Jeg vidste intet, da jeg havde fået at vide at jeg ikke kunne blive gravid før jeg fyldte 27 ( er 18 år ) eller op efter fordi jeg havde haft klamydia og andre sygdomme på mine æggestokke, så der var kun 0,02 % chance for at jeg kunne lave børn, så jeg stoppede alt der hed prævention fordi det gad jeg ikke spilde penge på, når jeg alligevel ikke kunne noget som helst.
Men da min kæreste havde fødselsdag den 7 november begyndte jeg at få aften kvalme, det var nok bare fordi jeg havde spist for meget overbeviste de mig alle om. da jeg skulle have haft min mens den 1 var jeg blevet mistænksom, men der kunne jo ikke være noget, så ville ikke tjekke, det var nok fordi jeg tænkte for meget på det.
2 uger efter da jeg skulle arbejde en hel weekend fra morgen til aften, fik jeg lige pludselig mave kramper og de indlagde mig på kolding sygehus, dertog de en gravi test på mig, men der var intet at se, kun en smule blære betændelse.
Så de sendte mig hjem igen, jeg havde stadigvæk kvalme, ondt nederst i maven og ryggen ( mens smerter ), mine bryster gjorde ondt, så jeg tænkte nu kommer min mens, meen det gjorde den ikke, jeg skulle have startet i skole den 4 januar men valgte at tage til lægen istedet for, for at få taget en gravi test.
Det var de længste 15 minutter i mit liv! ( jeg vidste inderst inde at der var noget helt galt ) hun kommer ud og kalder mig ind, jeg var helt hvis i hovedet og hørte ikke efter hvad der blev sagt, og der stod hun og sagde til mig at jeg var gravid!
jeg brækkede mig i skralde spanden ved siden af hende og fandt mig selv i læge stolen bagefter med en pose i hånden og 2 syge plejerske ved siden af, "vi skal lige finde ud af hvor langt du er henne, hvornår skulle du sidst have haft din mens" siger hende den ene, jeg fremstammer " den 1 november" "jamen så er du ca. 9 uger henne" siger hende den anden, så jeg fik tid til at få snakket med en sundhedsplejerske dagen efter.
Ringede til min kæreste, der fik jeg bare svaret først: "det snakker vi lige om når jeg kommer hjem" hvor han så ringer bagefter "Er du gravid?!" og måtte så forklare ja det er jeg, så blev der stille i den anden ende, "øhh okay" kom der så, "jamen det er jo godt nok"
- han blev først vred og ked af det da han ikke følte sig klar, men vi glæder os begge nu til at skal være forældre den 20 august <3
- Kristina