Hej allesammen.
Spændende diskussionsemne!
Det er svært at forklare, hvad jeg tror på, når jeg er opfostret med troen.
Min familie er rimelig reigiøs. De er kristne på den stille og rolige måde. Mine bedsteforældre er stærkt indremissionske. Dette tog min mor helt-helt afstand fra og flyttede til den anden ende af landet.
Så jeg er opfostret med kristen religion. Jeg kalder mig selv for "handlingskristen" (ud fra apostlen Paulus). Det vil sige at min religion er hvad jeg gør, ikke at jeg absolut skal tro på skrifternes ordlyd.
Jeg beder ikke bordbøn eller går i kirke hver søndag, men jeg tror på at der er en Gud, en profet, et form for liv efter døden og højere mening. Denne højere mening/Gud virker som en ledetråd og principperne om tilgivelse og næstekærlighed vil jeg gerne give videre til mine børn en dag - på den blide måde, jeg selv har lært det.
Og hvis, der skete forfærdelige ting i mit liv, ville jeg ikke undvære religionen og kirken
G´nat
Anmeld