Hej Piger...

Det er alt for længe siden jeg har skrevet her inden... men overskudet har bare ikke været der. Der er sket så meget her hjemme at jeg ikke rigtig har kun nå alt det jeg gerne ville... Jeg er startet i praktik hvilket jeg er super glad for, mit pratik sted er bare kanon godt, super dygtige og søde kollegar jeg har fået mig. Og de giver mig virklig plads til at være elev selvom jeg har arbejdet inden for faget i flere år. Jeg har sendt min ansøning om at gå vidre og læse til assisten ind, så må vi se der skal være samtaler til agust, for jeg får jo voskeløn og det kan jeg forsætte med hvis jeg bliver optaget....

Men jeg har fulgt med på side linen og kan jo se at i alle klare jer godt for det meste og hvis ikke står alle klar her inde med varme og støttende ord.

Her hjemme står jeg op nu ved 5tiden for at nå det hele, møder kl 7 efter at have aflevet pigerne idp. Kl 25 er det fyr aften og så ellers afted for at hente pigerne, hjem hvis ikke der lige skal handlse ind. Hygge lidt lave mad, putte pigerne, rytte op, gøre klar til næste dag og så bare falde om på sofaen... Ja det er ikke det mest spænden der sker her for tiden, den køre bare på rutinen pt.

Lige en update med hensyn til min søster som jo havde en garvidt uden på livmoren for ca 6mdr siden, hun er blevet opperet her d.2 juni hvor de fjerende den ene æggeleder og fandt ud af den anden er fuld med cyster og arvvæv. Så hun ved ikke endnu om hun kan få børn på naturligvis, men jeg krydser finger for hende...Men hun har det bedre nu, hun havde tabt sig over 12kg ufrivilligt, så hun ligner noget der er løgn hun er alt alt for tynd så nu håber jeg hun kan tage lidt på igen og få livsglæden tilbage.

Min mor er et afsluttet kapitel her hjemme, har vist fortalt om vores problmer før men nu er det helt slut. Jeg ringede til hende og inviterde hende her op så vi kunne løse alle de problemer der nu var, men hendes kommentar var alt hun ikke havde overskud til det lige pt. Så tænker jeg bare okay, men hun kan være sammen med både min søster og bror men hun kan ikke kommer her op. Jeg føler mig meget svigtet af min mor for hun har indrirekte bedt mig om at vælge mellem min mand og hende. Og jeg har alse valgt min mand.... Jeg kan ikke forstå at hun vælger at gå glip af sin børnebørn for det sker jo noget hver dag med dem.... puha det er helt ådt at skrive om for har ikke snakket med nogen om det, Miakel ved godt jeg ikke har det så let, men jeg har ikke lyst til han skal vide hvordan jeg går og har det for grunden til det her med min mor er jo pga af ham og jeg vil ikke have han skal føle skyld eller noget..... Ups det blev vist langt.. men jeg ville bare lige dele med jer hvad jeg går og laver her hjemme...

Jeg ved hæfter lige lidt eller mange billeder af pigerne her fra de sidste dage...

KNUS TIL JER ALLE SAMMEN

Dejligt at høre lidt fra dig Fie..................og får lige lyst til at sige til dig, at du skal passe lidt på dig selv, søde. Vis Michael hvor ked af det du er.............. ellers er det som en trykkoger, der lige pludselig koger over. Det er aldrig nemt at have problemer med familien..............har selv været igennem lange perioder, hvor jeg ikke har haft kontakt med min mor. Så kender godt til smerten.

Hvor bliver tøserne dog store............dejlige billeder.

SKØNT at høre fra dig igen.... Du er ikke glemt, selvom du er stille i en tid.

Jeg tror vi alle har op og nedturs-perioder, hvor vi er mere og mindre aktive .....jeg selv inklussiv ihvertfald.

Jeg kan SÅ GODT forstå dit valg!! ....For sikke et rådent dilemma at stå i, at skulle vælge mellem sit bagland (mor), dér hvor man kommer fra og er opfostret og så på sin EGEN nye selvvalgte familie. Bare det at føle sig presset til et valg, ville få mig til at vælge dén fra, som lod mig stå i situationen at skulle vælge. For det er bare ikke et valg som nogen ør skulle tage. Man bør leve med begge!! ....Også selvom der måtte være grunde til, at de ikke umiddelbart kom helt suverænt ud af det med hinanden - Det må man så LÆRE, eller også bare acceptere, at én man holder af, har valgt at elske BEGGE personer, så derfor SKAL man bare kunne holde hinanden ud for den persons skyld - fordi man elsker vedkomne (i dette tifælde dig) nok til at tollerere og acceptere hinanden.

