er det kun mig der har det sådan ?

Ved den første var jeg sjældent bekymret- for jeg anede slet ikke hvad der kunne gå galt, så der var ikke rigtigt noget at frygte. Denne gang er jeg lidt klogere på det hele, og det er faktisk ikke en god ting. Er stortset så bekymret at jeg ikke engang tør shoppe til den lille i maven eller snakke om den til venner og familie for jeg er sikker på alverdens slemme ting er galt Håber jeg kan slappe lidt af når eg begynder at mærke liv og har været til md scanning

Skouboe skriver:

Sådan er det at være et æsel - jeg gik op med skraldespandende til vejen i går, og har haft SÅ ondt siden.

Jeg er HELT sikker på at det ikke har påvirket lillesøster, men mine ligamenter og min symfyseløsning har på ingen måde haft gavn af det, så nu betaler jeg prisen her et par dage eller 7.. heldigvis er der ikke så lang tid tilbage som der har været...

Når rumpenissen er så stor tager h*n næppe skade af at du flytter et bord - det er udelukkende ris til din egen bagdel..

du har selvfølgelig ret og den har også sparket som en tosse mens jeg lige sad og skrev noter til eksamen nu her men de ligamentsmerter kan satme bide noget så grusomt og så kommer der instant dårlig samvittighed blandet med åh nej...en led kombination!!

af hvad jeg ved, har jeg ikke mærket liv endnu, men jeg har hellere ikke bidt mærke i det, men jeg håber at jeg snart mærker liv, så jeg kan slappe lidt af, men er det ikke også meget forskelligt hvornår man mærker liv ?

Tjuhl skriver:

 

du har selvfølgelig ret og den har også sparket som en tosse mens jeg lige sad og skrev noter til eksamen nu her men de ligamentsmerter kan satme bide noget så grusomt og så kommer der instant dårlig samvittighed blandet med åh nej...en led kombination!!

Jeg kan godt huske hvordan det var...

Prøv at sige til dig selv at der ikke er noget at have dårlig samvittighed over, det er jo kun dig det gør ondt på, og du er ved at være så langt henne at baby ikke tager skade af sådan nogle ting (med måde naturligvis).

Jeg har stemt i perioder. Har specielt haft her i starten fordi jeg har blødt, men efter NF så er jeg meget mere rolig, og efterhånden har jeg lært de forskellige smerter og trykkende i maven, så det heller ikke skaber bekymring på samme måde...

Jeg kan med sikker hånd sætte kryds i "meget". For puh ha hvor er jeg fyldt op af tanker omkring drengenes ve og vel i maven (er 30+4 i dag). Vil bare gerne snart have dem ud! Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på om de begge to har det godt derinde, på trods af at alt tyder på at det har de. Det er skrækkeligt at have det sådan!

Jeg er slet ikke bekymret.

Bemymring fører ikke noget godt med sig, hverken for den der bekymrer sig eller den man bekymrer sig over.

I stedet for at bekymre sig over alt muligt og umuligt, så vil jeg foreslå at man bruger kræfterne på at glæde sig over alt muligt i stedet.

I stedet for at føle sig som et offer eller føler at man ikke kan gøre noget og derfor bekymrer sig, så fokuser i stedet på hvad man kan gøre for f.eks. at leve sundt og være glad.

Vi kan ikke kontrollere alt og der er en risiko i livet, uanset om vi bekymrer os eller ej. Men vi kan kontrollere måden vi tænker på og måde hvorpå vi oplever livet, og det burde man fokusere på frem for at fokusere på alt det vi ikke kan kontrollere alligevel.

 

silden85 skriver:

jeg har lavet en afstemmingen, for jeg vil se om det kun er mig der er bekymet en gang imellem med den lille i maven, og ved mig kommer det nogen gange i perioder det er rigtigt træls

Da jeg var til lægebesøg i uge 9, havde jeg været til en akut scanning 2 uger tidligere. Der så jeg min lille hafferlafs hjerte, så vidste den havde det fint.

Fortalte min læge at jeg ikke kunne lade være med at tænke på om det lille pus nu også blev ved med at leve, og at jeg var en smule bekymret. Han kiggede bare op fra sine papirer og sagde " ja søde, og det vil du være resten af dit liv"..... Hehe, gik derfra med et smil på læben, for ja, bekymringerne forsvinder nok aldrig, når man først kender til sit hjertefrø!

Jeg er også kun i første trimester, og synes alt er så uvist, når man hverken kan mærke eller se noget.

Patrick07 skriver:

jeg har stemt i perioder.. for når jeg mærker masser af liv og det hele, så jeg sikker på der ikke er nogen galt.. men hvis jeg så har været igang hele dagen... også lige kommer i tanke om at jeg jo egentlig er gravid, så skynder jeg mig og sætte mig ned puffe til maven og jeg ved ikke hvad.. bare lige for at være sikker på han stadig er der

Nøjagtig det samme her, har stemt perioder og hvis jeg ikke lige kan huske hvornår jeg mærkede liv, skal der lige puffes lidt til maven hehe..

Er min 1. graviditet og syntes jeg var meget nervøs i starten, men nu hvor jeg dagligt mærker liv, er jeg slet ikke så bekymret - andet end hvis jeg som sagt ikke lige kan huske hvornår jeg mærkede liv.

Men tror det er meget normalt at være nervøs. Man ønsker jo den lille har det godt, og det er jo svært at vide, når vi ikke lige har et vindue ind til den lille..