tænke sig gravid...

Hej alle, nu er jeg ved at blive sindssyg, jeg tænker på at blive gravid KONTANT!! og hele tiden.. Jeg har en fast kæreste og vi bor sammen og han vil også gerne have et barn snart.. Jeg ser babyer,gravide, barnevogne og alle de ting overalt..

Jeg sidder og googler om babyer, kigger på babytøj, går i babysam, tænker på det hele tiden..

Var ude ved min kærestes og mine gode vennerpar som lige har fået en lille søn, og min kæreste skulle holde ham, smeltede mit hjerte bare!

og da jeg holdte deres søn kunne jeg bare mærke helt inde i hjertet at det var det helt rigtige for mig, gik med ham på armen i 10 minutters tid da de andre var en lille tur ude i haven, og jeg gik og smilede konstant for mig selv..

Jeg véd gode hvordan det vil blive hvis vi bliver gravide.. mht hvor hårdt det er osv.. :-)

Nåh, mit spørgsmål er nu:

Kan man nedsætte chancerne for at blive gravide ved at jeg konstant tænker på at blive gravid hele tiden???

 Nina Sophia

At tænke så meget på det kan sagtens hæmme, så det bliver lidt sværere.

Så prøv at slap af og nyd hinanden, så kommer det lige pludselig

Hm okay, tænkte det nok..

Jeg skal prøve, selv om det godt nok er svært..

Jeg tror helt klart det kan hæmme en, om det er bevist ved jeg ikke, vi prøvede rigtig længe på at få Liam, og først da jeg havde accepteret at der garanteret gik MEGET længe så vupti, jeg var gravid Sindet kan bilde kroppen mange ting ind!

Enig med de andrea   Held og lykke med projektet!

taaaak

jeg må nok prøve at finde noget andet at tænke på

Nu skriver du at du ved hvor hårdt det er at få et barn....... Nej det ved du ikke før du har ét, desværre.

Jeg lærer ALDRIG at forstå hvorfor I unge piger har SÅ travlt med at få børn. Hvad er det I skal nå???? Den tid I har lige nu, friheden, den får I bare aldrig igen - ødelæg det da ikke med at få et barn.

Det er fantastisk at få et barn - bestemt, men det er også et ufatteligt hårdt arbejde. Og tro mig, veninderne vil syntes babyen er sød de første par måneder, men lige så stille vil interessen aftage og så står man altså meget alene. Din kæreste vil begynde at gå i byen som han plejer og dig og baby (som er vågen hver anden time HELE NATTEN) er overladt til jer selv.  

Var selv 25 da jeg fik mit første barn og det syntes jeg faktisk er ganske ungt. Jeg følte jeg stod alene med mange ting, fordi jeg ikke kendte så mange med børn.

Du er atten for pokker, vendt da nogle år endnu, børn skal du jo nok få, men ungdommen får du ikke igen....

Ps. enmet/spørgsmålet handler ikke om hvor gammel hun er 

tak

Low skriver:

Ps. enmet/spørgsmålet handler ikke om hvor gammel hun er