Han er faren til dine børn !!! - Hvad bilder hun sig ind, at sætte sig imellem, og indirekte bede dig om at vælge ham fra, eller hende. Det er da et umuligt valg. Og udfaldet var blevet det samme her, hvis det var mig i dit sted. INGEN skal tvinge mig til at vælge fra blandt dem jeg elsker!! ....Så må vedkomne der ikke kan leve med, at jeg har valgt min partner jo desværre leve uden mig.

Men sikke et kedeligt udfald. Og træls at du har skulle stå med det.
Jeg er sikker på, at din mand vil høre DIN version af historien og godt kunne forstå dit valg (og blive rørt ved at vide, at du faktisk ikke viger fra hans side) ....så hvis du spørger mig, så begår du en fejl ved at tie overfor ham. Det er jo netop, når man har det svært, at man behøver sin mand til at bakke en op, og trøste. Og det er jeg da nærmest slet ikke i tvivl om, at din mand ville gøre!

Dine piger er fantastiske. Jeg syntes faktisk at de ser ud til at være blevet lidt længere, siden sidst jeg så billeder af dem. Der skal ikke gå ret lang tid, mens de er små, før der sker en masse med dem. Og når ikke man ser dem så tit, så bliver det endnu tydligere, at de er vokset og blevet større.

Jeg håber at du kan gå sommeren i møde uden at skulle bære på fortvivlelse.
Det er et tab at "skulle vælge sin mor fra" - men det er altså i sidste ende HENDE der mister en masse, og ikke dig. Og pigerne er såmænd også bedre tjent uden, hvis ikke hun kan finde ud af at priotere dem og Jer højere. Det gør ondt. Men det er jo lidt HENDE der skaber situationen....... Jeg håber at alt bliver bedre. Eller om ikke andet, at det vil blive nememre og leve med, at tingene så må være sådan fremover.

Knus fra Katrine + Bianca og Celina.

Hej søde FIe... Åh jeg bliver da helt ked af at høre det er så skidt mellem dig og din mor. Man ´burde ikke skulle vælge mellem to man elsker så højt. Men jeg har stor respekt for at du valgte din mand for det har ikke været nemt at skulle vælge sin mor fra. Jeg håber ikke det er en permanent situation og at I senere måske kan finde hinanden igen. Men du skal da ud med al den tristhed inde i dig søde. Og det kan din mand da også godt forstå. Han ved jo godt det ikke er hans skyld at din mor vælger dig/jer fra. Du skal have lov til at være ked af det for hvis du holder det hele inde i dig selv ramler det for dig på et tidspunkt. Indestængte følelser er det dårligste man kan gøre for sig selv. Ud med det søde. Tæsk en pude og skæld den ud og så tillad dig selv at være ked af det.

Og til sidst. Jeg er bare super forelsket i dine dejlige piger. Kunne ikke helt lade være med at grine, for (ja nu kan jeg jo ikke se forskel) en af dine dejlige tøser ligner Carla. Hi hi.... Billede 4, 21 ot det allersidste. Hi hi...

Hej søde.

Jeg forstår udmærket dit valg, og vil erklære mig helt enig med Katrine (JustAnotherName), så er jeg fri for at skrive nøjagtigt det samme.

Men puha hvor kan jeg godt forstå, at det gør dig ked af det... Jeg håber at hun en dag vil komme til fornuft, og at du så er klar til at tage imod hende...

Men du skal i hvert fald have et stort trøstekram herfra.

Og hvor er jeres tøser altså bare dejlige. De ser så frække ud. Kanon billeder... især dem hvor en af dem sidder med hunden.. (ja, jeg kan så heller ikke lige se, hvem der er hvem).

