Om at blive mor...

Jeg synes det var meget mærkeligt at blive mor. Jeg havde prøvet at forberede mig på at jeg skulle være mor, at jeg skulle opleve den her kærlighed og lykke som man kun oplever som mor. Desværre rammer virkeligheden rigtig hurtigt og usikkerheden på om man er god nok, om man gør det rigtige og om hvad andre folk tænker den slog mig ud. Jeg havde en overbevisning om at min søn ikke måtte græde. Kommunen havde en obs på mig fordi jeg har haft en del psykiske problemer, De skulle tjekke at jeg klarede det som jeg skulle og at jeg forstod mit barn behov. Det stressede mig og det gjorde også at min søn græd endnu mere fordi jeg var så usikker. Der var flere gange hvor jeg virkelig var bange for at de ville tage ham fra mig, men så alligevel vidste jeg også godt at de ikke bare gør det uden grund.

Jeg har ikke mogen obs i dag og jeg klare det med ros og guldstjerne fra alle de kloge mennesker, men men men stressen sidder stadig i mig. Jeg bebrejder lidt kommunen for at jeg ikke kunne amme da min dreng var lille. Det er ikke noget jeg får noget ud af, men det er en følelse jeg ikke bare gemmer væk.

Jo det er da dejligt at være mor, men man har brug for ro...

hc=k skriver:

Jeg synes det var meget mærkeligt at blive mor. Jeg havde prøvet at forberede mig på at jeg skulle være mor, at jeg skulle opleve den her kærlighed og lykke som man kun oplever som mor. Desværre rammer virkeligheden rigtig hurtigt og usikkerheden på om man er god nok, om man gør det rigtige og om hvad andre folk tænker den slog mig ud. Jeg havde en overbevisning om at min søn ikke måtte græde. Kommunen havde en obs på mig fordi jeg har haft en del psykiske problemer, De skulle tjekke at jeg klarede det som jeg skulle og at jeg forstod mit barn behov. Det stressede mig og det gjorde også at min søn græd endnu mere fordi jeg var så usikker. Der var flere gange hvor jeg virkelig var bange for at de ville tage ham fra mig, men så alligevel vidste jeg også godt at de ikke bare gør det uden grund.

Jeg har ikke mogen obs i dag og jeg klare det med ros og guldstjerne fra alle de kloge mennesker, men men men stressen sidder stadig i mig. Jeg bebrejder lidt kommunen for at jeg ikke kunne amme da min dreng var lille. Det er ikke noget jeg får noget ud af, men det er en følelse jeg ikke bare gemmer væk.

Jo det er da dejligt at være mor, men man har brug for ro...

Puhh kan ikke have været rart  Godt at du har det godt igen.

den første månede var sindsyg hår for min lille dreng ville ikke sove jeg fik lungebetændelse og en virus oven i kom til af smitte min kæreste så vi var virkelig døde og ja søvn hiihihihi men han er sku en dejllig lille skat... og fortryder det aldrig men ingen skal komme og sige den første månede er virkelig nem for alle ting bliver forandret og stedet for to er man 3 eller flere...

dorthemus skriver:

 

Puhh kan ikke have været rart  Godt at du har det godt igen.

Det var bestemt ikke rart og jeg føler at jeg er gået glip af en helt masse af det der babyhygge som jeg hører om. Men så igen jeg er blevet en stærkere person ved det og vil ikke være sur over det for det kan desværre ikke ændres.

Jeg elsker min datter så højt, men den 1.mdr hvor hun ikke tog på og bare skreg og skreg og så var vi indlagt nogle dage ovs, der er altså bare nogle dage hvor jeg har ledt efter byttemærket for NØØØJ! det var hårdt

Man får at vide før man får børn ovs. at det er hårdt og alting, men der var nogle der glemte at fortælle det var SÅ HÅRDT

Men nu hvor hun er 2 mdr. er hun mere vågen og sover 5-6 timer om natten, så overskudet er vendt tilbage for fuld gardin synes jeg...

lillespurv19 skriver:

Jeg elsker min datter så højt, men den 1.mdr hvor hun ikke tog på og bare skreg og skreg og så var vi indlagt nogle dage ovs, der er altså bare nogle dage hvor jeg har ledt efter byttemærket for NØØØJ! det var hårdt

Man får at vide før man får børn ovs. at det er hårdt og alting, men der var nogle der glemte at fortælle det var SÅ HÅRDT

Men nu hvor hun er 2 mdr. er hun mere vågen og sover 5-6 timer om natten, så overskudet er vendt tilbage for fuld gardin synes jeg...

Hvis nu du havde fået af vide at det var SUPER MONSTER HÅRDT, er det bare ikke det samme at få det af vide som pludselig at stå i det vel?

Laulund87 skriver:

Hvis nu du havde fået af vide at det var SUPER MONSTER HÅRDT, er det bare ikke det samme at få det af vide som pludselig at stå i det vel?

nej det er rigtig nok!

Den her tråd er simpelthen guld værd for sådan en førstegangsmor som mig  Jeg synes nemlig også det er hårdt..alle de bekymringer man gør sig hele tiden og den usikkerhed på om dét man gør nu også er det rigtige, gråden (babys og ens egen), søvnmanglen og dét at ens tilværelse pludselig er vendt 180 grader på hovedet  

Men det er også dejligt og jeg elsker min lille datter på en måde som er helt unik og ulig noget jeg før har oplevet

Tak for alle jeres historier, de giver mig troen på at der er lys forude

MariaE skriver:

hmm, her 3 år efter nr 1 og snart 16 mdr efter nr 2 dyrker jeg sgu stadig ikke mig selv..mine børn er dejlige og vi er hjemme stort set ALLE aftener i ugen, også i weekenden. Jeg har aldrig taget mine børn ud om aftenen for at vpære social, ikke lagt dem  i seng et andet sted i 3 timer for derefter at hive dem op og køre hjem...

Vi har prioteret at børnene kommer i seng til ca samme tid hver dag for deres egen skyld, og det har jo gjort at lidt af det sociale er røget. Men til gengæld har vi børn der er nemme at putte og nemme at få i seng kl 19:-)Og det er jo dem der tælller.

 

Vi har det nøjagtig ligedan...

Ja det ryger lidt af på den sociale front, men her planlægger vi efter Frederic og ikke hvad vi vil...

Familien har taget det hårdt at vi siger nej til ting der ligger lige omkring aftensmad mm. Men sådan er vi bare og det har vi ikke planer om at ændre.

Frederic er så bare ikke god til store familie fester - mange mennesker og larm. Så der bliver han ekstrem hurtig træt.

Han var en del indlagt det første ½ år sit liv og vi har siden han blev 1 år rendt til udredning - kontrol - test.

Så det har været hårdt som førstegangs mor og have sådan en start, men igen knytter det nogle utrolige stærke bånd. Jeg tilside sætter mig selv 110% for ham, ikke noget jeg tænker over jeg gør - gør det bare. Var til frisør for en mdr siden og hun spurgte hvor lang tid siden jag var blevet klippet - tja sidste gang var en mdr før frederic kom ud...

Vi har heller ingen der lige kan passe ham og dem der er, ønsker jeg ikke skal have ansvar for ham. Så her er det kun dp og os der passer ham.

Vi nægter at putte ham et nyt sted og så stå med evt en række dumme nætter bagefter osv. for blot at være til en fødselsdag i nogle timer. Det er lige som os der står med problemerne bagefter og ikke dem.