Om at blive mor...

Hvordan var det for jer i starten at blive mor ? Jeg er meget nysgerrig omkring jeres svar. Jeg selv, synes det har været en kæmpe omvæltning og faktisk ret hårdt. Man elsker sit barn, men samtidig synes også, at man bliver nød til at sætte sit liv fuldstændig på stand-by en periode, i forhold til social liv osv. Egentlig er min oplevelse at man her i starten kun har tid til at tage sig af sit barn og ikke rigtig dyrke sig selv på nogen måde. Var/ er det også jeres erfaring ??

Og søvn - det får man ikke megen af. Hvordan oplevede I det ?

 

Sådan oplevede jeg det også. Jeg fik oven i købet en fødselsdepression.

Det var så fordi min datter er syg og hun lå på intensiv den første uge så da jeg endelig fik hende over til den afdeling jeg lå på, følte jeg ikke hun var min. Det var så forfærdeligt at jeg ikke rigtig følte noget for hende

Jeg fik det langsomt bedre heldigvis og nu hvor hun sover igennem om natten, er det slet ikke så slemt Hun har også en rimelig rytme og er mere vågen af gangen så man kan komme lidt ud af huset. 

Så det bliver helt klart nemmere med tiden

Den første måned af min søns liv, er det hårdeste jeg nogensinde har været igennem, både fysisk og psykisk!

Jeg gik og frygtede at jeg aldrig ville få mit liv tilbage igen, men heldigvis vendte det stille og roligt, som vi begyndte at lære Lauritz at kende, og vi vænnede os til forældrerollerne. Idag, 6 mdr. senere, er vores liv som det altid har været, bare lige med vores lille skønne søn også

Men bare rolig, du er ikke den eneste som synes det er forfærdeligt hårdt, og det er HELT OKAY at fortælle at det er drøn hårdt og ikke lige en dans på roser

Nogle folk har det med at romantisere det her med at få børn, og det er da også det dejligste i hele verden, men man glemmer bare at fortælle at det også er p..... hårdt nogle gange og især lige i starten...

hmm, her 3 år efter nr 1 og snart 16 mdr efter nr 2 dyrker jeg sgu stadig ikke mig selv..mine børn er dejlige og vi er hjemme stort set ALLE aftener i ugen, også i weekenden. Jeg har aldrig taget mine børn ud om aftenen for at vpære social, ikke lagt dem  i seng et andet sted i 3 timer for derefter at hive dem op og køre hjem...

Det enetse vi har er været i biffen 4 gange på de 3 år sammen. Og så har jeg nok været afsted 3 gange med en veninde:-)

Ellers ikke rigtigt meget andet socialt som sådan. Et enkelt bryllup med den ene af ungerne.

Vi har prioteret at børnene kommer i seng til ca samme tid hver dag for deres egen skyld, og det har jo gjort at lidt af det sociale er røget. Men til gengæld har vi børn der er nemme at putte og nemme at få i seng kl 19:-)Og det er jo dem der tælller.

Så er der sport som jo er 1-2 gange om ugen i en times tid....men lige frem socialt som sådan vil jeg ikke kalde det, bare en kort baby pause eller lign:-):-)

Jeg synes som sådan aldrig mit liv blev sat på standby, Liam har lige fra start været en "på farten" baby, var der noget jeg gerne ville, så kom han bare med

Det med søvnen kan jeg så snakke med om, siden Liam blev født, har han aldrig rigtig sovet, det er først nu hvor vi nærmer os 7 mdr, at han tager nogle lure på dagen, som gør jeg kan have en time eller 2 til gøremål, natten arbejder vi stadig på

 

Det har været en omvæltning for mig på den måde at jeg føler mig utrolig afhængig af ham, hvis jeg en sjælden gang er til noget uden ham, føler jeg mig komplet tom 

 

Så kan ikke genkende det med at føle jeg må sætte mig selv til side Men søvnen er jeg HELT med på!

Den første måned var pænt sagt et helvede .. Jeg tudede over ingen ting fik ikke rigtigt sovet, ikke spist og så fik William selvfølgelig kolik så vi kunne hyle sammen hehe.. Det var virkelig hårdt selvom jeg havde meget hjælp man lignede bare en zombie (staves?) .. Da hans kolik endelig stoppede sov han 12 timer om natten, og gør det stadig og jeg fik ny energi og meget mere kærlighed jeg kunne give ham Nu hvor han allerede er 7 måneder er det hele bare fantastisk, nyder ham virkelig selvom at mit sociale liv ikke er så stort som man kunne ønske

Men jeg ville gøre det hele om igen

Knus Nanna

Anonym skriver:

Hvordan var det for jer i starten at blive mor ? Jeg er meget nysgerrig omkring jeres svar. Jeg selv, synes det har været en kæmpe omvæltning og faktisk ret hårdt. Man elsker sit barn, men samtidig synes også, at man bliver nød til at sætte sit liv fuldstændig på stand-by en periode, i forhold til social liv osv. Egentlig er min oplevelse at man her i starten kun har tid til at tage sig af sit barn og ikke rigtig dyrke sig selv på nogen måde. Var/ er det også jeres erfaring ??

Og søvn - det får man ikke megen af. Hvordan oplevede I det ?

 

Stor omvætning for det første... jeg tænkte, er den der lille bebs min?!? Men den var sgu godt nok...

søvn var en by i rusland... men jeg tog gerne en skraber midt på dagen med den bette...

Jeg føler ikke at mit sociale liv står på stand by, det er nok nærmere indskrænket en del... Hvis jeg skal mødes med veninder, så har jeg marcus med.. nu har mine veninder også selv børn, så det er absolut ingen hindring...

Så længe dit barn er lille, vil det tage meget af din tid, men når du kommer tilbage på job eller skole, så saaaavner du tiden hvor i kunne hygge en hel formiddag og sjoske rund med morgenhår.

kram Betina...

Den store omvæltning for mit vedkommene var at vi gik fra at være 2 til 3 ..  Nu havde vi jo lige pluselig en lille en og tænke på .. Før Noah kom til var vi aldrig hjemme .. vi tog nogle spontane ture forskellige steder hen .. Ikk fordi at det er helt væk .. men nu er der lidt mere planlægning i det .. Men det fungere fint  

Hva søvn angår jamen fra han var 7 dage gammel har han sovet natten igennem .. Dog kunne han godt lige vågne når vi bevægede os i sengen (hans seng var for enden af vores) men da han var 3 mdr gammel kom han på eget værelse og sov gerne 12 -15 timer

Og vores venner jamen mange af dem har ikk børn .. men det er ikk noget problem .. vi har Noah med alle steder (jeg skal ikk afsted uden mit barn mere end højst nødvendigt, hvilket er hvis jeg skal i bio) og folk må bare tage det med .. noah er en del af mig og sådan er det bare .. Dog er der mange af mine veninder der har droppet mig da jeg er blevet kedelig som de siger 

Når de snakker om hva de har lavet i byen og hvem de har haft med i sengen til lagn gym .. snakker jeg om hvor mange tænder noah har fået og hvor meget han vejer osv .. så vi er på 2 forskellige plan .. 

Men alt i alt er jeg sq glad for mit liv som det er .. Jeg har en dejlig søn og mand 

synes lige denne tråd skulle op igen - den var rigtig god

BlyViol skriver:

synes lige denne tråd skulle op igen - den var rigtig god

Ja, jeg følger også spændt med