kitty skriver:
Som I måske har læst er min kæreste nyopdaget rask bærer af genet for cystisk fibrose. Vi tænker nu meget over, hvordan det må være i resten af familien? For at han kan blive rask bærer, skal begge forældre så også være det? I det tilfælde er der 4 andre søskende der også kan være bærere af genet.
Er der nogen af Jer, der kender noget til sammenhæng med andre sygdomme? Har man genet for cystisk fibrose, er man så også i risiko-gruppen for andre sygdomme?
Vi er begge meget overraskede, men prøver at samle os om fakta, for at få et realistisk billede af, hvad det betyder for os. Jeg skal selv have taget ny blodprøve i morgen, og ved inden for de næste 6 uger om jeg også er bærer af genet. Muligheden foreligger...
Hej KItty.
Jeg ved ikke super meget om det, men vi har CF i familien. Min moster havde en datter jævnaldrende med mig, som desværre tabte kampen til sygdommen for 1 1/2 år siden, så det er bestemt ikke en sjov sygdom. Jeg har fået en lille datter for 8 uger siden. Da jeg blev gravid undersøgte de ikke om jeg er rask bærer af genet fordi de synes det var for langt ude i familien 
Den burde ikke have andre sygdomme med sig, andet end hvis du har sygdommen i udbrud. Men hvis man har sygdommen kan den have mange ting med sig.. Bl.a. sukkersyge.
Vi har efterfølgende snakket meget om det i familien, og det er kommet frem, at min mormor havde nogle søskende som døde rimelige unge, hvor man dengang mente det var lungebetændelse, men nok har været CF, men uvidende har man troet det var det.
Jeg ved at min moster, som har mistet sin datter, har fået tre børn efterfølgende, og der har de undersøgt med fostervandsprøve hvor vidt de tre også havde sygdommen, men de er alle tre raske
Så de kan altså finde ud af det tidligt i gaviditeten.
Jeg krydser fingre for du ikke er bærer af genet og håber du kan bruge min smule indsigt i sygdommen.
Knus fra Mette