tænke sig gravid...

Nu skriver du at du ved hvor hårdt det er at få et barn....... Nej det ved du ikke før du har ét, desværre.

Jeg lærer ALDRIG at forstå hvorfor I unge piger har SÅ travlt med at få børn. Hvad er det I skal nå???? Den tid I har lige nu, friheden, den får I bare aldrig igen - ødelæg det da ikke med at få et barn.

Det er fantastisk at få et barn - bestemt, men det er også et ufatteligt hårdt arbejde. Og tro mig, veninderne vil syntes babyen er sød de første par måneder, men lige så stille vil interessen aftage og så står man altså meget alene. Din kæreste vil begynde at gå i byen som han plejer og dig og baby (som er vågen hver anden time HELE NATTEN) er overladt til jer selv.  

Var selv 25 da jeg fik mit første barn og det syntes jeg faktisk er ganske ungt. Jeg følte jeg stod alene med mange ting, fordi jeg ikke kendte så mange med børn.

Du er atten for pokker, vendt da nogle år endnu, børn skal du jo nok få, men ungdommen får du ikke igen....

HUSK mennesker er forskellige og for dig virkede det bedst at være 25 eller ældre.... Du sys det var hårdt men er kommet igennem det - lad andre føle hvad de mener er rigtigt, hårdt, forkert osv. men alle skal erfare tingene før man blivere klogere....!!!!

Har også hørt om mange der når de accepterede at de ikke ville blive gravide, så vupti stod de med en positiv test. så tror helt sikkert at det spiller en rolle.

Men man må også være ærlig over for sig selv, for når ønsket om børn er så stort er det svært at gemme tankerne om det væk. men selvfølgelig skal det ikke fylde det hele. men de må også gerne være der.

Stjernen87 skriver:

 

HUSK mennesker er forskellige og for dig virkede det bedst at være 25 eller ældre.... Du sys det var hårdt men er kommet igennem det - lad andre føle hvad de mener er rigtigt, hårdt, forkert osv. men alle skal erfare tingene før man blivere klogere....!!!!

 

Nu er det altså levende væsner vi snakker om og ikke et møbel man kan lever tilbage igen, hvis man ikke er tilfreds.

Man skal være 100% sikker på at man er moden nok til at få et barn, inden man sætter dem i verden. Og nej det mener jeg ikke man er når man er 18 - det kræver langt mere livserfaring.

Man kan være 30 og ikke føle sig klar til at få børn, men moden nok det er man, for man vil have en naturlig erfaring med sig, som man altid kan gøre bruge af.

ALT for mange unge piger tror fejlagtigt at det er en romantisk drøm at få et barn.

Kb skriver:

Nu er det altså levende væsner vi snakker om og ikke et møbel man kan lever tilbage igen, hvis man ikke er tilfreds.

Man skal være 100% sikker på at man er moden nok til at få et barn, inden man sætter dem i verden. Og nej det mener jeg ikke man er når man er 18 - det kræver langt mere livserfaring.

Man kan være 30 og ikke føle sig klar til at få børn, men moden nok det er man, for man vil have en naturlig erfaring med sig, som man altid kan gøre bruge af.

ALT for mange unge piger tror fejlagtigt at det er en romantisk drøm at få et barn.

Syntes du skulle tage og oprette et emne om det i stedet for at spamme hendes tråd. Nu kender du hende ikke, og du aner intet om hvor moden hun er. Lad være med at dømme folk.

Jeg er 19, har hus, hund, katte, forlovede og 3 bonus børn hver anden weekend, nogle gange oftere. Og jeg vil da syntes at jeg er moden nok til at sætte et barn i verden.

o1Mutte skriver:

 

Syntes du skulle tage og oprette et emne om det i stedet for at spamme hendes tråd. Nu kender du hende ikke, og du aner intet om hvor moden hun er. Lad være med at dømme folk.

Jeg er 19, har hus, hund, katte, forlovede og 3 bonus børn hver anden weekend, nogle gange oftere. Og jeg vil da syntes at jeg er moden nok til at sætte et barn i verden.

Du har helt ret... Vi tager den et andet sted 

Kb skriver:

Du har helt ret... Vi tager den et andet sted 

Super

Hej med dig.

Uh - jeg kender det med at være skruk! Der er mange der siger, at man ikke må tænke på det, for så sker der ikke noget. Det er jeg ret uenig i.

Når man føler sig klar til at blive mor, så er det en stor ting, og en beslutning der vil ændre ens liv for evigt. Derfor er det noget man naturligt tænker meget på. Desuden har man måske været undervejs med beslutningen, jeg ventde eksempelvis et par år pga uddannelse etc. Da vi så endelig gik igang, så tænkte jeg på det DAG og NAT! Og vi blev gravide med det samme, efter 1-2 mdr.

