. Hun kom over i den flere gange, men skreg som en stukken gris efter kun 5 minutter i den  Efter 4 forsøg lykkedes det, og hun sov hele vejen ud til dem.. Da hun så har sovet i en haæv time derude, begynder hun at græde. MIN SVIGERFAR tager hende så op og hun bliver rolig (det var fint han gjorde det), så stod han med hende i en time hvor hun sov på armen af ham, og også det var rigtig fint. 

MEN, da vi så skulle hjemad ville hun bare ikke sove, og ligemeget hvad der blev gjort for hende, så ville hun kun være i favnen. Så jeg sagde at hun skulle op af barnevognen igen, for jeg ville ikke gå 1½ km med en skrigende baby, på kun 4 uger, det har jeg ikke samvittighed til. Jeg er af dem holdning at skriger/græder at barn, der er så lille, så tager man det op, med mindre det er fordi hun drømmer... Min svigerfar siger så: "jeg kan da bare gå med hende, så falder hun i søvn" ØHHH NEJ!! hun falder ikke i søvn, og hun skal IKK ligge og skrige i en barnevogn uden at blive taget op. Så siger han at det tager de nu ikke skade af, og bliver en smule fornærmet over at jeg ved bedst - men det er da mit barn.! Hun har været pyldret i dag i forvejen, og er et helt nyt sted med mange mennesker, så skal hun mærke at hendes mor er der.. ikk??

Nå men inden det her, så sidder han på et tidspunkt med hende i stuen ved siden af en mand der ryger pibe, og jeg sidder i eet par minutter og er liiige ved at sige han skal flytte sig, men vil jo heller ikke fornærme manden som ryger, men jeg KAN ikk holde min kæft til sidst og beder ham om at gå - så kalder han mig sippet????? AAAARGH!! 

Det lyder måske ikke som de helt store probs, men jeg er bare SÅ træt af hans bedrevidenhed (fra midt 80'erne!!) om hvordan man tackler og behandler en baby... Jeg kan ikke slappe af når han er der, for man skal sgu hele tiden holde øje med om hun lige pludselig får stukket eks, en finger med honning i munden, hvilket jeg heller ikk gider ha...

Føler mig på en måde  usikker sammen med ham, for han siger altid et eller andet, som er bedre, eller kommenterer hvad jeg gør og det er jeg bare ved at være så møg træt af - men hvordan siger man sådan noger til en mand på 57?? 

skulle lige ud med tankerne....

God aften til jer.



Åhhh nej altså!! Men et eller andet sted var du måske alligevel forberedt på sådanne konfliket ville komme med ham. Han bliver jo ikke anderledes. Hans holdning er som du selv er indepå meget gammeldags. Det var den inden Alberte kom til verden og det vil den blive ved med at være - desværre... Jeg tror tiden er til at du og din kæreste sætter et par retningslinier op omkring Alberte. Meld det klart ud til svigerfamilien og så må de æde den eller lade være. DU/I skal ikke gå på så meget kompromis for at undgå dårlig stemning. Jeg tror du vil få det meget bedre, hvis du en gang for alle skærer igennem - ikke sikkert de retter sig efter det, men så ved de da hvorfor du fjerne Alberet hvis farfar sidder med hende tæt på en der ryger.

Du får lige en kæmpe  fra mig

Anmeld

24. juni 2010

JacobsMoar

Åh nej, det bekræfter bare alle mine tanker.. Er SÅ, ikke bange, heller ikke nervøs, ved ikke lige hvilket ord man kan bruge, men ... for at min svigermor, min egen mor, min mormor og til dels også Rasmus's mormor bliver nogle bedrevidende tanter.. Vi vil, og kan godt selv. Og jeg VED godt at de gør det i en god mening, men for faen, hvordan får man lige sagt fra overfor dem, og hvordan gør man det UDEN at de bliver skuffede over at vi ikke vil tage i mod deres gode råd ??

 

Mvh. Karina - 23+6

Anmeld

24. juni 2010

Ni-ko-li-ne

BlyViol skriver:

er der ikke en planet hvor man kan sende dem hen??? 