MORJESPERSEN skriver:

Det er alt for længe siden jeg har skrevet her inden... men overskudet har bare ikke været der. Der er sket så meget her hjemme at jeg ikke rigtig har kun nå alt det jeg gerne ville... Jeg er startet i praktik hvilket jeg er super glad for, mit pratik sted er bare kanon godt, super dygtige og søde kollegar jeg har fået mig. Og de giver mig virklig plads til at være elev selvom jeg har arbejdet inden for faget i flere år. Jeg har sendt min ansøning om at gå vidre og læse til assisten ind, så må vi se der skal være samtaler til agust, for jeg får jo voskeløn og det kan jeg forsætte med hvis jeg bliver optaget....

Men jeg har fulgt med på side linen og kan jo se at i alle klare jer godt for det meste og hvis ikke står alle klar her inde med varme og støttende ord.

Her hjemme står jeg op nu ved 5tiden for at nå det hele, møder kl 7 efter at have aflevet pigerne idp. Kl 25 er det fyr aften og så ellers afted for at hente pigerne, hjem hvis ikke der lige skal handlse ind. Hygge lidt lave mad, putte pigerne, rytte op, gøre klar til næste dag og så bare falde om på sofaen... Ja det er ikke det mest spænden der sker her for tiden, den køre bare på rutinen pt.

Lige en update med hensyn til min søster som jo havde en garvidt uden på livmoren for ca 6mdr siden, hun er blevet opperet her d.2 juni hvor de fjerende den ene æggeleder og fandt ud af den anden er fuld med cyster og arvvæv. Så hun ved ikke endnu om hun kan få børn på naturligvis, men jeg krydser finger for hende...Men hun har det bedre nu, hun havde tabt sig over 12kg ufrivilligt, så hun ligner noget der er løgn hun er alt alt for tynd så nu håber jeg hun kan tage lidt på igen og få livsglæden tilbage.

Min mor er et afsluttet kapitel her hjemme, har vist fortalt om vores problmer før men nu er det helt slut. Jeg ringede til hende og inviterde hende her op så vi kunne løse alle de problemer der nu var, men hendes kommentar var alt hun ikke havde overskud til det lige pt. Så tænker jeg bare okay, men hun kan være sammen med både min søster og bror men hun kan ikke kommer her op. Jeg føler mig meget svigtet af min mor for hun har indrirekte bedt mig om at vælge mellem min mand og hende. Og jeg har alse valgt min mand.... Jeg kan ikke forstå at hun vælger at gå glip af sin børnebørn for det sker jo noget hver dag med dem.... puha det er helt ådt at skrive om for har ikke snakket med nogen om det, Miakel ved godt jeg ikke har det så let, men jeg har ikke lyst til han skal vide hvordan jeg går og har det for grunden til det her med min mor er jo pga af ham og jeg vil ikke have han skal føle skyld eller noget..... Ups det blev vist langt.. men jeg ville bare lige dele med jer hvad jeg går og laver her hjemme...

Jeg ved hæfter lige lidt eller mange billeder af pigerne her fra de sidste dage...

KNUS TIL JER ALLE SAMMEN

dejligt at høre at det hele kører derud af:0)  jeg synes altså du skal tale lidt med Michael om hvordan du har det:0) det hjælper... Og nej han skal ikke føle skyld eller noget i den dur... Men derfor kan i godt dele sorgerne, så du ikke går og tænker over det alene!

hvor er tøserne bare skønne!

Anna-jonas skriver:

Dejligt at høre lidt fra dig Fie..................og får lige lyst til at sige til dig, at du skal passe lidt på dig selv, søde. Vis Michael hvor ked af det du er.............. ellers er det som en trykkoger, der lige pludselig koger over. Det er aldrig nemt at have problemer med familien..............har selv været igennem lange perioder, hvor jeg ikke har haft kontakt med min mor. Så kender godt til smerten.

Hvor bliver tøserne dog store............dejlige billeder.

Nej det er aldrig rart at være uvenner med sin mor og så selt ikke pga af hendes nye kærsten, det er ham der ikke kan lide Miakel. Så mener hun, min mor, at jeg bare skal begsøge dem med pigerne og unden Miakel. Men der går min grænse...... Jeg kan godt mærke på mig selv at det er ved at udvikle sig til had.... og jeg tror ikke der er nogen vej tilbage så længe hun er sammen med hendes nuværdende kærste. Men som sagt er det jo hende der mister meget... men jeg savner sku min mor, ja jeg bruger min svigermor rigtig meget meeeeeeeeeen det er alser ikke det samme som ens mor.

