er det kun mig der har det sådan ?

jeg har lavet en afstemmingen, for jeg vil se om det kun er mig der er bekymet en gang imellem med den lille i maven, og ved mig kommer det nogen gange i perioder det er rigtigt træls

jeg har stemt andet. for ved 1 graviditet var jeg meget bekymret hele tiden. ved denne er jeg mere afslappet.

jeg tror kun det er sundt at være en smule bange for så passer man jo på sig selv

gabriellasmor skriver:

jeg har stemt andet. for ved 1 graviditet var jeg meget bekymret hele tiden. ved denne er jeg mere afslappet.

jeg tror kun det er sundt at være en smule bange for så passer man jo på sig selv

jeg har godt nok hørt at når man venter nr to så er man minder bekymret fordi man ved lidt mere hvad der skal ske, men mine kommer i perioder, fx nu her for tiden

silden85 skriver:

jeg har godt nok hørt at når man venter nr to så er man minder bekymret fordi man ved lidt mere hvad der skal ske, men mine kommer i perioder, fx nu her for tiden

men sådan har jeg det også med gabriella på 2 år. nogle perioder er jeg så bange for at hun kommer til skade og så kommer jeg i tanke om at jeg ikke kan forskåne hende fra sygdomme, farlige ting når hun blir voksen osv

så jeg tror bekymringen under graviditeten forsætter hele livet. og livet er jo sårbart. det lærer man der

jeg har skrevet at jeg tænker på det i perioder. for har haft 2 aborter og prøver så vidt muligt at lade være med at tænke på det men har hele tiden i hovedet at 3. gang er lykkens gang og det holder jeg ved for kan mærke meget mere denne gang end jeg kunne de sidste gange så jeg går nu og tænker den er der den er der hehe.

jeg har stemt i perioder.. for når jeg mærker masser af liv og det hele, så jeg sikker på der ikke er nogen galt.. men hvis jeg så har været igang hele dagen... også lige kommer i tanke om at jeg jo egentlig er gravid, så skynder jeg mig og sætte mig ned puffe til maven og jeg ved ikke hvad.. bare lige for at være sikker på han stadig er der

jeg har det meget i perioder. dog i starten var det hele tiden og før hver eneste scanning (jeg har fået en del pga min tidligere graviditet udenfor livmoderen) helt frem til MD, er jeg gået helt ned op til og indtil det er overstået. det er klart blevet bedre efter jeg begyndte at mærke liv da jeg var 14+6 og nu hvor jeg mærker spark. jeg har været så heldig at mærke den stort set hver dag fra 14+6 og det har givet en del ro. men lige nu fx, hvor jeg liiiige er kommet til at rykke rundt på et skrivebord og sådan og jeg kan mærke det i lænden og maven, så sidder jeg og synes jeg er temmelig dum for at jeg ikke bare bad Søren gøre det, så jeg ikke risikerer noget

Jeg har stemt slet ikke, men det er også 2. gang og jeg har et meget aktivt barn, så jeg er slet ikke i tvivl om at hun har det godt. Når hun kan spille xylofon op og ned af mine ribben og holde mig vågen hele natten, har hun det fint.

Jeg kan godt huske bekymringen første gang, og det går efterhånden op for en at de faktisk er enormt godt beskyttede inde i maven - verden er meget større og mere bekymrende når de er kommet ud.

Tjuhl skriver:

jeg har det meget i perioder. dog i starten var det hele tiden og før hver eneste scanning (jeg har fået en del pga min tidligere graviditet udenfor livmoderen) helt frem til MD, er jeg gået helt ned op til og indtil det er overstået. det er klart blevet bedre efter jeg begyndte at mærke liv da jeg var 14+6 og nu hvor jeg mærker spark. jeg har været så heldig at mærke den stort set hver dag fra 14+6 og det har givet en del ro. men lige nu fx, hvor jeg liiiige er kommet til at rykke rundt på et skrivebord og sådan og jeg kan mærke det i lænden og maven, så sidder jeg og synes jeg er temmelig dum for at jeg ikke bare bad Søren gøre det, så jeg ikke risikerer noget

Sådan er det at være et æsel - jeg gik op med skraldespandende til vejen i går, og har haft SÅ ondt siden.

Jeg er HELT sikker på at det ikke har påvirket lillesøster, men mine ligamenter og min symfyseløsning har på ingen måde haft gavn af det, så nu betaler jeg prisen her et par dage eller 7.. heldigvis er der ikke så lang tid tilbage som der har været...

Når rumpenissen er så stor tager h*n næppe skade af at du flytter et bord - det er udelukkende ris til din egen bagdel..

Det er første gang jeg har en lille bønne i maven, og jeg er i 21. uge.

Jeg er i perioder også meget bekymret og nogle gange så slemt at jeg ikke kan slå det ud af hovedet, hvor dem i min omgangskreds siger at jeg bare skal slappe af... Det er da nemt nok for dem at sige, det er jo ligesom mig der har fornemmelserne...

Jeg var til MD-scanning igår og fik at vide at alt var så fint så fint, og at grunden til at jeg ikke mærker liv er at moderkagen ligger så fint mod maven, og den lille ikke har kræfter nok til at slå/sparke så hårdt at jeg kan mærke det endnu. Så jeg skulle regne med at der vil gå et par uger endnu før jeg rigtigt mærker liv...

Så det trøster og beroliger mig meget at jeg bare skal være tålmodig...