Vi mistede desværre vores søn, da han blev født i 5. måned. Vi er nu gået i gang igen, og fordi vores kære holder af os og ikke ønsker at se os skuffede, hører jeg HVER DAG: "Lad nu være med at tænke på det, så sker det aldrig!". Dette kommer ALTID (sjovt nok) fra mine veninder med børn, der blev gravide meget hurtigt.

Det jeg egentligt ville sige med alt dette er: Jeg tror ikke på, at det mindsker ens chancer for 2 streger, at ens hoves er fyldt med babytanker.

Tankespind: Idag, hvor rigtig mange babyer er nøje planlagte - hvordan kan kvinderne så overhovedet blive gravide??? Jeg tror MERE det handler om, at det FØLES længere, fordi man glæder sig hele tiden - og bliver utroligt skuffet når man får den åndssvage menstruation

Held og lykke - lad os se hvem der kommer først!

Jeg blev gravid da jeg havde opgivet at blive gravid, opgivet at jeg nogensinde sku være mor... Havde indstillet mig på at sku låne vennernes børn, og ku da os se den klare fordel, dem kan man aflevere når de skider og skriger, hehe

Havde os selv ønsket at blive mor siden jeg var teenager, så det  var mange års drømme jeg havde opgivet...

Men ikke for at tvære i noget, så er jeg nu glad for at jeg ikke blev teenage mor, men at det først lykkedes da jeg var på den forkerte side af 25  Vi er selvf alle forskellige, og jeg siger SLET ikke at du ikke kan blive en god mor fordi du er ung, men jeg ville ikke have været foruden alle de oplevelser jeg fik i stedet, og er også en del mere moden og klar til det ansvar, end jeg var dengang... (jeg siger ikke at det gælder dig, men sådan er det for mig)

Håber det lykkes for dig, men tror også at du skal slappe af med drømmene, for det er vist ret alm kendt at hvis man går for meget op i det, så kan slet og ret dét, udskyde en graviditet

Kb skriver:

Nu skriver du at du ved hvor hårdt det er at få et barn....... Nej det ved du ikke før du har ét, desværre.

Jeg lærer ALDRIG at forstå hvorfor I unge piger har SÅ travlt med at få børn. Hvad er det I skal nå???? Den tid I har lige nu, friheden, den får I bare aldrig igen - ødelæg det da ikke med at få et barn.

Det er fantastisk at få et barn - bestemt, men det er også et ufatteligt hårdt arbejde. Og tro mig, veninderne vil syntes babyen er sød de første par måneder, men lige så stille vil interessen aftage og så står man altså meget alene. Din kæreste vil begynde at gå i byen som han plejer og dig og baby (som er vågen hver anden time HELE NATTEN) er overladt til jer selv.  

Var selv 25 da jeg fik mit første barn og det syntes jeg faktisk er ganske ungt. Jeg følte jeg stod alene med mange ting, fordi jeg ikke kendte så mange med børn.

Du er atten for pokker, vendt da nogle år endnu, børn skal du jo nok få, men ungdommen får du ikke igen....

Er så uenig! Jeg fik barn som 23 årige, fordi vi følte for det, og livet stopper jo ikke pga. et barn, men gør det da meget rigere på mange områder... og det er da nok det bedste ever.

Har aldrig været vågen hver 2 time, så det er da godt nok forskelligt..

Ja VI kan ikke gå på druk hver weekend, har jeg hellere ikke behov for mere, den tid har jeg haft..

Venner der falder fra, ja - men nye kommer til..

Fedt at være ung mor - GO FOR IT

Trinehw skriver:

 

Er så uenig! Jeg fik barn som 23 årige, fordi vi følte for det, og livet stopper jo ikke pga. et barn, men gør det da meget rigere på mange områder... og det er da nok det bedste ever.

Har aldrig været vågen hver 2 time, så det er da godt nok forskelligt..

Ja VI kan ikke gå på druk hver weekend, har jeg hellere ikke behov for mere, den tid har jeg haft..

Venner der falder fra, ja - men nye kommer til..

Fedt at være ung mor - GO FOR IT

Nu syntes jeg at der er en stor forskel på at blive mor som 18 årig og som 23 årig. De piger jeg tænker på er teenagerne. 

Jeg syntes da også en pige på 20 er en ung mor, men syntes alligevel at der er en betydelig forskel på hvor man er i livet som 18 og 20 årig.

De fleste vil som 20 årig fx, have nået at få en mellem lang uddannelse, så de kan forsørge sig selv og det barn de ønsker sig - blot for at nævne en ting.

Nå men det var slet ikke hér denne snak skulle tages, som 01mutte også pointer