Og der sker bare så meget med pigerne og deres udvikling. Jeg har været bange for at de ville være meget bagefter nu da de om før tid, det er de nok også jeg ved ikke helt hvad de skal i en alder af 15mdr men jeg kan høre de ikke helt kan det samme som andre hvad angår sprog, de har helt deres eget unikke sprog med hinannen. I dag sagde Amalie goddag goddag goddag, for første gang.... Ja det kan nok aldrig vare før de snakker løs, eller det håber jeg da ikke. De er stadigvæk helt færdige efter en dag i dp og til tider går de i seng allerde kl 18, det er mest de dage de er i legestue hvor der har været extra mange sanse indtryk, det er også disse dag de er mest pyllret men det siger sig selv....

Jeg så lige dine billeder af dine bade princesser og må bare lige sig

JustAnotherName skriver:

SKØNT at høre fra dig igen.... Du er ikke glemt, selvom du er stille i en tid.

Jeg tror vi alle har op og nedturs-perioder, hvor vi er mere og mindre aktive .....jeg selv inklussiv ihvertfald.

Jeg kan SÅ GODT forstå dit valg!! ....For sikke et rådent dilemma at stå i, at skulle vælge mellem sit bagland (mor), dér hvor man kommer fra og er opfostret og så på sin EGEN nye selvvalgte familie. Bare det at føle sig presset til et valg, ville få mig til at vælge dén fra, som lod mig stå i situationen at skulle vælge. For det er bare ikke et valg som nogen ør skulle tage. Man bør leve med begge!! ....Også selvom der måtte være grunde til, at de ikke umiddelbart kom helt suverænt ud af det med hinanden - Det må man så LÆRE, eller også bare acceptere, at én man holder af, har valgt at elske BEGGE personer, så derfor SKAL man bare kunne holde hinanden ud for den persons skyld - fordi man elsker vedkomne (i dette tifælde dig) nok til at tollerere og acceptere hinanden.

Han er faren til dine børn !!! - Hvad bilder hun sig ind, at sætte sig imellem, og indirekte bede dig om at vælge ham fra, eller hende. Det er da et umuligt valg. Og udfaldet var blevet det samme her, hvis det var mig i dit sted. INGEN skal tvinge mig til at vælge fra blandt dem jeg elsker!! ....Så må vedkomne der ikke kan leve med, at jeg har valgt min partner jo desværre leve uden mig.

Men sikke et kedeligt udfald. Og træls at du har skulle stå med det.
Jeg er sikker på, at din mand vil høre DIN version af historien og godt kunne forstå dit valg (og blive rørt ved at vide, at du faktisk ikke viger fra hans side) ....så hvis du spørger mig, så begår du en fejl ved at tie overfor ham. Det er jo netop, når man har det svært, at man behøver sin mand til at bakke en op, og trøste. Og det er jeg da nærmest slet ikke i tvivl om, at din mand ville gøre!

Dine piger er fantastiske. Jeg syntes faktisk at de ser ud til at være blevet lidt længere, siden sidst jeg så billeder af dem. Der skal ikke gå ret lang tid, mens de er små, før der sker en masse med dem. Og når ikke man ser dem så tit, så bliver det endnu tydligere, at de er vokset og blevet større.

Jeg håber at du kan gå sommeren i møde uden at skulle bære på fortvivlelse.
Det er et tab at "skulle vælge sin mor fra" - men det er altså i sidste ende HENDE der mister en masse, og ikke dig. Og pigerne er såmænd også bedre tjent uden, hvis ikke hun kan finde ud af at priotere dem og Jer højere. Det gør ondt. Men det er jo lidt HENDE der skaber situationen....... Jeg håber at alt bliver bedre. Eller om ikke andet, at det vil blive nememre og leve med, at tingene så må være sådan fremover.

Knus fra Katrine + Bianca og Celina.

Jeg fatter helre ikke min mor har sat mig i denne sitiaton, for hun ved jo ligesom det er hende der taber. Men hun mener at det er min skyld vi ikke ses, for jeg kan da bare komme forbi med pigerne og uden manden. MEN her bliver jeg bare så pisse sur og ked af det... jeg kunne aldrig finde på at byde hende det samme hvis jeg ikke kunne lide hendes kærste.... Men min mor er ved at leve sin ungdom på ny,jeg kan slet ikke kende hende. er faktis lidt flov ved at kende hende, nu vil hun have lavet en ring i brystet og hun render rundt med kris malling og høje hælle hvilket hun aldrig har gjorde siden i hendes dage før mig... Syndes det er underligt at hun skulle vente til hun blev 51år med at gøre dette. Men det er nok mig der er gald på den.... Det er nok den nye mode...