Jeg er så træt af min svigerfar - here goes why:

f.eks... I aften var jeg inviteret til sankt hans middag hos mine svigerforældre, og da kæresten er ude og fiske, skulle jeg selv afsted. Det havde jeg det fint med, og havde også glædet mig til at se min kærestes mors familie igen. 

Alberte, der nu er 4 uger gammel, har haft en dag hvor søvn ikke lige var øverst på prioritetslisten, så hun har været lidt pyldret. Især hvis hun kom i voksiposen, og da den og barnevognen var transportmiddel til sankt hans middag, så skulle hun altså ville være i den i dag.. Hun kom over i den flere gange, men skreg som en stukken gris efter kun 5 minutter i den  Efter 4 forsøg lykkedes det, og hun sov hele vejen ud til dem.. Da hun så har sovet i en haæv time derude, begynder hun at græde. MIN SVIGERFAR tager hende så op og hun bliver rolig (det var fint han gjorde det), så stod han med hende i en time hvor hun sov på armen af ham, og også det var rigtig fint. 

MEN, da vi så skulle hjemad ville hun bare ikke sove, og ligemeget hvad der blev gjort for hende, så ville hun kun være i favnen. Så jeg sagde at hun skulle op af barnevognen igen, for jeg ville ikke gå 1½ km med en skrigende baby, på kun 4 uger, det har jeg ikke samvittighed til. Jeg er af dem holdning at skriger/græder at barn, der er så lille, så tager man det op, med mindre det er fordi hun drømmer... Min svigerfar siger så: "jeg kan da bare gå med hende, så falder hun i søvn" ØHHH NEJ!! hun falder ikke i søvn, og hun skal IKK ligge og skrige i en barnevogn uden at blive taget op. Så siger han at det tager de nu ikke skade af, og bliver en smule fornærmet over at jeg ved bedst - men det er da mit barn.! Hun har været pyldret i dag i forvejen, og er et helt nyt sted med mange mennesker, så skal hun mærke at hendes mor er der.. ikk??

Nå men inden det her, så sidder han på et tidspunkt med hende i stuen ved siden af en mand der ryger pibe, og jeg sidder i eet par minutter og er liiige ved at sige han skal flytte sig, men vil jo heller ikke fornærme manden som ryger, men jeg KAN ikk holde min kæft til sidst og beder ham om at gå - så kalder han mig sippet????? AAAARGH!! 

Det lyder måske ikke som de helt store probs, men jeg er bare SÅ træt af hans bedrevidenhed (fra midt 80'erne!!) om hvordan man tackler og behandler en baby... Jeg kan ikke slappe af når han er der, for man skal sgu hele tiden holde øje med om hun lige pludselig får stukket eks, en finger med honning i munden, hvilket jeg heller ikk gider ha...

Føler mig på en måde  usikker sammen med ham, for han siger altid et eller andet, som er bedre, eller kommenterer hvad jeg gør og det er jeg bare ved at være så møg træt af - men hvordan siger man sådan noger til en mand på 57?? 

skulle lige ud med tankerne....

God aften til jer.



både Martins far og min far er præcis sådan!!!!!

men vi har vidst fået opdraget dem lidt nu.... du skal bare 100% ligeglad med de der kommentarer... vend den om og prøv at forstå at manden ikke tror på at røg er så skadeligt og han tror heller ikke på at gråd i længere tid er skadeligt... det er derfor han ikke forstår dig... og det skal du bare hoppe op og falde ned på...

men lige en anden ting, næste gang hun ikke gider barnevognen, så tjek om det er for varmt dernede, hvis ikke det er det, så prøv at gå en tur... hun er måske ked i en 10 minutters tid.... men vi oplevede det ofte med Nikoline og hvis vi bare var lidt stædige så kom det af sig selv... de små kan godt mærke at man er i tvivl om hvor vidt de skal blive liggende eller ej...

men det er svært.... rigtig svært.... man vil bare det bedste:0)

kan din kæreste ikke tage teten og nævne noget for hans far?

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.