Hej der!
Snakken om religion kan være en svær og ubarmhjertig debat! Det lader til, at folk på denne side formår at vise hinanden respekt og det er virkelig en egenskab at have! Nå, nok ros for i dag
Jeg er agnostiker! Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, men jeg tror ikke på nogle af de skrevne eller nuværende fortolkninger af dette!
Alligevel har jeg valgt, at skulle giftes i kirke og mine børn skal også døbes. Der er selvfølgelig en lang tradition for ovenstående ting og det er naturligvis en del af mit valg, men egentlig så vil jeg sige, at selvom at jeg ikke tror på, at Jesus lavede vand til vin og blev korsfæstet, genopstod osv, så tror jeg stadig på en lang række af budskaberne i Biblen.
Man kan sige, at de 10 bud er grundlæggende for vores samfund. Vi tror på, at det er de rigtige værdier at videregive til vores børn, samt det at vi lever i et samfund, hvor vores regler og love siger det samme!
Endvidere synes jeg begrebet næstekærlighed er noget som også fylder meget i mit liv! Specielt i denne tid, hvor det bliver mere og mere moderne, at være egoistisk og selvcentreret! Jeg tror det er vigtigt, at man reflekterer over hvor godt man har det i sit liv og så forsøger ar hjælpe andre til at opnå samme livsglæde (hvis altså man har resurserne til det)
det var min mening - jeg glæder mig til at høre flere af jer andres!
Anmeld