Jeg har snakket lidt med Miakel om det men det er ski ikke nemt at sætte ord på det jeg føler, det er kun min mor der ville forstå det 100%, det er så svært at forklare ham. Men Jeg har prøvet at snakke lidt om det og han siger han støtter mig 100% og i de valg jeg tager, men han vil jo aldrig kunne forstå det helt for han har ikke selv prøvet det. Og jeg tror også på det er noget andet når man er en pige... ikke at jeg ved det men tror det bare. Jeg tror desværre ikke jeg løser problemet med min mor så længe jeg er gift med Miakel... men jeg har ikke i sinde at lade mig skille.. og så spurte hun mig for noget tid siden da vi stadig snakkede sammen om jeg ikke snart skulle skilles for Miakel var ikke manden i mit liv efter hendes menning....

Endnu en grund til at lade hende køre hendes liv og jeg mit.... men det er alser ikke det samme at snakke med sin svigermor som det er med sin mor selvom vi har et forhold mor-datter....

michella80 skriver:

Hej søde FIe... Åh jeg bliver da helt ked af at høre det er så skidt mellem dig og din mor. Man ´burde ikke skulle vælge mellem to man elsker så højt. Men jeg har stor respekt for at du valgte din mand for det har ikke været nemt at skulle vælge sin mor fra. Jeg håber ikke det er en permanent situation og at I senere måske kan finde hinanden igen. Men du skal da ud med al den tristhed inde i dig søde. Og det kan din mand da også godt forstå. Han ved jo godt det ikke er hans skyld at din mor vælger dig/jer fra. Du skal have lov til at være ked af det for hvis du holder det hele inde i dig selv ramler det for dig på et tidspunkt. Indestængte følelser er det dårligste man kan gøre for sig selv. Ud med det søde. Tæsk en pude og skæld den ud og så tillad dig selv at være ked af det.

Og til sidst. Jeg er bare super forelsket i dine dejlige piger. Kunne ikke helt lade være med at grine, for (ja nu kan jeg jo ikke se forskel) en af dine dejlige tøser ligner Carla. Hi hi.... Billede 4, 21 ot det allersidste. Hi hi...

Nej det er ikke nemt at tage sådan et valg, men jeg syndes min mor gjorde det meget nemt for mig. For jeg ville aldrig vælge min mand fra med mindre han var ond ved pigerne eller mig hvilkket han ikke er tværdigmod forguder han os heler tiden. Men det er ski meget trist at stå her med sine små 27år og vide man ikke skal snakke med sin mor resten af sit liv... og jeg er meget fast i det jeg har besluttet efter alt det hun har sagt og gjordt.

Jeg har snakket lidt med manden om det og han er der selvfølige 100% men han vil aldrig kunne forstå det 100% for han har jo ikke stået i samme situation... men det er dejligt at vide han er der for mig og pigerne...

På billede 4 ser du en Lauramus og på de andre to en Amaliemus...

bondepigen skriver:

Hej søde.

Jeg forstår udmærket dit valg, og vil erklære mig helt enig med Katrine (JustAnotherName), så er jeg fri for at skrive nøjagtigt det samme.

Men puha hvor kan jeg godt forstå, at det gør dig ked af det... Jeg håber at hun en dag vil komme til fornuft, og at du så er klar til at tage imod hende...

Men du skal i hvert fald have et stort trøstekram herfra.

Og hvor er jeres tøser altså bare dejlige. De ser så frække ud. Kanon billeder... især dem hvor en af dem sidder med hunden.. (ja, jeg kan så heller ikke lige se, hvem der er hvem).

Tak for din krammer det varmer altid...

Det er Amalie der sider sammen med Linda,hunden....Og de er meget frække de laver ulykker hele tidenog når jeg så opdager dem eller siger at de ikke må hvad de har gang i, griner de mig bare op i hovdet.... Ikke sjovt hvis man virklig skal se sur ud....

Godt jeg har en mand der er der for mig og pigerne ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham..